Lidt til den akavede side

Af og til snakkede far om snøvsen. Han kunne for eksempel sige om en eller anden: “Nu er han gået helt fra snøvsen.” Eller: “Olsen gik fra snøvsen som sædvanlig.” Eigil spekulerede tit over hvad en snøvs var for noget. Om det var et lille hus, eller et træ, eller om det var et levende væsen. Men een ting var han klar over: Det var en man gik fra.

Snøvsen er i Benny Andersens bogserie af samme navn, oprindeligt fra 1967, et lille væsen med en stor næse og en enkelt tå. Den er let at overse, for den er ikke større, end at den kan være i en lomme.

Spol frem til nutiden, og snøvsen er det lille væsen, der hedder politisk klimahandling. For det er tilsyneladende også en, man går fra. Man går fra den, når man vælger finansielt at prioritere billigere slik og “langtrækkende præcisionsvåben” frem for grøn omstilling. Man går fra den, når olielandet Norges nylige valgkamp stort set ikke handlede om klima. Man går fra den, når man vil gøre benzin billigere.

Og man gik fra den så sent som i går, torsdag, da EU, med Danmark på formandskabsposten, ikke fik afleveret sine samlede klimamål for 2035 inden FN’s deadline. I stedet blev det til en sølle lap papir af en ‘hensigtserklæring’ om, hvor meget man måske, måske ikke, har lyst til at reducere mængden af drivhusgasser. Konsekvenserne? Ja, det er da lidt “til den akavede side,” som Connie Hedegaard, tidligere klimakommissær i EU og tidligere klimaminister, sagde til DR om den missede deadline.

Det er altså nogenlunde lige så farligt at undlade at tage stilling til klimakrisen som at gå i Netto med cykelhjelm på, glemme at lukke lynlåsen i bukserne eller vinke igen til nogen, der egentlig vinker til personen bag dig. Akavet. Ja, ja. En lille overskredet deadline. Har vi nu også så travlt? Hm, lad os se på tallene for, hvordan det egentlig går med det der klima:

The Guardian skrev torsdag, at blot en tredjedel af verdens flodbassiner er i såkaldt normal tilstand, hvilket ifølge FN medfører fødevaremangel, stigende priser, konflikt og migration.

Politiken skrev onsdag, at “16.500 europæere døde som følge af klimaforandringer denne sommer” ifølge et nyt studie. De døde på grund af “vores appetit på at afbrænde olie, kul og gas,” som klimaredaktør Magnus Bredsdorff så elegant formulerede det.

Information skrev søndag med henvisning til en ny rapport, at denne sommers ekstreme vejr har medført et økonomisk tab på 320 mia. kr. for EU – et beløb, der kan stige til knap 1.000 mia. i 2029.

Desuden argumenterer postdoc på Københavns Universitet Mads Ejsing i en kommentar i Altinget, at forsinkelse ikke bare er harmløs forglemmelse. Det er klimabenægtelse i nye klæder, “som måske nok på overfladen ser mindre problematisk ud, men som har samme grundlæggende funktion: at nedtone alvoren af klimakrisens konsekvenser og fastholde status quo.”

Alle de voksne er tilsyneladende gået fra snøvsen. Men det betyder ikke, at de ikke kan komme tilbage til den. Efteråret byder både på et dansk kommunalvalg og FN-klimatopmødet COP30, hvor der vil være rig mulighed for at samle snøvsen op igen – og vise noget reel klimahandling.

I Benny Andersens bog om snøvsen bliver drengen Eigil enig med sig selv om, at “[h]vis jeg nogensinde blir gode venner med en snøvs, vil jeg ikke gå væk fra den, i hvert fald ikke ret længe ad gangen. Jeg vil altid komme tilbage og kigge til den.”

Lad os være som Eigil. /Rosine Ulrich