Færre krav og mere fritid til studerende

Hvad sker der?

Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Radikale, Socialistisk Folkeparti og Konservative indgået aftale om at justere fremdriftsreformen fra 2013. Partierne bag den udskældte studiefremdriftsreform besluttede således her til morgen at skrue ned for kravene til studerende.

Blandt andet betyder ændringen, at det hidtidige krav om, at de studerende skal tage minimum 60 såkaldte ECTS-point om året, bliver sat ned til 45 point.

Hvad siger de?

Uddannelses- og Forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) er ifølge egen pressemeddelelse »stolt« over aftalen. Han mener, at fremdriftsreformen nu har fået den form, den hele tiden skulle have haft, og ser ikke for sig, at den bliver ændret igen. »Vi erkender, at der er blevet øget bureaukrati omkring reformen, og der er sket ting, der ikke er hensigtsmæssige. Blandt andet at studerende ikke er mødt op til eksamenerne. Og man skal jo ikke være dum og blind som politiker, man skal ændre de ting, som man kan se, er åbentlyse skævheder, og det er det, vi har gjort nu«.

Studiefremdriftsreformen har været kritiseret fra både studerende, universiteter og erhvervslivet for at være for ufleksibel og ikke tage højde for studierelevant arbejde og praktik. Det bliver med dagens aftale universiteternes opgave i højere grad at tilrettelægge studierne, så de passer til de studerendes fritidsliv.

Reformen var oprindeligt et forsøg på at dæmme op for smøl, og det politiske mål er fortsat at forkorte forsinkelsen ned med 4,3 måneder. Danske studerende bruger i gennemsnit 6,1 år på at læse en uddannelse, der er normeret til fem år.

Du kan læse hele den nye aftale her.

De studerende glæder sig over, at universiteterne får mere selvbestemmelse, men kalder i en pressemeddelelse fortsat reformen “kulsort”: “At påstå, at det her gør op med detailstyringen i fremdriftsreformen er forkert. Så længe man holder fast i at give universiteterne millionbøder, hvis de ikke får studerende hurtigt nok igennem, så er der tale om detailstyring. Det der er sket nu er, at universiteterne har fået mere metodefrihed til at finde ud af, hvordan de får studerende hurtigere igennem. Det er en god udvikling, da jeg har markant mere tiltro til studerende og universitetsledelsens evne til at få tingene til at gå op, end jeg har til Esben Lundes. Men universiteterne bliver fortsat økonomisk presset til at få studerende hurtigere ud, også selvom det skader kvaliteten” siger Yasmin Davali, formand for Danske Studerendes Fællesråd.

Hvad sker der nu?

Tænketanken DEA, der arbejder med uddannelse, forskning og innovation, har tidligere efterlyst en mere gennemtænkt tilgang til besparelserne på universiteterne – og har blandt andet opfordret til at se på SU’en: »Regeringen har også en anden og mere konkret mulighed for hånden, hvis den vil spare på uddannelsesområdet. Faktum er, at vi i dag bruger lige så mange penge på SU til studerende på de videregående uddannelser om året (14,7 mia. kr.), som vi bruger på det, det handler om, nemlig selve indholdet på uddannelserne (14,8 mia. kr.).«

Om dagens aftale siger direktør i DEA, Stina Vrang Elisa, til Føljeton, at det burde være de studerende selv, der tog ansvar for at sætte tempoet op: “Det er universiteternes opgave at skabe uddannelser af høj kvalitet og høj intensitet. Og det de studerendes opgave at prioritere deres studie”, siger Stina Vrang Elisa, direktør i tænketanken DEA.