Nærsynet

Ikke anderledes end Qatar

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Spaniens premierminister Pedro Sánchez er “stolt” af de 10.000 demonstranter, der søndag var årsag til, at den 21. etape af cykelløbet Vuelta a España blev aflyst.

“Spanien fremstår i dag som et forbillede og en kilde til stolthed, et forbillede for det internationale samfund, som ser Spanien tage et skridt fremad i forsvaret af menneskerettighederne,” sagde premierministeren om demonstranterne, der de seneste mange måneder har forsøgt at blokere de spanske cykelstier i protest mod holdet Israel-Premier Tech.

“Jeg kalder dem en voldelig gruppe terrorister, fordi de er voldelige mennesker,” siger holdets israelsk-canadiske ejer og medstifter Sylvan Adams, der åbent støtter Trump, er bestyrelsesformand for World Jewish Congress, hvor han kalder sig “selvudnævnt ambassadør for staten Israel” og beskriver sine ryttere på samme måde – ligesom Israel-Premier Tech modtager penge fra Israels turismeministerium. Og så skulle sporten ikke være politisk?

+ Tarek Ziad Hussein på Facebook: “[Det er] naturligvis helt på sin plads at protestere over, at et cykelhold med så tæt tilknytning til en stat, som pt. står anklaget for krigsforbrydelser og folkedrab, ikke skal få lov til at vaske sig rene. Det er ikke spor anderledes end de af os, som protesterede lige så højlydt over Qatars forsøg på det selvsamme i forbindelse med VM i 2022”.

++ Også i Spanien: Israel udelukkes fra skakturneringen Sestao Open, der begyndte i weekenden. Det internationale skakforbund FIDE står bag beslutningen.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12