Lukket for læger

For en uge siden ankom de første 10 syge palæstinensiske børn til Storbritannien, efter den britiske premierminister Keir Starmer i sommer besluttede at evakuere børn og unge, der har brug for livreddende behandling og ikke kan få den i Gaza.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har længe opfordret Danmark til at gøre det samme.

Alligevel er Danmark et af de få tilbageværende lande, der stadig nægter at tage imod medicinsk evakuerede patienter fra Gaza, fordi palæstinensere ifølge regeringen udgør en “sikkerhedsrisiko”.

“Det kan lyde lidt hårdt, det jeg siger nu, men når vi ser på den gruppe af palæstinensere, der er kommet til Danmark tilbage i tid, er der en del af dem, som har integreret sig og er blevet danskere. Men der er altså alt for mange i den gruppe, der har givet nogle meget hårde konsekvenser for vores samfund, og vi kommer ikke til at ændre vores udlændingepolitik,” sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i august.

I stedet er Danmark tirsdag gået sammen med Sverige – der også fortsat siger nej til patienter fra Gaza, selvom det svenske sundhedsvæsen ellers er parat til at modtage dem – og 23 andre lande om at “yde økonomisk støtte og sørge for personale og udstyr til behandling af patienter fra Gaza på Vestbredden.”

Eller hjælp i nærområderne, som Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen formulerede det i Deadline mandag. Her forsvarede han SVM-regeringens position umiddelbart efter den britiske kirurg Nick Maynard havde beskrevet forholdene på hospitalerne i Gaza, som han løbende har besøgt og arbejdet i over de seneste 15 år.

Til Føljeton kalder Nick Maynard den danske regerings konkrete udtalelser, om at palæstinensiske patienter udgør en sikkerhedsrisiko i Danmark, “dybt chokerende”.

“Det her er iboende racisme og en fuldstændig mangel på medmenneskelighed. Det er en fuldstændig uacceptabel måde at handle på for en regering, der burde bekymre sig om medmenneskelighed. Vestlige regeringer har stort set svigtet på det punkt. Det sender et signal, som vi alle kender alt for godt,” siger han.

Israel begrænser lægeadgangen

Mens Socialdemokratiet taler om hjælp i nærområder, har Israels udenrigsminister under et møde med Lars Løkke Rasmussen (M) sagt, at de slet ikke vil tillade medicinske evakueringer fra Vestbredden af “sikkerhedshensyn”. WHO advarede i maj om, at hospitalsvæsenet i Gaza er “på bristepunktet”.

Nick Maynard, der normalt arbejder som mave-tarm-kirurg på Oxford University Hospital, har været i Gaza over 15 gange siden 2010 og er for få uger siden hjemvendt fra sit seneste besøg på Nasser-hospitalet i Sydgaza. Det er det eneste tilbageværende hospital i Gaza, der til dels fungerer, men hvor lægerne ofte arbejder uden elektricitet eller basale hygiejnemuligheder.

“Gaza har altid været et meget udfordrende sted at besøge og arbejde. Jeg har aldrig været i Gaza uden at være vidne til luftangreb, bombninger og blokader. Det er en del af hverdagen,” siger Nick Maynard, der første gang kom til Gaza for at undervise medicinstuderende. Siden er han vendt tilbage for at yde nødhjælp, hvor han har advaret om bevidst udsultning og angreb, der systematisk rettes mod visse kropsdele.

Når Nick Maynard rejser til Gaza som frivillig kirurg, gør han det under WHO’s paraply og med ngo’en Medical Aid for Palestinians (MAP). Lægernes navne skal opgives til Israel flere uger i forvejen, forklarer Maynard, og ofte hører man ikke fra Israel før aftenen før, hvorfor han må vente i Jordans hovedstad Amman over natten.

Mens det israelske militær IDF ifølge WHO allerede har “komplekse adgangskrav og vilkårlig afvisning af internationale lægehold”, er Israel i gang med at indføre et nyt system, der vil gøre det endnu sværere at komme til Gaza som udenlandsk læge.

“Israel indfører et nyt registreringssystem, som endnu ikke er trådt i kraft, men som vil gøre det meget vanskeligt, fordi man skal registrere sig hos dem. De har mange undskyldninger for at forhindre dig i at blive registreret, men den vigtigste er, at hvis organisationen eller nogen, der arbejder for organisationen, på noget tidspunkt i de sidste syv år har kritiseret staten Israel, vil du blive nægtet adgang,” siger Maynard.

