Nyhedsanalysen
Må Føljeton opføre et asylcenter i København?
Føljeton arbejder på at bygge Pernille Vermunds afgangsprojekt fra Arkitektskolen i 2001. Vi har bedt om hjælp hos Udlændingestyrelsen, men alle, der ved noget, har siddet i møde. Så her kommer vores spørgsmål uden svar – plus en række arkitektoniske visualiseringer af asylcentre på ledige områder i København.
For tiden Føljeton ikke bare et lækkert digitalt nyhedsmagasin, men også bygherre. Vi arbejder møjsommeligt og tålmodigt på at opføre et byggeprojekt bestående af ungdomsboliger for asylansøgere i et internationalt miljø i Danmark. Vi forestiller os, at dette internationale miljø kunne være i København, Aarhus, Aalborg eller Odense. Projektet bygger på en idé af Pernille Vermund, formand for partiet Nye Borgerlige, der har som mærkesag at lukke grænserne og sende asylansøgere hjem. Pernille Vermund er uddannet arkitekt. Da hun som 25-årig tog sin afgang fra Arkitektskolen i København i 2001, gjorde hun det med et speciale, som bar titlen ‘Ungdomsboliger for asylansøgere’. I opgaven forestillede hun sig, at der kunne rejses sådan en asylbygning på en tom plads i Hedebygade på Vesterbro. Som hun forklarede Føljetons Oliver Stilling, da han interviewede hende i begyndelsen af november:
”Det var en boligbebyggelse til unge asylansøgere. På det tidspunkt havnede mange af dem i Kongelunden. Jeg var ude at besøge de her asylcentre, og det var tydeligt, som det også er i dag, at den periode, hvor de sidder i asylcentret og venter på deres behandling, er dybt frustrerende. For de mennesker var det om muligt endnu værre, fordi de gik jo bare der.”
Pernille Vermund forklarede, at projektet, som hun i dag betegner som en af sine dårligste opgaver, var tænkt som et ”studiebolig-agtig” bofællesskab med små lejligheder til fire-seks beboere, der skulle dele soveværelse to og to og have fælles køkken og stue. Tanken var fin.
I denne artikel forsøger vi at undersøge, hvilke formaliteter der skal opfyldes, hvis et privat firma ønsker at opføre et asylcenter midt i en dansk storby. Vi har ringet til Københavns Kommune, som henviste til Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen, der træffer de fleste beslutninger vedrørende asyldriften i hele landet, bekræfter i telefonen, at de er den rette instans til at besvare spørgsmål af den kaliber. Telefonopkaldet glider dog over i en korrespondance med en kommunikationsperson, der henviser til en kontorchef ved navn Thomas Mortensen. Men kontorchefen er fra torsdag eftermiddag til fredag aften ikke til at få fat i, og alle, der kan besvare vores meget enkle spørgsmål, som vi er blevet bedt om at sende skriftligt på forhånd, sidder i ‘operatørmøde’.
Så vi har ikke fået svar på nogen af vore 10 spørgsmål:
1. Hvem står normalt for opførelsen af asylcentre i Danmark?
2. Hvem bestemmer beliggenheden?
3. Hvis det var dig, der var i vores sted, hvem ville du så tale med?
4. Er det muligt som privat firma at opføre et asylcenter i en valgfri kommune?
5. Hvem skal give tilladelse til opførelsen af et nyt asylcenter?
6. Er der ikke noget om, at det vil give bedre integration, hvis asylansøgere bor inde byerne i stedet for alt for langt væk fra alting?
7. Pernille Vermunds idé var oprindeligt at opføre asylcenteret på en tom grund på Hedebygade på Vesterbro. Og der er jo en del tomme grunde rundt om i København. Vil det være muligt at opføre et asylcenter på en af dem, hvis Føljeton selv står for det praktiske?
8. Lige nu er der ingen asylcentre i København. Ville det ikke give mening at opføre et dér?
9. Alternativt kunne det også være i Aarhus eller Odense; de har heller ikke nogle asylcentre. Vil det kunne lade sig gøre i en af de byer?
10. Langeland og Ærø har mange asylcentre. Hvem har besluttet, at de ligger der?
Kommunikationspersonen kan dog selv oplyse, at når Udlændingestyrelsen vurderer ejendomme, der har potentiale til at fungere som asylcentre, så sker det ud fra tre kriterier:
”Planforhold, herunder om det ville være i overensstemmelse med planloven at etablere et asylcenter på de omhandlede ejendomme
Rentabiliteten ved at drive et asylcenter på de omhandlede ejendomme, hvilket bl.a. afhænger af ejendommens størrelse, afstanden til serviceydelser og beliggenheden i forhold til centerstrukturen i øvrigt, og
Udgifterne til klargøring af ejendommene til asylcentre, herunder til ombygning, indretning mv.”
Visualiseringerne
Her følger Føljetons egne visualiseringer af Pernille Vermunds projekt. Bemærk at det oprindelige projekt angiveligt er gået tabt, så derfor ved vi ikke, hvordan det præcis ser ud. Det, du ser på illustrationerne, er derfor gætværk.
Vi har ligesom Pernille Vermund taget udgangspunkt i byens ledige pladser.