13. oktober 2025

To år efter at krigen begyndte, falder der for første gang ro over Gaza. En ny våbenhvile træder i kraft som første fase af den amerikansk-ledede plan, der skal standse kamphandlingerne og åbne for nødhjælp. USA, Egypten og Qatar har forhandlet aftalen på plads mellem Israel og Hamas. Den omfatter frigivelsen af de sidste israelske gidsler mod løsladelsen af omkring to tusind palæstinensiske fanger, heriblandt politiske fanger samt administrativt og vilkårligt tilbageholdte uden rettergang. Samtidig skal israelske styrker trække sig tilbage fra zoner i det nordlige Gaza for at give adgang til nødhjælp.

Ifølge The National Interest er lighederne med januaraftalen tydelige. Dengang underskrev parterne en tretrinsplan, forhandlet af USA, Egypten og Qatar, der omfattede fangeudveksling, nødhjælp og israelske tilbagetrækninger. Den holdt i 58 dage, inden Israel den 18. marts genoptog sine luftangreb. Magasinet skriver, at parterne stadig tolker begrebet “første fase” vidt forskelligt: Israel ser den som en midlertidig pause med ret til at genoptage kampene, mens Hamas betragter den som begyndelsen på en permanent våbenhvile med israelsk tilbagetrækning og palæstinensisk selvstyre. Andetsteds medgiver Hamas, at bevægelsen ikke selv skal spille nogen forvaltningsrolle i Gaza.

Trumps nye 20-punktsplan skal forhindre, at våbenhvilen bryder sammen igen. Den opretter et internationalt “Board of Peace” under amerikansk ledelse og varsler “konsekvenser”, hvis Hamas bryder aftalen. Trump lover imidlertid fortsat støtte til Israel, men fremstår samtidig som den, der skal sikre, at betingelserne for våbenhvilen bliver håndhævet. Ifølge The National Interest afhænger planens succes af, om USA overhovedet kan bevare fokus længe nok til at styre processen.

Magasinet beskriver et Gaza, der ligger i ruiner. Over 67.000 mennesker er dræbt, 170.000 såret, og store dele af området er ubeboelige. Den tidligere våbenhvile viste, hvor vanskelig genopbygningen bliver, så længe Israel fastholder sine restriktioner på byggematerialer og udstyr. Reelle fremskridt kræver, at blokaden ophæves, ikke blot pauser i kampene. Artiklen fremhæver, at Israel fortsat modarbejder fuld normalisering af handel og bevægelse, officielt af hensyn til sin sikkerhed.

Netanyahu har ofte fastholdt, at krigen først er forbi, når Hamas’ militære og politiske strukturer er udslettet. Regeringen har tidligere drøftet en formel annektering af dele af Gaza, et mål, der strider direkte mod palæstinensisk selvbestemmelse. Hamas på sin side afviser angiveligt at afvæbne sig helt.

Samtidig forbliver spørgsmålet om genopbygning akut. Times of Israel rapporterer, at de amerikansk-israelsk finansierede nødhjælpscentre under Gaza Humanitarian Foundation (GHF) lukkes som led i våbenhvilen. Tre af GHF’s distributionssteder i Rafah og Netzarim står tomme, og FN overtager ansvaret for nødhjælpen. Hundredvis af civile er tidligere blevet dræbt, fordi israelske soldater åbnede ild mod folk, der forsøgte at nå frem til hjælpen. FN oplyser, at 170.000 tons nødhjælp står klar, og at antallet af lastbiler med forsyninger nu skal øges til 600 dagligt. FN’s nødhjælpschef Tom Fletcher siger til Associated Press, at “meget af Gaza er et ødeland”, men lover, at FN “vil strække sig til det yderste for at levere”.

Ifølge Haaretz viser nye droneoptagelser, at Gaza City ligger som et sammenhængende felt af ruiner. I Tel al-Hawa-kvarteret står enkelte bygninger stadig, men det meste er jævnet med jorden. Veje og torve er dækket af støv og beton, og bunker af murbrokker rejser sig højere end bilernes tage. FN anslår, at 83 pct. af byens bygninger er ødelagt eller beskadiget, og at genopbygningen vil kræve fjernelse af omkring 61 millioner tons murbrokker. Også landskabet omkring byen er dødt. Ifølge FN’s miljøprogram er næsten alle frugttræer gået tabt, og størstedelen af områdets marker, buske og grønne bevoksning er udryddet. Gaza, der engang var dækket af oliven- og citruslunde, er reduceret til støv og aske.

