9. oktober 2025

Efter to år med krig og belejring har Israel og Hamas nået til enighed om den første fase af en våbenhvile, fremforhandlet af USA. Et løfterigt vendepunkt. Aftalen, som præsident Donald Trump offentliggjorde onsdag aften, beskrives af både israelske og palæstinensiske kilder som et gennembrud, men også som skrøbelig og ufuldstændig.

Ifølge CNN og The Telegraph indebærer den første fase, at Hamas frigiver de 20 overlevende gidsler, der har været tilbageholdt siden 7. oktober 2023, samt overdrager 28 lig. Til gengæld vil Israel løslade et større antal palæstinensiske fanger og trække sine styrker tilbage til en nærmere aftalt linje. Detaljerne er endnu uklare. Frigivelserne forventes at ske inden for 72 timer efter underskrivelsen, dvs. senest mandag, og ceremonien ventes at finde sted i Cairo med deltagelse af Egypten, Qatar og Tyrkiet.

Trump kaldte aftalen et “historisk og enestående øjeblik” og sagde, at den udgør “de første skridt mod en stærk, varig og evig fred”. Israels premierminister Benjamin Netanyahu beskrev den som “en diplomatisk, national og moralsk sejr”, mens Hamas takkede de tre regionale mæglere og præsidenten personligt for indsatsen. I Gaza blev der fejret i gaderne, men mange udtrykte frygt for, at aftalen endnu kan bryde sammen. I Tel Aviv samledes tusinder i Hostage Square, der i to år har været centrum for de pårørendes protester.

Detaljerne om implementeringen er endnu uklare. Ifølge BBC skal de 20 gidsler frigives samtidig, muligvis allerede søndag, mens de dødes rester vil blive udleveret i etaper. Hundreder af palæstinensiske fanger skal løslades, israelske tropper skal trække sig tilbage fra dele af Gaza, og mængden af humanitær bistand skal øges. Hamas kræver til gengæld garantier for, at Israel ikke genoptager krigen, når gidslerne er frigivet. Mistilliden er betydelig: En tidligere våbenhvile brød sammen i marts, da Israel overtrådte den, efterfulgt af israelske luftangreb med stor ødelæggelse.

Ifølge The Independent og en analyse i Times of Israel er det uklart, om Hamas i denne første fase har forpligtet sig til at afvæbne sine styrker, sådan som Trumps 20-punkts plan lægger op til. Det er heller ikke afklaret, hvem der skal regere Gaza, eller om bevægelsen vil få nogen rolle i en fremtidig administration. Netanyahu skal have lovet at fremlægge aftalen for sit kabinet, men hans koalition er dybt splittet. Finansminister Bezalel Smotrich har allerede meddelt, at han vil stemme imod. Han siger, at aftalen “frigiver fremtidige terrorledere” og advarer mod, at den kan føre til en “Oslo III”, en henvisning til den rammeaftale, som Yasser Arafat indgik med Yitzhak Rabin i 1993-95. Partifællen Orit Strook har antydet, at hendes parti kan forlade regeringen. Netanyahu er dermed fanget mellem amerikansk pres og sin egen højrefløjs trusler om at vælte ham.

Ifølge flere kilder har Trump udnyttet dette pres. BBC skriver, at han var åbenlyst frustreret over Netanyahus tidligere nølen og denne gang “brugte den magt, kun USA råder over” for at tvinge processen igennem. Samtidig blev Hamas udsat for hårdt diplomatisk pres fra Egypten, Qatar og Tyrkiet og truet direkte af Trump med “total udslettelse”, hvis aftalen ikke blev accepteret. Præsidentens åbenlyse mål er at blive krediteret som den, der afsluttede krigen – og ifølge BBC kan fredsprisen, der uddeles fredag, have fungeret som et bagtæppe for de intense forhandlinger.

