Klinikchef Morten Hedegaard Obstetrisk Klinik, på Rigshospitalet lørdag den 8. januar efter den kongelige tvillingefødsel.
Lad os indlede dagen med en historie fra fødegangen på Rigshospitalet, hvor klinikchef Morten Hedegaard netop har sagt op i protest over forholdene for både fødende og ansatte. De seneste år har de fleste historier fra landets fødegange været skrækfortællinger om fødende kvinder, der flyttes fra hospital til hospital, og jordemødre, der går ned med stress. Og nu er det så chefen for en af landets største fødeafdelinger, der efter i 14 år at have stået i spidsen for fødslerne på Rigshospitalet og været fødselslæge ved flere kongelige fødsler ikke længere kan stå inde for forholdene på afdelingen. 1. januar stopper han med begrundelsen, at ”der er alt for få hænder og for lidt tid til de fødende”.
I foråret fik afdelingen en sur smiley fra Arbejdstilsynet, og for at lette arbejdspresset indførte de derfor en såkaldt prioriteringstrekant. Den går ud på, at afdelingen kan være i enten grøn, gul eller rød zone. I grøn zone har personalet tid til at løse alle opgaver, i gul zone skal opgaverne prioriteres, og i rød zone kan personalet været tvunget til at forlade en fødende kvinde straks efter fødslen – også selv om det hverken er fagligt eller menneskeligt forsvarligt.
Og netop denne ordning lægger Morten Hedegaard vægt på, da han uddyber sin opsigelse over for Politiken:
”Vi har været i rød zone på daglig basis det meste af sommeren, og det er fortsat. Det trives jeg ikke godt med. Rød zone skal være undtagelsen, ikke reglen, som det er næsten dagligt,” fortæller han.
Det sker på trods af, at der oven på de seneste års protester fra jordemødre og andre ansatte på landets fødegange sidste år blev afsat 50 millioner kroner, der årligt øremærkes til de pressede fødeafdelinger – af dem går omkring 4 millioner til Rigshospitalet. Men samtidig rammes hospitalerne i Region Hovedstaden af besparelser på 640 millioner kroner, hvoraf netop 4 millioner er fundet ved at lukke Rigshospitalets barselshotel, der ellers er lavet til at skabe trygge rammer for førstegangsfødende.
Det blev dråben for Morten Hedegaard, der fortæller, at arbejdspresset bliver højere for hver besparelse. Ikke blot fordi der kommer færre penge, men fordi fødselstallet samtidig er stigende – og formentlig vil fortsætte med at være det de næste ti år.
Morten Hedegaard er ikke alene i sin kritik. Siden opsigelsen i går er han blevet bakket op fra flere kanter.
Forkvinde for hovedstadskredsen i Jordemoderforeningen, Birgit Plough Jensen, siger, at han set fra jordemødrenes perspektiv har ret, samt at hans opsigelse bør ”afføde respekt og mane til eftertanke”. Også centerdirektør for Juliane Marie Centret ved Rigshospitalet, Kurt Stig Jensen, bakker op og siger, at økonomien er skrabet, ligesom han udtrykker ærgrelser over, at en ”af landets allermest dygtige fødselslæger” føler sig tvunget til at forlade sit job.
Imens er forkvinde for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), ”ked af”, at Morten Hedegaard stopper og medgiver, at ansatte på fødeafdelingerne på trods af de øremærkede millioner fortsat ”løber rigtig rigtig stærkt”.
Ked af det? Er det virkelig den måde, politikerne forsøger at smyge sig uden om ansvaret for deres egne beslutninger? Desværre går der næsten et, før det er regionsrådsvalg, og vælgerne kan give politikerne den sure smiley tilbage, hvor den hører til.