Nogle af de første, der vender tilbage, fortæller til Haaretz, at ødelæggelserne overgår alt, hvad de havde forestillet sig. “Vi havde ikke forventet denne grad af ødelæggelse,” siger Farah Saleh. En anden, Shreen Aboul Yakhni, står blandt resterne af sit hjem og siger: “Vi vender tilbage til ingenting. Vores børn har ingen tag over hovedet, og vinteren kommer.”

Redningsarbejdet i Gaza fortsætter i et tempo, der kun kan beskrives som heroisk. Siden våbenhvilen trådte i kraft fredag, har redningshold gravet mere end 200 lig frem fra ruinerne, mens omkring 9.500 mennesker fortsat meldes savnet. Ifølge Gazas sundhedsministerium er 67.806 personer dræbt og 170.066 såret, et tal, der betyder, at mere end hver tiende indbygger i det tætbefolkede område enten er død eller såret.

Et nyt fagfællebedømt studie, offentliggjort i dag i det videnskabelige tidsskrift Population Health Metrics, tyder på, at dødstallet kan være endnu højere. Forskerholdet anvender en ny statistisk model, der korrigerer for mangelfulde indberetninger og ødelagte registreringssystemer. Analysen konkluderer, at de officielle tal sandsynligvis undervurderer dødstallet med 35-40 pct. Ifølge beregningerne er omkring 78.000 mennesker dræbt direkte som følge af krigen frem til og med kalenderåret 2024.

Studiet dokumenterer samtidig et dramatisk demografisk kollaps. Den forventede levealder i Gaza falder fra omkring 75 år før krigen til blot 40 år i 2024. Det er et tab på over tredive leveår, som forskerne beskriver som “blandt de stejleste fald, der nogensinde er registreret i moderne data”. Dødeligheden rammer ikke kun mænd i kampalderen, men også kvinder, børn og ældre i usædvanligt stort omfang.

Mønstret svarer statistisk til det, FN’s børnefond UN-IGME klassificerer som et “genocide pattern”. Altså, et demografisk signaturmønster, hvor volden rammer hele befolkningen på tværs af alder og køn. Forskerne understreger, at det ikke er en juridisk vurdering, men en demografisk sammenligning med kendte tilfælde, hvor befolkninger er blevet målrettet som helhed. Artiklen fremhæver desuden, at tallene kun dækker direkte krigsdødsfald. Hvis man medregner de indirekte dødsfald forårsaget af sult, sygdom, sammenbrudte sundhedssystemer og manglende adgang til rent vand, kan det samlede tab af liv være mange gange større.

I en tidligere briefing på Facebook tilbage i august gennemgik jeg de øvrige fagfællebedømte studier, der beregner et højere dødstal end Gazas myndigheder.

Mens ruinerne står tilbage, præger politisk uro Israel. Ynet News skriver, at premierministerens søn, Yair Netanyahu, anklager israelske demonstranter for at være “finansieret af Qatar, Soros og EU”, efter at de buher, da Trumps udsending nævner hans far ved et arrangement i Tel Aviv. Avinadav Begin, barnebarn af Menachem Begin, forsvarer demonstranterne og beskylder Netanyahu for at have forlænget krigen af “personlige grunde”. Premierministeren kommenterer ikke sagen.

På samme tid udtaler Israels forsvarsminister Israel Katz, at landets næste opgave bliver at ødelægge Hamas’ tunnelsystemer, når de sidste gidsler er frigivet. Han skriver på X, at det skal ske “under amerikansk ledelse og overvågning” som led i aftalens princip om “afmilitarisering af Gaza”. En højtstående Hamas-repræsentant siger derimod, at afvæbning “ikke kommer på tale”. Ifølge The National Interest, som vi omtalte tidligere, fastslår Trump-planen, at krigen er forbi, når gidslerne er frigivet. Israels regering siger derimod, at den først slutter, når Hamas har overgivet alle våben. Modsætningen er stadig uløst.