“De fleste ngo’er vil blive forhindret i at rejse til Gaza. Min opfattelse er, at Israel vil gøre det samme med medicinsk hjælp, som de har gjort med ernæring. At de nærmest vil lave humanitære teams, der minder om Gaza Humanitarian Foundation, så alt kontrolleres af dem og USA.”

En række internationale ngo’er kræver den selverklærede nødhjælpsorganisation Gaza Humanitarian Foundation lukket, fordi det israelske militær dræber hundredvis af palæstinensere, mens de forsøger at få adgang til mad og drikke. Samtidig begrænser Israel al anden nødhjælp til Gaza.

Nick Maynard og MAP afventer endnu en officiel udmelding om det nye registreringssystem fra IDF, siger han.

“Men uofficielt har vi fået at vide, at ingen overhovedet kommer ind. De har en tendens til at afvise læger, der har været meget direkte.”

Tænker du selv på det sådan, at du måske har haft din sidste tur til Gaza?

“Jeg troede heller ikke, jeg ville komme af sted sidste gang, fordi jeg har talt højt i årevis. Jeg taler endnu højere nu, så det er meget muligt, at de ikke vil lade mig komme ind,” siger Nick Maynard. Han forklarer, at flere af hans kollegaer ikke tør tale om det, de ser, af frygt for netop at blive forhindret adgang på hospitalerne.

“Det forstår jeg godt. Men jeg føler, at det mest effektive, jeg kan gøre, er at tale om det. Selvfølgelig gør vi noget godt, når vi er der, hvad angår den medicinske behandling, vi giver, og de liv, vi redder. Det er selvfølgelig meget vigtigt, men det er ærligt talt en dråbe i havet sammenlignet med det, der ellers sker med palæstinenserne.”

Anerkendelse som afledning

Mens den danske regering vil øge støtten til medicinsk behandling på Vestbredden og fortsat nægter at tage imod syge og sårede fra Gaza herhjemme, afviser Danmark også endnu at anerkende Palæstina som stat. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har indtil weekenden holdt fast i, at det udelukkende kunne komme på tale som led i forhandlinger om en tostatsløsning.

Søndag aften meldte han så ud, at regeringen ville lægge en “klar linje” for dansk anerkendelse. Den såkaldte klare linje blev offentliggjort mandag i forbindelse med ugens generalforsamling i FN, hvor senest Frankrig, Belgien, Luxembourg, Malta, Monaco og Andorra har besluttet, at de vil anerkende Palæstina som stat. Lars Løkke Rasmussen har fremlagt fem betingelser for anerkendelse, herunder at Hamas frigiver de israelske gidsler.

Men diskussionerne om at anerkende Palæstina som stat er en afledning fra palæstinensernes reelle behov lige nu og her, siger Nick Maynard til Føljeton.

“Selvfølgelig bør vi anerkende Palæstina som stat, selvom det ikke vil have nogen som helst positiv indvirkning på de mennesker i Gaza, der bliver dræbt hver eneste dag. At stille betingelser er en distraktion fra det, vores politikere bør gøre. Hvem interesserer sig for en tostatsløsning i øjeblikket? Vi er nødt til at få en afslutning på våbenhvilen. Vi er nødt til at stoppe Israel i at gøre det, de gør.”

Nick Maynard oplever et stigende pres fra “især europæiske regeringer” og kalder det underordnet at diskutere, om det kommer på bagkant:

“Jeg tror, det vil være for sent at redde Gaza på kort sigt. Ingen vil nogensinde glemme, hvad de her mennesker sagde tidligt i forløbet. Det er godt, at nogle vestlige regeringer og nogle europæiske ledere bevæger sig i den rigtige retning. Og jeg mener, at det er det, vi skal koncentrere os om nu,” siger han og understreger, at både Storbritanniens og Danmarks regering endnu halter bagud.

“Min egen regerings ministre siger stadig, at de ikke mener, det er et folkedrab. Hvilken verden lever de i? Jeg forstår, at der er en legitim debat om hensigt. Men selvom vores premierminister må sige, at vi skal vente på, at en domstol træffer afgørelse om det, og at det vil tage år, før de afsiger dom, betyder det ikke, at man kan lade Israel fortsætte med det, de gør,” siger Nick Maynard.

“De kunne sige, at de har set nok til at forstå, at der i det mindste er en plausibel risiko for, at der begås folkedrab, og at regeringen bør handle i overensstemmelse hermed. Så spørgsmålet om hensigt er irrelevant i øjeblikket. Det er ubestrideligt, at der i det mindste er en plausibel sag om folkedrab, hvilket er tilstrækkeligt til, at de alle kan handle.” /Emma Louise Stenholm