Nyhedsanalysen

Fra ungdomsoprør til militærkup

Luis Tato/AFP/Ritzau Scanpix

Hvad der startede som et ungdomsoprør er nu ved at udvikle sig til et militærkup i Madagaskar. Den 25. september begyndte protesterne over tiltagende vandmangel og strømnedbrud i den afrikanske østat, organiseret af ungdomsbevægelsen Gen Z Madagascar. Snart kom demonstranterne dog også til at kræve præsidentens afgang.

Efter flere ugers voldsomme demonstrationer sluttede militærenheden CAPSAT sig i weekenden til protesterne, og ikke længe efter havde militærenheden taget fuld kontrol over det madagaskiske militær. Mandag rapporterede det franske statsmedie RFI, at Madagaskars præsident, Andry Rajoelina, var blevet evakueret fra landet af et fransk militærfly.

“Jeg var tvunget til at finde et sikkert sted for at beskytte mit liv,” sagde Rajoelina i en tale via Facebook mandag aften. Det er endnu uvist, om militæret ønsker at overtage magten i landet.

Oprøret mod præsidenten er en del af den globale Gen Z-protestbevægelse, hvor unge mennesker fra Generation Z – født mellem 1997 og 2012 – demonstrerer mod korruption, ulighed og en usikker økonomisk fremtid. Protestbevægelsen har ført til demonstrationer fra Nepal til Peru og har i flere tilfælde ført til afsættelsen af regeringsledere.

 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12