Mens diplomater forhandler om våbenhvile og genopbygning, udfolder sig en ny diplomatisk spænding i regionen. The Washington Post har offentliggjort en samling lækkede amerikanske forsvarsdokumenter, der viser, hvordan USA siden 2022 har faciliteret en række hemmelige møder mellem Israel og seks arabiske lande – Bahrain, Egypten, Jordan, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Qatar – med det formål at opbygge et fælles forsvar mod Iran.

Ifølge avisen fandt møderne sted i blandt andet Bahrain, Egypten, Jordan og på den amerikanske Al-Udeid-base i Qatar. Materialet, som er blevet verificeret af The International Consortium of Investigative Journalists (ICIJ), beskriver etableringen af et amerikansk-ledet netværk kaldet “Regional Security Construct”. Her udveksler deltagerne radar- og sensordata, og flere lande er blevet koblet direkte til det amerikanske forsvars satellitsystemer. Samarbejdet fortsatte også efter udbruddet af krigen i Gaza.

Formålet, skriver The Washington Post, er at skabe et integreret luftforsvar, der kan opsnappe iranske missiler og droner på tværs af Mellemøsten. De deltagende stater betegnes i dokumenterne som “partnere”, men forpligter sig samtidig til at holde samarbejdet strengt fortroligt. “Det danner ikke en ny alliance,” står der i et af dokumenterne, som avisen har gennemgået. Konstruktionen ledes af det amerikanske militærs Central Command (Centcom), der har koordineret møder og øvelser med israelske og arabiske officerer siden 2022. Centcom bekræfter over for The Washington Post, at samarbejdet eksisterer, men afviser at kommentere dets omfang.

Det ellers skjulte partnerskab rammes af en diplomatisk krise i september, da Israel gennemfører et luftangreb i Qatars hovedstad med det formål at dræbe Hamas-ledere. Missilerne rammer ved siden af, men dræber en qatarsk sikkerhedsofficer. Ifølge The Washington Post udløser angrebet vrede i Golfen og truer med at splitte hele det amerikansk-ledede netværk. Donald Trump mægler herefter en telefonsamtale mellem Benjamin Netanyahu og Qatars emir og lover, ifølge avisen, Qatar amerikansk militær støtte, hvis landets suverænitet igen bliver krænket. Netanyahu undskylder senere formelt for angrebet.

Offentligt fortsætter arabiske regeringer med at fordømme Israels fremfærd i Gaza. Qatars emir kalder i sin tale til FN’s Generalforsamling krigen “en folkedrabskrig mod det palæstinensiske folk” og anklager Israel for at have “opbygget et apartheidregime”. Saudi-Arabiens udenrigsministerium betegner samtidig Israels kampagne som “udsultning” og “etnisk udrensning”.

Bag kulisserne fortsætter imidlertid både militær koordination og efterretningsudveksling med Israel. Ifølge Emile Hokayem, direktør for regional sikkerhed ved International Institute for Strategic Studies, ser USA det fælles forsvarssamarbejde som et middel til at fremme politisk normalisering mellem Israel og de arabiske stater. Men, siger han til The Washington Post, denne tilgang “skjuler virkeligheden” og hviler på en skrøbelig balance. “Et nøglemedlem i den amerikanske plan har lige angrebet et andet. Den mistillid vil hjemsøge USA’s indsats i årevis.”

De lækkede dokumenter viser desuden, at samarbejdet ikke kun handler om missiler. Centcoms planlæggere diskuterer oprettelsen af et “Information Fusion Center”, der skal koordinere hvad de kalder “partnerlandenes fortælling om regionalt samarbejde og velstand”, et modnarrativ til Irans selvfremstilling som beskytter af palæstinenserne.

Endelig afslører dokumenterne planer om et “Combined Middle East Cyber Center”, der efter amerikanske planer skal stå klar inden 2026 som base for fælles cybertræning og informationsoperationer. The Washington Post beskriver initiativet som en direkte forlængelse af Abraham-aftalerne fra 2020 og et forsøg på at forankre en ny amerikansk sikkerhedsarkitektur i regionen, hvor Israel og de islamistiske arabiske monarkier samarbejder, selv mens krigen i Gaza splitter dem offentligt.

