Nyhedsanalysen
11 trin: Facebooks dans med demokratiet
Facebook har aldrig haft så meget magt. Falske artikler om Trump, whistleblowere fra egne rækker og et fristende kinesisk marked tvinger selskabet til at overveje, hvordan magten skal forvaltes. Føljeton har identificeret 11 smertepunkter og finurligheder hos Mark Zuckerbergs sociale medie.

RB plus. Facebooks Zuckerberg frygter ny lukkethed- Vi kan enten trække stikket og risikere tilbagegang. Eller vi kan satse endnu mere på at arbejde for større velstand og bedre fordeling, siger milliardæren. A 3D-printed Facebook logo is seen in front of a displayed stock graph in this illustration taken November 3, 2016. REUTERS/Dado Ruvic/Illustration

Danskernes nyhedsbillede
Næsten hver anden dansker får sine nyheder fra sociale medier. I USA læser 44 procent af befolkningen deres nyheder på Facebook alene. Det gjaldt også under præsidentvalgkampen.

Udfordringer med falske nyheder
Facebook flød med ‘fake news’ under valgkampen. I de sidste tre måneder før valgdagen var top 20 blandt de falske nyheder mere læst end top 20 blandt de ægte nyheder. 17 af de 20 mest læste falske artikler støttede Trumps kampagne. Én beskyldte Hillary Clinton for at sælge våben til ISIS, og en anden påstod, at paven var sprunget ud som Trump-fan. Den sidste blev delt over 100.000 gange.

Makedonske nyhedssites
Mindst 140 af de mest populære falske nyhedssites er registreret i den lille makedonske by Veles. Her postede nogle lokale teenagere opdigtede historier om det amerikanske valg for at tjene penge på klik.

Indrapportering af falske nyheder
Facebooks guidelines forbyder at poste falske artikler, og i januar 2015 lovede sitet at slå ned på fænomenet ved at lade brugere rapportere falske nyheder på deres feed. Siden har de nægtet at offentliggøre, hvor mange indrapporteringer de får, og hvor mange posts bliver fjernet.

”Ret tosset”
Facebook blev hårdt kritiseret for ikke at gribe ind over for falske nyhedshistorier omkring valget, blandt andet af Barack Obama. To dage efter valget tog grundlægger Mark Zuckerberg til genmæle på en tech-konference: ”Idéen om, at falske nyheder på Facebook – som er en meget lille del af indholdet – påvirkede valget på nogen måde er ret tosset.”

Falske nyheder tages ikke alvorligt
Mark Zuckerbergs holdning faldt ikke i god jord hos mange af hans ansatte. Efter valget startede en gruppe anonyme medarbejdere en hemmelig task force, som skulle udfordre chefens kurs. To anonyme ledere har fortalt BuzzFeed, at indrapporteringer af falske nyheder ikke bliver taget lige så alvorligt som anmeldelser af andet forbudt indhold, for eksempel vold og nøgenhed.

Misforstået censur
Facebook har blandt andet fjernet en kampagnevideo for bekæmpelse af brystkræft og det Pulitzer-vindende foto af den 9-årige nøgne pige, som flygter fra napalmbomber i Vietnam. Facebook fik hård kritik, og videoen og fotoet blev uploadet igen.

Kampen mod falske nyheder
14. november annoncerede Facebook, at sites med falske nyheder ikke længere havde tilladelse til at bruge netværkets reklameredskab Audience Network. Det skete et par timer efter, at Google gjorde det samme.

Partisk trending
Facebook er tidligere blevet beskyldt for at undertrykke Republikaner-venlige historier i trending news-sektionen. For en sikkerhed skyld fyrede Mark Zuckerberg den håndfuld journalister, som kuraterede trending-sektionen sammen med en algoritme. Nu hviler systemet primært på algoritmen. Efter valget og kritikken skrev Mark Zuckerberg på Facebook: ”Vi må være ekstremt forsigtige med selv at blive dommere over sandheden.”

Censurerer for Kina
23. november kunne New York Times afsløre, at Facebook arbejder på at komme ind på det kinesiske marked. Strategien er censur. Kinesere har i dag ikke adgang til Facebook, som myndighederne har gemt bag The Great Firewall. Men nu udvikler Facebook et redskab til at censurere indhold, som ikke falder i magthavernes smag.

Blokerer palæstinensiske journalister
Facebook har tidligere blokeret flere palæstinensiske journalister midlertidigt fra deres profiler. Journalisterne, som dækker konflikten på den besatte Vestbred, fik aldrig nogen forklaring. Det skete efter, at Facebook indgik en aftale med den israelske regering om at bekæmpe såkaldt palæstinensisk ’tilskyndelse’ på sociale medier.