Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
I et interview i Politiken forud for Socialdemokratiets årsmøde i Aalborg i den forgangne weekend sagde Danmarks statsminister Mette Frederiksen: “Mange af os ved godt, at der kan ske et overfald på en S-togstation, eller at der kan sidde en ung fyr alene på bagsædet af en bus, og pludselig kommer to eller tre med arabisk baggrund ind, og så flækker de ham.”
Hun tilføjede, at eftersom “det primært er folk med muslimsk baggrund, der forårsager de her problemer, så er det først, når det miljø, som er i Danmark, siger, at nu begynder vi at elske Danmark, og nu er der ikke nogen af vores unge mænd, der render rundt og overfalder andre”, at det stopper.
“Elske Danmark”. Hvor er det ulækkert.
Det er ikke nyt at høre danske politikere strø om sig med racisme og hadtale. Men at man skal høre det fra en dansk statsminister og så i forbindelse med en socialdemokratisk kongres – det er ikke normalt. Mette Frederiksen er ikke normal.
Interessant nok bliver hendes åbenlyse islamofobi forbigået af de fleste mediers politiske analyser efter årsmødet. De fokuserer over på andre elementer i hendes tale. I Danmark er det altså the new normal; en statsminister, der siger sådan noget. En ting er at tænke det, noget andet er at udbasunere det. Hvis Socialdemokratiet ikke længere er et bolværk mod den slags, så kan vi lige så godt få Inger Støjberg som statsminister. Eller Pia Kjærsgaard. Det er efterhånden ligegyldigt. Så er det det samfund, vi vil have.
Eller er det? Et kommunalvalg er lige på trapperne. Som en skriver i et opslag på Facebook: “Nej til SOCIALDEMOKRATIET! Deres racisme er åbenlys. Et parti, hvor frontfigurerne modarbejder muslimer og dehumaniserer danskere med ikke-vestlig baggrund!”
Standupkomikeren Omar Marzouk, også på Facebook: “Helt ærligt Mette, du ved godt, at det eneste, der bliver flækket, er dit eget parti til kommunalvalget. Især i København, hvor folk godt kan høre forskel på politisk lederskab og en racistisk drukanekdote.”
Og en anden (direkte henvendt til Frederiksen): “[Du forsøger] at lægge røgslør over dine egne politiske og finansielle utilstrækkeligheder ved at tilsvine og mistænkeliggøre lovlydige danske muslimer fra middelklassen, som knokler 24/7 for at holde det danske samfund i gang og sammen. I din optik er vi alle potentielle terrorister, både lægen, skolelæreren eller farmaceuten. Du taler om tillid, men du har selv dræbt tilliden med din retorik. Du mistænker lovlydige borgere og skærer alle over én kam pga. folks spisevaner eller tøjvalg eller tro. Det kalder man muslimhad – eller #islamofobi.”
Forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen på samme sociale medie mandag morgen: “Det er en måde at tale på, der umuliggør en demokratisk samtale. At man bare slynger om sig med grove propagandistiske påstande, der efterlader mange, der mener noget andet, nærmest mundlamme. Desorienterede, fordi det slet ikke indbyder til hverken løsninger eller en ordentlig debat. Lige så lidt som alt muligt andet sølvpapirshatteri gør. Er det virkelig at ‘opføre sig ordentligt’, Mette Frederiksen? Er det at være sit ansvar for et helt lands borgere voksent? Det handler ikke om statistikker og empiri. Det handler slet ikke om forskning og evidens. Det er suset fra de yderste fløje, det er en overlegenhed og en selvtilfredshed, der får alle små hår til at rejse sig.”
På talerstolen i Aalborg fortsatte Mette Frederiksen ad samme spor. Hun sagde, at hun senere på året vil tage Socialdemokratiets udlændingeudspil fra 2018, ‘Retfærdig og realistisk’, som markerede en markant højredrejning for partiet, op til revision. “Hvad har vi leveret? Hvor tog vi fejl? Hvor skylder vi? Og nok så vigtigt: Hvad er det næste skridt?”
Særligt formuleringen “næste skridt” havde noget ildevarslende over sig. Og hun talte videre om “ikke-vestlige indvandrere og efterkommere” og “vandvidskørsel” og umotiverede overfald og chikane og trusler på S-togsstationer. “Det gør mig så vred. I har et valg! I har et ansvar! Hvorfor kan I ikke bare opføre jer ordentligt? Dominanskulturen. Terrorismen. Islamismen. Har ikke en plads i vores samfund.”
Dominanskultur bør ikke have en plads i toppen af Socialdemokratiet. Kommunalvalget nærmer sig. /Oliver Stilling