DropSite News afdækker en anden, mere brutal virkelighed på jorden i Gaza. Ifølge mediet går israelske soldater straks efter offentliggørelsen af aftalen i gang med at sætte ild til bygninger, fødevarelagre og et centralt spildevandsanlæg i Gaza City. I soldaternes egne opslag på sociale medier omtales brandene som “sidste minde” og “afskedsgave”, og billeder viser uniformerede mænd posere foran flammerne.

Blandt de ramte installationer er Sheikh Ajlin-spildevandsanlægget, byens vigtigste sanitære facilitet. Monther Shoblaq, direktør for Gazas Coastal Municipalities Water Utility, advarer ifølge DropSite om, at branden kan have sat hele byens spildevandssystem “tilbage til nulpunktet”. Uden Sheikh Ajlin vil urenset spildevand ifølge ham være tvunget ud i havet med alvorlige risici for forurening og sygdom. Shoblaq oplyser desuden, at anlægget tidligere har modtaget betydelige tyske investeringer og var omfattet af et udviklingsprogram finansieret af den tyske statslige udviklingsbank KfW. Tekniske vurderinger kan først gennemføres, når sikkerheden tillader det.

DropSite dokumenterer, at flammerne ikke er isolerede hændelser. I Sheikh Radwan-kvarteret ser mediet, hvordan hele boligblokke og markedsområder brændes ned. Fotos og videoer fra soldater fra flere enheder – blandt dem Golani-, Givati-, Nahal- og Hashmonaim-brigaderne – viser bygninger i brand ledsaget af kommentarer som “good riddance” og “et lille minde”. Nogle af de huse, der blev brugt som militære baser, bliver brændt efter brug, mens andre vender tilbage til deres hjem med graffiti og trusler som “vi vender tilbage”.

Også fødevarelagre nævnes eksplicit. En soldat fra Kfir-brigaden skriver i et opslag, at han “brænder maden, så den ikke når gazanerne”. Ifølge DropSite peger sådanne opslag på et mønster, ikke blot ødelæggelse af boliger, men systematisk afbrænding af civile ressourcer og infrastruktur. Det israelske militær har ikke reageret på DropSite News’ henvendelser.

De humanitære konsekvenser af ødelæggelserne understreges af internationale nødhjælpsorganisationer. FN’s OCHA oplyser, at mere end halvdelen af Gazas befolkning bor mindre end ti meter fra urenset spildevand eller affald, og at over 57 pct. af husholdningerne rapporterer hudsygdomme i familien. DropSite forbinder de nye brande med en række tidligere angreb på vand- og sanitetssystemer: I juli 2024 blev Rafahs vandreserver ødelagt, og senere samme år blev Gaza Citys eneste afsaltningsanlæg omdannet til en militærbase.

Shoblaq spørger, hvis sikkerhed der skulle være på spil, når anlæg som Sheikh Ajlin, der ligger fem kilometer fra grænsen, bliver ødelagt. For DropSite tegner hændelserne et mønster, hvor målet synes at være at gøre Gaza ubeboeligt. FN-rapporter har tidligere omtalt ødelæggelser af denne karakter som en del af et systematisk angreb mod civilbefolkningen.

Våbenhvilen har standset bomberne, men ikke sammenbruddet. I The Guardian skriver kommentatoren Nesrine Malik, at verdens regeringer nu taler om “genopbygning af Gaza”, som om ødelæggelsen var et naturfænomen. Hun peger på, at mange af de stater, der i dag gratulerer sig selv som Gazas redningsmænd og ledere af Gazas genopbygning, også er de stater, der leverede de våben og den diplomatiske støtte, der muliggjorde ødelæggelsen.

Malik advarer mod den form for glemsel, hvor genopbygning bliver en erstatning for ansvar. Hun beskriver, hvordan overlevende vender tilbage til ruinerne af deres hjem, mens verdensledere planlægger nye topmøder under overskrifter som “stabilitet” og “regionalt samarbejde”. Ifølge hende risikerer Gaza at blive genopbygget uden at blive genoprettet.

Vi afslutter dagens brief med Maliks ord: “Man kan ikke genopbygge Gaza uden først at anerkende, hvad der ødelagde det. Genopbygning uden den erkendelse er en form for medskyld.” /Poyâ Pâkzâd

Hvis du ønsker at støtte arbejdet bag dette brief, kan du sende et valgfrit bidrag via MobilePay på 30494939. Alle frivillige bidrag er værdsat og går ubeskåret til forfatteren.