Ministeroverdragelse: Kristian Jensen overdrager udenrigsministeriet til Karen Ellemann-Jensen, Ulla Tørnæs og Anders Samuelsen.. (Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix 2016)
Ministre kommer og går, mens embedsværket består – og i virkelighedens verden får det sjældent nogen betydning, hvem der bliver ny minister. Svingdøren når nemlig at rotere rundt, før den nye minister får blot et nogenlunde greb om området. Danmark har således fået ny udenrigsminister i 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015 og senest igen her i 2016 i går. Og godt det samme, vil kynikere tilføje.
Som småstat kan Danmark alligevel ikke føre en selvstændig udenrigspolitik, og derfor har udnævnelse til udenrigsministerposten kun én sikker effekt: Udenrigsministeren rives væk fra Christiansborg og forhindres i at optræde som en politiker med holdninger og personlighed. Sådan skete det tragisk for både den konservative formand Lene Espersen og den folkesocialistiske formand Villy Søvndal – og sådan tegner alt til at gentage sig for Liberal Alliances formand Anders Samuelsen. Denne gang som farce.
Udnævnelsen af Anders Samuelsen som ny udenrigsminister er dog bemærkelsesværdig, da han dels kender til Espersen-Søvndal-syndromet – og altså ved, at han nu påbegynder nedstigningen til et exit fra dansk politik – og dels fordi han er trådt frem i offentligheden med udenrigspolitiske synspunkter, som han straks har måttet annullere efter Liberal Alliances optagelse i Løkke-regeringen. Så sent som for præcist ét år siden stod han blandt nej-fortalerne i kampagnen mod dansk deltagelse i EU’s overstatslige retssamarbejde. Nu siger han, at Danmark ”selvfølgelig skal være i kernen af EU-samarbejdet”.
Anders Samuelsen, som i går virkede voldsomt tynget af situationens alvor, særligt da han ved overdragelsen i Udenrigsministeriet blev præsenteret for det massive arbejdspres, har åbenlyst droppet Liberal Alliances tidligere EU-politik. Lige nu har partiet ganske vist slettet alle ord om EU på deres hjemmeside, men da internettet aldrig glemmer kan man stadig finde de gamle ord om, at ”Vi vil have EF tilbage!”. Men det tog ikke lang tid at omdanne Liberal Alliance til et EU-positivt parti. Nøjagtig som SF også bøjede af i EU-politikken for at kunne komme med i regering.
Anders Samuelsen har retfærdigvis indtaget langt de fleste standpunkter i det politiske spektrum, og nu er han vel egentligt blot vendt tilbage til udgangspunktet: Det Radikale Venstre. Han sad tidligere som jubeloptimistisk medlem af Europaparlamentet for de radikale. Som i et forudsigeligt eventyr har Anders Samuelsen gennemlevet den klassiske dannelsesrejse hjemme-ude-hjemme og er nu trådt ind i det lidt for store jakkesæt, som er blevet efterladt til ham på Asiatisk Plads. Farvel til politikeren Anders og Bonjour til monsieur Samuelsen, der næppe overlever længere end til udgangen af 2017, indtil en ny politiker dér må droppe sit idealistiske storsind.
Oprindeligt var det den daværende S-udenrigsminister Per Hækkerup som drilsk og drevent ønskede, at SF ”skal under åget” – altså trækkes ind under magtens åg i ministerkontorerne – så de ville knække som dagdrømmende idealister. Det lykkedes præcist som forudsagt med Villy Søvndal, og nu igen med Anders Samuelsen. Al hans snak om, at Liberal Alliance skulle repræsentere en helt ny form for politik, er blevet afsløret som mundsvejr. Rebellerne blev igen knust af l’ancien régime.