Selv hvis aftalen holder, er der intet, der tyder på, at krigen er forbi. Times of Israel betegner den som “en våbenstilstand, ikke fred”. Ingen af de grundlæggende spørgsmål er løst. Hverken etableringen af en palæstinensisk stat, Gazas fremtidige status, en plan for Israels sikkerhed, eller en konkret mekanisme til Hamas’ afvæbning er på plads. Der findes heller ingen overvågnings- eller verifikationsmekanisme, ingen meldinger om sanktioner for eventuelle brud, og et enkelt angreb – “en vildfaren kugle eller et billede af en israelsk soldat for langt inde i Gaza” – kan vælte hele korthuset, som analysen formulerer det.

Ifølge Haaretz kan implementeringen kompliceres yderligere af, at Hamas ifølge israelske efterretningsvurderinger ikke kender til opholdsstedet for alle de dræbte gidsler. Mellem syv og femten lig menes fortsat at være forsvundet i ruinerne. En kilde sagde til CNN, at dette kan give Hamas anledning til at trække processen ud, mens en anden mente, at Netanyahu, trods presset fra Washington, kunne bruge netop denne usikkerhed til at torpedere aftalen, hvis han ønskede det.

Samtidig fortsætter volden, selvom der har pågået forhandlinger. Middle East Monitor rapporterer, at mellem lørdag og tirsdag udførte israelske styrker over 230 luft- og artilleriangreb på tæt befolkede områder i Gaza, trods Trumps offentlige opfordring til at “stoppe bombningerne øjeblikkeligt”. 118 civile blev dræbt i løbet af de fire dage, heraf 72 i Gaza City. Ifølge FN’s talsmand Stéphane Dujarric er 83 pct. af byens bygninger nu beskadiget eller ødelagt, svarende til omkring 81.000 boligenheder. Mange mennesker sover under åben himmel uden adgang til mad, vand eller medicin. FN’s projektkontor vurderer, at genopbygningen af Gaza vil kræve 52 milliarder dollar, og at rydningen af murbrokkerne bliver det første skridt.

UNICEF oplyser, at mere end 64.000 børn i Gaza i løbet af krigens to år er blevet dræbt eller lemlæstet. Ifølge direktør Catherine Russell er “hver dræbt dreng eller pige et uerstatteligt tab”. FN’s højkommissariat for menneskerettigheder anslår, at syv ud af ti dræbte palæstinensere er kvinder og børn. Uafhængige, fagfællebedømte studier vurderer, at dødstallet fra Gaza er et alvorligt underestimat. En analyse i medicintidsskriftet The Lancet, offentliggjort denne uge og ledet af UNRWA, viser, at næsten 55.000 børn under seks år lider af akut underernæring. Det er en firedobling siden begyndelsen af året som følge af Israels blokade af mad og nødhjælp. Undersøgelsen dokumenterer en direkte sammenhæng mellem de israelske restriktioner og børns ernæringstilstand. Ifølge rapporten er 12.800 af børnene alvorligt fejlernærede og har behov for akut behandling. FN-eksperter advarer om, at titusinder risikerer at dø, hvis hjælpen ikke når frem.

The Guardian oplyser, at sundhedsmyndighedernes officielle dødsregister nu rummer 60.199 navngivne palæstinensiske ofre, hvoraf 18.457 er børn. Det svarer til, at et barn er blevet dræbt hver time siden oktober 2023. Tallene anerkendes af både FN og Israels militær som troværdige, men anses samtidig for ufuldstændige, da tusinder fortsat ligger begravet under ruinerne. Gaza huser ifølge FN nu flere børn med amputationer end noget andet sted i verden.

