Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Da ‘gummistøvledronningen’ Ilse Jacobsen tilbage i 2018 røg ind i en større lortestorm som følge af sin angiveligt brutale ledelsesstil, tog hendes mand Jesper Bo Jacobsen nogle lidt alternative og lavpraktiske midler i brug for at opdæmme kritikken: Han tog simpelthen en rundtur i ægteparrets hjemby Hornbæk, og opkøbte her samtlige de Berlingske-aviser, som indeholdt afsløringen af Ilse Jacobsen, han kunne komme i nærheden af.
Havnekiosken, Superbrugsen og Shell-tanken på Nordre Strandvej, alle blev de rippet for eksemplarer af ‘den gamle tante’. Sjovt nok virkede taktikken ikke – snarere satte den kulørte historie blot endnu større spotlys på utæthederne i gummistøvleimperiet.
Egentlig skulle man tro, at man i resten af det sjællandske landskab havde betragtet Jesper Bo Jacobsens stunt og noteret sig, at det så temmelig fjollet ud. Alligevel lader det til, at man i Odsherred Kommune, små 60 kilometer i fugleflugt fra Hornbæk, nu tackler kritik på lidt tilsvarende vis: ved at tænke, at man da bare kan fjerne de obsternasige aviser, så der heller ikke er nogen, som kan læse deres afslørende artikler.
Denne gang er det imidlertid ikke kioskerne, man har været på rov i. Snarere har kommunens direktion, sådan som DR kan fortælle, instrueret samtlige centerchefer om at opsige de kommunale afdelingers abonnement på lokalmediet Nordvestnyt, som hører under Sjællandske Medier. Dermed er det, sådan som byrådsmedlem Michael Kjeldgaard (S) bemærker, “alt fra social- og sundhedshjælpere, pædagoger og lærere til administrative medarbejdere og kommunale sagsbehandlere, der ikke længere kan læse artikler eller debatindlæg om den kommune, de arbejder i”.
Netop Kjeldgaard stiller sig sammen med byrådskollegaen Thomas Nicolaisen (RV) dybt undrende over for kommunens beslutning. Faktisk mener de, at den ligner en antidemokratisk hævnakt.
Gennem den seneste tid har Nordvestnyt skrevet om flere forskellige møgsager i Odsherred Kommune, herunder problemer med ældreplejen og en milliarddyr fjernvarmeskandale. Derfor ser det unægteligt besynderligt ud, at kommunen nu opsiger sine abonnementer på Nordvestnyt for at “spare” – særligt da man ikke har tænkt sig at røre ved kommunens øvrige medieabonnementer. Eller som Nicolaisen eksplicit siger:
“Set med mine øjne har man simpelthen udpeget lige nøjagtigt det her medie, og jeg tænker, at det højst sandsynligt er fordi, de har skrevet kritiske artikler om Odsherred Kommune”.
Hvilket også får Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, op af stolen:
“Nu trækker man altså det meget, meget alvorlige økonomiske kort og spiller det i forhold til at ramme det her medie, som man synes har været urimeligt kritisk. Det er sådan nogle ting, vi ser i Rusland eller i USA, hvor den amerikanske præsident går benhårdt – også med økonomiske midler – efter at lukke munden på kritiske medier, og det kan man selvfølgelig ikke gøre i et retssamfund“
Imens forsvarer kommunaldirektør Claus Steen Madsen sig med, at “[…] der er ikke nogen i Odsherred Kommune, der ikke kan udføre deres arbejde, hvis de ikke får Nordvestnyt”.
Dårligt beredt?
Nu er det ikke, fordi vi vil drage alt for skarpe paralleller fra svineriet i Odsherred til Fødevarestyrelsens bemærkelsesværdige hemmelighedskræmmeri. I begge tilfælde ser der dog ud til at være noget pænt selektivt (og potentielt demokratisk problematisk) ved, hvem der må læse hvad – og hvornår.
Som forfatter og dyrerettighedsforkæmper Mathilde Walter Clark af flere omgange har skitseret i Altinget, er det i hvert fald opsigtsvækkende, hvordan Fødevarestyrelsens såkaldte veterinære beredskabsplaner er blevet mørklagt for offentligheden. For som Clark rammende bemærker:
“I stedet er vi henvist til at tro fødevareministeren på hans ord. Men i det land i verden, som producerer flest dyr per indbygger, mere end to hundrede millioner om året, har borgerne selvfølgelig krav på at vide, hvad vi stiller op med dyrene i en beredskabssituation — hvordan de aflives, hvor gør vi af dem, den slags.”
Og videre:
“Vi ved, hvad myndighederne forventer af os, hvis strøm eller vand går, men hvad forventer de af landmændene i forhold til deres dyr? En ko skal bruge hundrede liter vand i døgnet, og hvis man vil vide, hvordan det går en gris, når man slukker for ventilationsanlægget, kan man bare google ‘ventilation shutdown’.”
Fødevarestyrelsen har tidligere forklaret sig med, at mørklægningen af beredskabsplanerne bl.a. handler om “rigets sikkerhed”. Men som man mandag aften kunne læse (betalingsmur) hos Politiken, er det nu ikke, fordi styrelsen selv tager sikkerheden alt for højtideligt. Mens folketingspolitikerne har måttet vente i månedsvis på at få fortalt om de veterinære beredskabsplaner på et fortroligt møde i et aflytningssikret rum på Christiansborg, har Landbrug & Fødevarer nemlig fået præsenteret de selvsamme dokumenter og slides lang tid i forvejen på et Teams-møde.
I Politiken stiller bl.a. Alternativets beredskabsordfører Sascha Faxe og Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund sig meget undrende over for forløbet. For kan det virkelig passe, at landmændenes interesseorganisation får en forlomme over Folketinget?
Ifølge Hvelplund bliver situationen ikke gjort mindre mærkelig af, at de oplysninger, folketingspolitikerne i sidste ende fik på det fortrolige møde, manglede flere af de efterspurgte detaljer. Faktisk er Hvelplund “absolut ikke betrygget i”, at der overhovedet findes nogle detaljerede planer for bortskaffelsen af dyr. Hvilket i øvrigt er en bekymring, Mathilde Walter Clark deler:
“Man får unægteligt en fornemmelse af, at Fødevarestyrelsen er lige så godt forberedt på beredskabssituationer, som Forsvaret har været på droneangreb i Skrydstrup. Eller sagt lidt mere direkte: at der slet ikke er nogen gennemarbejdet, detaljeret og konkret veterinær beredskabsplan. Måske fordi enhver plan vil afsløre, at det ikke er muligt i praksis at håndtere et velfungerende beredskab med så stort et dyrehold på så lidt plads og med så få mennesker. Hvis en kapabel hybridkriger beslutter sig for at trække stikket, står vi alle i døde dyr til knæene.”
Millionvis af dræbte landbrugsdyr, vi pludselig må se i øjnene? Sikke noget gylle. I så fald er det vel bare om at iføre sig Ilse Jacobsen-gummistøvlerne og håbe, at der er blevet købt nok aviser til at dække af for det allerværste griseri. /David Dragsted