Maritim sikkerhed

“Hvis de europæiske lande skal bruge flere penge på forsvar, bør vi bruge dem bedre,” sagde Pierroberto Folgiero til Financial Times tilbage i maj. Folgiero er CEO og administrerende direktør for italienske Fincantieri, der er en af verdens største skibsbyggekoncerner. I år forventes Fincantieri markant at udvide den afdeling af virksomheden, der arbejder med hybride trusler under vandet – som de seneste års mange kabelbrud i Østersøen.

Den slags er ikke bare en operationel og sikkerhedsmæssig udfordring for skibene. Men også for, om vores hverdag kan blive ved med at fungere, som den plejer: Undersøiske kabler transporterer mellem 95 og 99 pct. af den globale datatrafik og dermed vores internet – ligesom rørledninger under vandet er afgørende for transporten af både elektricitet og gas.

En række maritime virksomheder har presset på for konkret at få skibe og både anerkendt som kritisk infrastruktur, inden EU-Kommissionen senere på året ventes at fremlægge en ny lovpakke under rammen for militær mobilitet.

Netop militær mobilitet – der er forankret under Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) – skal sikre, at våben og militær kan bevæge sig gnidningsfrit gennem EU og er blevet identificeret som et “kritisk kapabilitetshul”. Det er således et af de steder, hvor det er allermest presserende for EU at gøre sig strategisk autonome og altså uafhængige af regeringer uden for unionen. Det gælder særligt USA og Kina:

“Den amerikanske regering presser i stigende grad europæiske regeringer og virksomheder til at mindske deres økonomiske og teknologiske interaktioner med kinesiske modparter,” skriver den nederlandske tænketank Clingendael.

“Europæiske havne og EU-medlemsstater konkurrerer med hinanden om at tiltrække handel og investeringer, hvilket begrænser EU’s evne til at beskytte sin strategiske autonomi. Desuden er der mulighed for, at udenlandske regeringer i stigende grad påvirker de kanaler, hvorigennem varer kommer ind i og forlader EU. Andre bekymringer er knyttet til søhavnes evne til at fungere uden afbrydelser og til integriteten af følsomme data.”

Også over vandet venter truslerne, som EU oftest taler om som houthiangreb eller øget russisk flådeaktivitet. Her er Det Røde Hav, Sortehavet og Østersøen altså på flere måder blevet en kampplads. Det samme er Middelhavet, der ifølge den kroatiske forfatter Predrag Matvejević er “her, Europa blev undfanget”, som han skrev i Mediterraneo i 1995:

“The Mediterranean shores have seen not only the silk route but also the crisscrossing of many others: routes of salt and spices, amber and ornaments, oils and perfumes, tools and arms, skills and knowledge, arts and sciences. Hellenic emporia were markets and embassies; Roman roads spread power and civilization; Asian soil provided prophets and religions.”

Angiveligt er det den tidligere og nu afdøde formand for Europa-Parlamentet David Sassolis fortjeneste, at citatet i dag kan læses på udstillingen Mediterranea på kunstmuseet MAXXI i Rom. Sassoli var så glad for Matvejevićs ord, da udstillingen først blev vist i den italienske by Matera, at han ville have dem til at “cirkulere” i landene omkring Middelhavet, siger kuratoren Viviana Panaccia. Så efter Matera tog den på turné i Libanon, Algeriet, Rusland, Albanien og Spanien, og er efter Italien planlagt i Egypten.

De vigtigste udfordringer på Middelhavet er ifølge Panaccia “klimaforandringer og migration”. Det illustrerer hun primært med satellitbilleder, inspireret af sin fortid i forsvarsindustrien som kommunikationsdirektør for rum- og forsvarsvirksomheden Telespazio: “Satellitteknologien er i løbende dialog med moderne kunstværker og antikke og arkæologiske fund som talerstolen på et romersk skib, der blev brugt i kampen mod Karthago i Egadi-øhavet.”

Middelhavet er, siger hun, en “korsvej”. Men en, som for få forstår betydningen af – også langt væk derfra. For Danmark blev det eksempelvis meget konkret, da den italienske kystvagt gjorde forsvarspolitik til flygtningepolitik og flere gange i årene efter 2015 nægtede at åbne havnene for migranter, som de dels siger, at de ikke har plads til, og som de mener udgør en ‘sikkerhedsrisiko‘. Mærsk-containerskibe måtte derfor ganske utrænede sejle rundt i over en måned med migranterne, som internationale konventioner forpligter dem til at hjælpe – men som ingen andre ville tage imod. “Der er et helt klart regelsæt for det her,” sagde Lars Løkke Rasmussen (M) dengang. Det bliver nok ikke den sidste.

Artikelserien er den første af tre under titlen ‘EU på egne ben’ og er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene Føljetons.