Kære læser

Kurt Sørensen, Nykøbing Sjælland, længe leve

Foto: REUTERS/Bing Guan/File Photo/Ritzau Scanpix

Så blev det uge 40, og der er lidt forskelligt at glæde sig over, hvis man er åben for både stort og småt. Den tyske filminstruktør Werner Herzog lagde omkring midnat sin første ‘unboxing’-video ud på Instagram, som han er relativt ny på. “Jeg er blevet fortalt, at børn på tre år er blevet millionærer – ikke i antal seere på internettet – men pengemillionærer alene ved at åbne kasser. Nu har jeg modtaget to kasser, og dem vil jeg åbne,” siger han og går i gang. Den ene kasse indeholder en engelsk oversættelse af hans bog Die Zukunft der Wahrheit (Sandhedens fremtid) fra 2024, og den anden er et genoptryk af den engelsksprogede udgave af Die Eroberung des Nutzlosen (Erobringen af det nytteløse) fra 2004. Gode titler, gode opløftende titler.

Søndag afholdt Moldova parlamentsvalg, og allerede hen ad aftenstide strømmede der gode nyheder ud af den lille østeuropæiske republik, som ligger så smukt i smørhullet mellem Rumænien og Ukraine. Det pro-europæiske regeringsparti Parti for Handling og Solidaritet (PAS) vandt overbevisende over den fremskridtstræge, Rusland-venlige blok af oppositionspartier kaldet ‘Den patriotiske blok’. Det skete trods rimelig massive russiske påvirkningskampagner. Lederen af oppositionen, Igor Dodon, så ikke glad ud på billederne, snarere lidt bitter med sine nedadvendte mundvige. Hvorfor tabte han? “Jeg mener, at indblandingen i denne valgkamp kom fra Vesten,” lød hans egen analyse. Moldova fortsætter nu kursen mod et EU-medlemskab i 2030.

Den colombianske præsident Gustavo Petro var forrygende på FN’s firsinstyvende Generalforsamling (UNGA) i New York City i den forgangne uge. Man ved, at man har gjort en forskel, når USA’s udenrigsministerium på bagkant af ens besøg i landet inddrager ens visum. “Jeg er ligeglad,” lød det i et svar fra Petro lørdag. “At inddrage det for at fordømme folkemord viser, at USA ikke længere respekterer folkeretten.”

I sin tale på generalforsamlingen tirsdag var Gustavo Petro gået et skridt eller to længere end de statsledere, som er begyndt at sige, at de anerkender Palæstina som stat. Han talte om at etablere en væbnet styrke i FN-regi, som kan gå ind og forsvare det palæstinensiske folk mod yderligere overgreb og krigsforbrydelser fra Israels side. “Ord er ikke længere nok,” sagde han. ”For Washington og Nato dræber demokratiet og genopliver tyranniet og totalitarismen på en global skala.”

Da Petro var på vej hjem til Bogotá fredag aften – iført kasket og keffiyeh – lod han sig i New York stoppe af journalister, der spurgte, hvordan han forestillede sig, at sådan en hær skulle kunne stables på benene. Det kan gøres “ret let”, svarede han (ifølge Drop Site News), hvis to tredjedele af FN’s Generalforsamling stemmer for det gennem forsamlingens resolution 377 A, som fastslår, at hvis FN’s Sikkerhedsråd på grund af manglende enstemmighed blandt sine fem permanente medlemmer ikke kan sikre international sikkerhed og fred, så kan generalforsamlingen træde til. I så fald ville USA og Israel stå over for en “hær af menneskelighed”, som ville tvinge dem til forhandlingsbordet.

Vi slutter dagens tekst af herhjemme, hvor en pensionist i Nykøbing Sjælland har skabt glæde over det ganske land med et læserbrev, som Politiken bragte lørdag. ‘Så lad mig gå i fængsel‘ var overskriften på den korte og præcise tekst, som vi bringer i fuld længde her:

“Jeg er på det rene med, at det vistnok er strafbart i Danmark at udtrykke foragt for Israel og dets handlinger over for palæstinensere. Jeg gør det alligevel, velvidende at det af regeringen vil blive udlagt som antisemitisme. Jeg skammer mig over at være dansker under den nuværende Frederiksen-regering og statsministerens politik og ufattelige forståelse for Israels krig mod folk i Gaza og på Vestbredden og forbehold over for direkte levnedsmiddel- og lægehjælp til palæstinensere. Lad Hummelgaard løfte sig som en straffende Gudfader og lade sine domstole dømme mig til mentalundersøgelser og fængselsstraffe. Jeg er 87 og tåler nok en juridisk dom over min moralske samvittighed.”

/Oliver Stilling

 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12