Parallelt fortsætter de israelske militæroperationer i andre områder. Ifølge The National har israelske droner i denne uge dræbt mindst fire personer i det sydlige Libanon. Israel hævder, at tre var medlemmer af Hizbollah, men fremlagde ikke dokumentation. Samtidig rapporterer Middle East Eye, at national sikkerhedsminister Itamar Ben Gvir onsdag ledte 1.300 bosættere ind i Al-Aqsa-moskéens område i Jerusalem under Sukkot-højtiden. Ifølge den islamiske Waqf, der administrerer stedet under jordansk protektorat, blev palæstinensiske bedende fjernet fra komplekset, mens bevæbnede politistyrker sikrede bosætternes adgang. Eksperter advarer om, at gentagne overtrædelser af status quo omkring moskéen risikerer at udløse ny uro.

I Israel selv fortsætter den politiske kampagne for at præge global opinion. Ifølge den amerikanske tænketank Responsible Statecraft finansierer den israelske regering en charmeoffensiv på 3,2 millioner dollar rettet mod kristne menigheder i det vestlige USA. Formålet er at “styrke de positive associationer med Israel og forbinde den palæstinensiske befolkning med ekstremistiske faktorer”. Kampagnen omfatter geofencing-reklamer, besøg i kirker og universiteter og planer om at hyre berømtheder som Chris Pratt, Steph Curry og Tim Tebow til at levere pro-israelske budskaber.

Et andet område, hvor Israels informationsstrategi er kommet under lup, er den israelske hærs brug af computeranimerede videoer til at retfærdiggøre bombardementer mod civile mål. En meget omfattende undersøgelse i det israelske medie +972 Magazine, udført i samarbejde med den schweiziske kanal SRF, den skotske avis The Ferret og forskerkollektivet Viewfinder, dokumenterer, hvordan det israelske forsvar siden oktober 2023 har udgivet mindst 40 animerede videoer, der udgiver sig for at vise fjendens militære infrastruktur i Gaza, Libanon, Syrien og Iran.

Undersøgelsen viser, at mange af videoerne ikke bygger på efterretninger, men på kommercielle 3D-modeller hentet fra åbne biblioteker og kulturinstitutioner. Blandt de elementer, som israelske animationsfolk har brugt til at fremstille såkaldte “terrorfaciliteter”, er fotografiske 3D-scanninger fra det skotske maritime museum i Irvine og miljømodeller fra den amerikanske grafiker Ian Hubert, som driver et Patreon-baseret kunstprojekt i delstaten Washington. Hans modeller af parkeringspladser, elbokse og værksteder er blevet genbrugt i videoer, der skal forestille våbenfabrikker i Gaza og atomfaciliteter i Iran.

Tidligere medlemmer af hærens medieenhed fortæller, at animationerne rutinemæssigt bliver pyntet for at “se mere overbevisende ud”. En tidligere reservist beskrev en kultur, hvor æstetik og tempo vejer tungere end præcision: “Hvis en kommandør vil have flere drejebænke i billedet, så får han det.” Animationerne fremstilles af en lille gruppe grafikere i den såkaldte “After Effects Cell” i hærens talsmandsenhed og frigives ofte kort før eller lige efter et bombardement.

De visuelle film begynder typisk med satellitbilleder, der glider over i 3D-modeller og ender i et påstået “røntgensyn” af tunneller eller våbenlagre, en æstetik, der skal give indtryk af teknisk og efterretningsmæssig autenticitet. Netop det gør dem særligt effektive i vestlige nyhedsstrømme, hvor redaktioner under tidspres ofte gengiver materialet som “illustrationer” uden mulighed for uafhængig verifikation. +972’s kortlægning viser, at BBC, CNN og Sky News gentagne gange har brugt IDF’s grafiske videoer i deres dækning, ofte uden tydelig kildeangivelse eller forbehold.

Ifølge forskere fra Forensic Architecture ved Goldsmiths University er strategien bevidst: Den låner det visuelle sprog fra seriøse open-source-undersøgelser for at udvande skellet mellem dokumentation og fiktion. Den palæstinensiske forsker Eyad Elyan fra Robert Gordon University i Skotland kalder det “dybt foruroligende”, at israelske myndigheder bruger vestlige kulturinstitutioners materiale “til at give falske billeder af virkeligheden legitimitet”.

