Javad Parsa/NTB/Ritzau Scanpix
Støre og Stoltenberg står tilbage som det overraskende vinderpar efter gårsdagens valg i Norge, hvor højrefløjen truede med at overhale det siddende Arbeiderparti indenom. Men før duoen trygt kan fortsætte som henholdsvis stats- og finansminister, skal de først danne et flertal, der ikke nødvendigvis bliver rødgrønt. Sosialistisk Venstreparti (SV) – det norske svar på SF – har for længst stået klar med et ultimatum: For at indgå et samarbejde med Arbeiderpartiet kræver de, at den norske statsejede pensionsfond Oljefondet helt trækker sine investeringer ud af Israel.
“En forutsetning for at SV skal forhandle om en eventuell regjeringsplattform eller statsbudsjett med Arbeiderpartiet i høst er at Oljefondet trekker alle investeringer som støtter opp om Israels krigsforbrytelser, okkupasjon og folkemord,” sagde SV-leder Kirsti Bergstø i august til avisen VG, der beskrev hendes pres på statsminister Jonas Gahr Støre som større end “noensinne”.
Støre har blankt afvist at trække Oljefondets investeringer helt ud af Israel.
Han var ellers drivkraften bag, at Oljefondet i august har frasolgt alle aktier i 11 israelske virksomheder og opsagt aftaler med flere israelske kapitalforvaltere.
“Jeg blir veldig urolig når jeg ser det,” sagde han, da Aftenposten først kunne afsløre Oljefondets aktier i firmaet Bet Shemesh Engines, der vedligeholder fly, som Israel bruger i Gaza – og at investeringerne tilmed var blevet lavet efter den 7. oktober 2023. Senere skrev erhvervsavisen E24, at Oljefondet også har ejerandele i firmaet Next Vision Stabilized Systems, der leverer droner til Israel.
Støre krævede derfor, at Norges Bank og Etikkrådet – hvor sidstnævntes opgave er at vurdere, at fonden ikke investerer i virksomheder, “som produserer sentrale komponenter til våpen som ved normal bruk bryter med grunnleggende humanitære prinsipper” – igen gennemgik fondens investeringer.
“Oljefondet må erkjenne at de nå står i en stor utfordring for fondets legitimitet,” sagde Støre, inden redegørelsen blev fremlagt i slutningen af august og førte til frasalget af amerikanske Caterpillar, hvis bulldozere har været brugt til at ødelægge palæstinensisk ejede ejendomme. Den beslutning har senest fået senatorer i USA til at true med yderligere told på norske varer og visumrestriktioner for Oljefondets ansatte.
Den 30. juni havde Oljefondet investeringer i 61 virksomheder i Israel. Men ifølge statsminister Støre skal Oljefondet altså ikke trække sig ud af dem alle for enhver pris:
“Vi skal ikke bidra til folkerettsbrudd eller den ulovlige okkupasjonen. Hvis vi sikrer dét, da kan oljefondet være i Israel.”
Det samme mener finansminister Jens Stoltenberg:
“Det handler om hvordan fremtidige generasjoners sparepenger forvaltes. Det er forvaltet i flere tusen selskaper over hele verden, og vi bruker det ikke som et utenrikspolitisk virkemiddel.”
Generiske produkter
Etikkrådet, der altså rådgiver Oljefondet i, hvad de bør investere i, udelukker ikke alle virksomheder, der bryder international ret: “I noen tilfeller kan det være tvil om vilkårene for utelukkelse er oppfylt eller om hvordan et selskaps atferd vil utvikle seg framover i tid. I slike tilfeller kan selskaper settes til observasjon etter råd fra Etikkrådet. Det skal jevnlig foretas en vurdering av om selskapet fortsatt skal være under observasjon,” skriver de på deres hjemmeside.
Fonden følger de etiske retningslinjer, der blev indført i 2004 under den konservative finansminister Per-Kristian Foss. En række forskere sendte allerede i juni en 118 siders lang rapport til Finansministeriet, Norges Bank og Oljefondet med advarslen om, at investeringerne ikke var i tråd med retningslinjerne.
Etikkrådet havde allerede i 2024 gennemgået Bet Shemesh Engines og fandt ikke grund til udelukkelse af firmaet, fordi man ifølge rådets leder Svein Richard Brandtzæg så BSE’s produkt som “generisk”, og det derfor “ikke ble diskutert”.
“Et typisk generisk produkt kan være skruer og muttere, og fører ikke til utelukkelse, selv om det blir brukt militært,” skriver NRK.
Det har altid været et princip for Oljefondet, at den ikke kan opfattes som politisk. Netop det gentog Stoltenberg, da Caterpillar blev frasolgt: “Det er ikke en politisk beslutning,” sagde han i et forsøg på at dæmpe uroen hos sine amerikanske kollegaer. Og sagen om olien og Gaza har derfor nu affødt en større politisk diskussion om, hvor stor handlefrihed fonden bør have.
Men kan man overhovedet frigøre Oljefondet fra politik? Det mener professor ved Norges Handelshøyskole Karin Thorburn ikke: “Når venstresidens politikere nå har begynt å rope om Israel, så kan det bidra til at utenlandske aktører i større grad oppfatter fondet som politisk. Det vi ser fra USA nå er bare det vi måtte forvente,” siger hun til E24.
Politisk overtro
Stoltenberg og Støre skal nu genoprette tilliden til Oljefondet – og til den norske olie i det hele taget – og vise, at man godt kan tjene penge uden at bedrive politik, som Støre, Stoltenberg og også Høyres Erna Solberg har holdt fast i under valgkampen:
“En besvergelse er en magisk formel som skal ha overnaturlige virkninger. Altså overtro. MDG har i mange år påpekt at det er politisk overtro å påstå at Norge kan investere og profittere på 20.000 milliarder i 9.000 selskaper uten at det har noe med politikk å gjøre,” skriver Rasmus Hansson fra Miljøpartiet De Grønne på Facebook.
“I 2014 fikk MDG flertall for å trekke oljefondet ut av kull. Vi ville ha fondet ut av olje og gass også, fordi også investeringer i enda mer olje og gass er investeringer i enda mer global oppvarming. Flertallet sa nei, så nå investerer oljefondet ikke i kull, med en ‘klima-etisk’ begrunnelse, men investerer tungt i olje og gass, med en begrunnelse om at olje og gass er noe helt annet enn kull. Altså en 100 pct. politisk konstruert avgjørelse. Fra de som sier at oljefondet ikke skal drive politikk.”
Uanset om Oljefondet måtte trække flere investeringer ud af Gaza, står én ting klart: At Norge stadig lever højt på olien, og at der ikke er udsigt til, at hverken Stoltenberg eller Støre skulle skrue ned. Slet ikke, hvis de skal se mod den borgerlige blok for at danne flertal og derfor skal finde en fælles linje på olie og gas, siger professor i samfundsøkonomi Gorm Kipperberg til E24:
“Hvis Ap og Sp blir frigjort fra de andre partiene som de gjerne trenger støtte fra, vil Norge holde på med petroleum lenger – og med Høyre og Frp kanskje enda lenger igjen.” /Emma Louise Stenholm