Get over it

Kuglestødere er tilsyneladende gode til tagfat.

Det beviste Joachim B. Olsen, for nuværende journalist på B.T., der “efter en længere fangeleg” fik tag i statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag ved Folketingets åbning. Fem spørgsmål fik han stillet hende, alle omhandlende det nye “sprængfarlige” gods, Berlingske og B.T. har bragt frem i den nu fem år gamle sag om de slettede SMS’er i forbindelse med minkskandalen.

Fem svar fik han tilbage. De havde alle nogenlunde samme ordlyd: “Ingen kommentarer. Jeg har udtalt mig ganske mange gange.”

Torsdag understregede Mette igen, at der ikke er noget at komme efter med de SMS’er; at den blå opposition bliver “ved og ved og ved”; at hun har svaret og stillet sig til rådighed et utal af gange. Statsministeren har da også ret i én ting: at oppositionen bør komme videre fra de SMS’er. Der er nemlig langt vigtigere og mere sprængfarlige forhold i minksagen, som afkræver svar.

Men lad os først skrue tiden tilbage. For hvad var det nu også lige, der skete med den virus og de mink og de SMS’er? Det har nogle år på bagen, så her er en hurtig opridsning:

Den 11. januar 2020 er der en, der dør af en ny slags virus i Wuhan, Kina.

Den 26. februar bliver en dansk mand testet positiv for samme virus, som får navnet Covid-19.

Den 11. marts lukker Danmark ned, og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) erklærer Covid-19 for en global pandemi.

Resten af historien kender vi, så vi tillader os at spole tiden et halvt år frem:

På et pressemøde 4. november beordrer statsminister Mette Frederiksen (S) og fødevareminister Mogens Jensen (S), at alle mink i Danmark skal aflives. Det skal de, fordi coronavirus er muteret blandt minkene og har spredt sig til mennesker, og den nye mutation frygtes at mindske eller helt fjerne effekten af vaccinen. To dage senere, den 6. november, ringer politiet til minkfarmene og overbringer dem nyheden.

Og så begynder det at blive mudret. For det viser sig, at Mette og Mogens ifølge loven slet ikke må kræve, at alle mink skal aflives. Det erkender regeringen fire dage senere, den 8. november. Men det er ikke alle, der tror på, at regeringen ikke vidste det inden da.

Det er noget bøvl.

På mødet den 3. november, hvor beslutningen om at aflive alle mink bliver truffet, bliver der ikke taget referat. Ingen kan huske, hvad der bliver sagt. Til gengæld bliver der sendt SMS’er rundt internt undervejs, og nogle af dem kommer frem i offentligheden, hvilket udstiller særligt Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen for at have et groft og manipulerende sprogbrug. Men de fleste af SMS’erne er væk. De er nemlig blevet slettet.

I april 2021 beslutter Folketinget, at der skal nedsættes en Minkkommission, der skal til bunds i det hele. Trods grundigt arbejde finder man aldrig rigtigt ud af, om Mette og Mogens vidste, at de handlede ulovligt. Og trods ihærdige forsøg kan SMS’erne ikke genskabes.

Begge to ender med at få en næse. Mogens går af. Mette får øgenavnet Slette Mette.

Og hvad så?

Spol tiden endnu et par år frem: Mandag i denne uge, den 6. oktober 2025, kommer B.T. og Berlingske så frem med et notat, der “kaster sprængfarligt nyt lys over en af de mest højspændte politiske sager i årevis”. Det nye notat er et referat af en samtale fra den 3. december 2021 mellem en specialist i Center for Cybersikkerhed under FE og Rigspolitiet. Her viser der sig tre ting:

“1. Politiet undlod at interviewe de it-ansvarlige i Statsministeriet og Justitsministeriet om muligheder for at genskabe beskederne, selvom det måske kunne sikre gendannelse.

2. Politiet undlod at sikre sig, at de udleverede iPhones og iPads var de samme som dem, der blev brugt under minksagen.

3. Center for Cybersikkerhed under FE ville bruge en anden teknisk undersøgelsesmetode end den, politiet havde forsøgt”.

Med andre ord: Der var muligvis andre metoder, der dog ikke blev anvendt, som kunne have genskabt SMS’erne.

…Og hvad egentlig så?

Meget vand er løbet i mink-åen siden 2020. Milliarderstatninger. Miljøsvineri. Hvidvask. Indrømmet, det er da noget juks med de slettede SMS’er. Men sammenlignet med alt det andet skidt, der har vist sig at ligge bag de mange minkskind, er det simpelthen på tide at get over it.

Om en måned vil sagen så også for evigt gå i graven. Den 4. november bliver den juridisk forældet, og der er ikke flertal i Folketinget for at hastebehandle et forslag om at forlænge forældelsesfristen.

Men kuglestøderen forspildte alligevel en chance, da han havde statsministerens opmærksomhed i tirsdags. For der er fortsat rigelig grund til at udspørge Mette om minkene. Så Joachim – og andre journalister, der i fremtiden leger tagfat med Slette Mette – her er kvit og frit fem andre spørgsmål, I med fordel kan stille hende i fremtiden:

– Hvordan har I tilladt, at minkerstatningerne er løbet op i 30 mia. kr. – et beløb, der ifølge flere beregninger er for meget, og som inkluderer hypotetiske tab, som fx hvor meget minkavlerne i teorien i fremtiden kunne have tjent, selvom knap 300 af de farme, der står til at få erstatning, slet ikke havde mink i 2020, og selvom op til hver fjerde minkfarm i øvrigt var på vej mod konkurs og i gennemsnit havde et underskud på 700.000 kr.? 

– Hvorfor besluttede I at trodse folkesundheden og tillade minkavl igen i 2023, selvom lukningen af erhvervet gjorde, at Danmark for første gang nogensinde mødte EU’s grænser for, hvor meget af den sundhedsskadelige ammoniak, der må være i luften?

– Hvorfor forsøgte I at stoppe EU’s forbud mod minkavl, der kom på baggrund af 1,5 mio underskrifter fra borgere i EU, der bl.a. kritiserede dyrevelfærden, der på minkfarme er notorisk dårlig? 

– EU har alligevel vedtaget, at minkavl bliver forbudt i hele EU fra 2027, så hvorfor søger I nu om dispensation fra den afgørelse?

– Og okay, her på falderebet, nu hvor sagen alligevel bliver juridisk forældet: Hvad stod der egentlig i de SMS’er? 

/Rosine Ulrich