Den israelske hær afviser kritikken og siger i et svar til +972, at alle videoer “er baseret på verificerede efterretninger” og kun har til formål at “præsentere kompleks information på en klar og tilgængelig måde”. Men som magasinet konkluderer, bliver illustration og virkelighed i stigende grad uadskillelige, og resultatet er et propagandasystem, der efterligner journalistisk dokumentation, mens det systematisk unddrager sig efterprøvning.

I de israelske fængsler er antallet af palæstinensiske fanger steget til over 11.100. Det er det højeste siden Den Anden Intifada. Ifølge Arab News holdes omkring 3.500 af dem i administrativ forvaring uden sigtelse. The Palestinians Prisoners Society rapporterer, at 78 fanger er døde i israelsk varetægt de seneste to år, flere under tortur eller som følge af manglende lægehjælp. Den 22-årige Ahmad Khdeirat, der led af diabetes, døde i Naqab-fængslet efter måneder uden behandling.

Samtidig fortsætter hungersnøden. FN’s talsmand James Elder beskrev i sidste uge Gaza City som et sted præget af “panik, sult og desperation”. UNOPS, FN’s kontor for projektservice, vurderer, at op mod 80 pct. af områdets infrastruktur er fuldstændig ødelagt. UNOPS har indledt forberedelser til større genopbygningsprojekter og leverer allerede brændstof til nødhjælp, men beskriver selv, hvordan deres egne kontorer og ansatte i Deir al-Balah har været ramt af de israelske bombardementer.

Den overordnede ødelæggelse dokumenteres også af FN’s satellitprogram UNOSAT, der løbende analyserer højopløselige satellitbilleder fra Gaza. I den seneste rapport, offentliggjort i august, vurderer UNOSAT, at over 100.000 bygninger i Gaza er blevet jævnet med jorden, mens yderligere omkring 60.000 er alvorligt eller moderat beskadigede.

De to FN-enheder beskriver tilsammen et område, hvor både den fysiske og den humanitære infrastruktur er brudt sammen: hospitaler, skoler, vandværker og elnet er ødelagt, mens millioner af tons murbrokker spærrer for adgang til boligkvarterer og nødhjælpsruter. UNOPS anslår, at blot oprydningen af ruinerne vil tage flere årtier, og at genopbygningen ikke kan begynde uden sikker adgang for materiel og personale. Det er ikke sikkert, at dette er garanteret i våbenhvileaftalen.

Uanset den diplomatiske fremdrift står det klart, at aftalen kun er et første skridt i en langt mere kompleks proces. Våbenhvilen, hvis den træder i kraft, kan åbne for midlertidig ro og humanitær adgang, men ingen af de grundlæggende politiske spørgsmål er løst. Gaza er ødelagt i en grad, der vil tage årtier at genopbygge, og befolkningen står over for en hungersnød, der allerede har kostet tusinder livet.

Hamas har accepteret en aftale, der svækker dets forhandlingsposition, mens Israels regering stadig er splittet om, hvorvidt krigen reelt skal standses. I baggrunden lurer de uløste spørgsmål om Gazas fremtidige styre, de tusinder af fanger i israelsk varetægt, og om der overhovedet er politisk vilje til en varig løsning.

Selv hvis våbnene tier, vil Gaza forblive et af de mest sønderbombede og traumatiserede steder i verden, og den internationale forvaltning af genopbygningen kan hurtigt blive endnu en kampplads mellem stormagter og regionale aktører.

Det var briefen for i dag. Vi samler trådene op igen i morgen. /Poyâ Pâkzâd

Hvis du ønsker at støtte arbejdet bag dette brief, kan du sende et valgfrit bidrag via MobilePay på 30494939. Alle bidrag er frivillige og går ubeskåret til forfatteren.