Paul Faith/AFP/Ritzau Scanpix
Ikke for at lyde voldsparat men i sit repertoire af ansigtsudtryk har Argentinas præsident Javier Gerardo Milei et særligt et, som giver en lyst til at stikke ham en på skrinnet. Det er, når han ser mest støjende og storskrydende ud og gerne garnerer udtrykket ved at strække sine arme ‘jeg modtager folkets ubetingede hyldest’-agtigt ud til siderne. Han lægger nakken tilbage og åbner munden, så der opstår et firkantet sort hul under hans fortænder, som træder tydeligt frem, fordi han samtidig krænger overlæben indbildsk opad (lidt mere i venstre side end højre).
Sådan ser han ud, den 55-årige selvudnævnte anarkokapitalist, på forsiden af en række af verdens aviser i dag, mandag, efter at hans højreorienterede, ultraliberale regeringsparti La Libertad Avanza klarede skærene ved det argentinske midtvejsvalg søndag. 127 af 257 sæder i nationalkongressens underhus, Honorable Cámara de Diputados de la Nación, og 24 pladser ud af 72 i senatet, Honorable Senado de la Nación Argentina. Mileis parti fik 40 pct. af stemmerne – 64 pladser i underhuset og 12 i senatet.
På den ene side var det en blåstempling af hans politiske projekt fra vælgerne. På den anden side var det kun 68 pct. af de stemmeberettigede, der mødte op ved stemmeurnerne – den laveste procentsats ved et landsdækkende valg, siden Argentina blev demokratisk igen i 1983. Og hvad er det så, at folk blåstempler? Det er økonomien. Da Milei overtog præsidentposten i 2023, lå inflationen på 160-200 pct. om året, og i år er den ‘kun’ 30 pct.
Og hvis man som almindelig argentiner synes, at hans voldsomme økonomiske stramninger og investeringsstop i både sundhedssektoren og på uddannelsesområdet – eller hans libertarianske eksperiment, som The New York Times kalder det – er den rette sti at følge, så var det mest trygt at sætte et kryds ved hans parti, for USA’s præsident Donald Trump havde stillet ham en støtte på 20 mia. dollars i udsigt, hvis han klarede det godt ved valget. Ifølge The Guardian er købekraften i landet ellers styrtdykket, det er stadig benhårdt for folk at få pengene til at række, og en kvart million jobs er gået tabt med ham som præsident.
Javier Mileis parti fik ikke flertal i kongressen, men han gav den alligevel som valgets store vinder. “I dag nåede vi et vendepunkt – opbygningen af et storslået Argentina kan begynde,” råbte han populistisk i sin tale.
Og et præsidentvalg i Irland
I Irland var der til gengæld et rigtigt præsidentvalg fredag. Det triste ved det valg var, at den irske offentlighed skulle tage afsked med den nuttede 84-årige Michael Daniel Higgins (Mícheál Dónal Ó hUigínn), som har bestredet posten siden 2011. Politiker, digter, humanist. Da Higgins stillede op til sin anden præsidentperiode i 2018, fik han det største antal stemmer i et præsidentvalg i Republikken Irlands historie.
Men den rekord er nu blevet overgået! Irlands nye præsident hedder Catherine Connolly, hun er 68 år og ligesom sin forgænger uafhængig af politiske partier, men tidligere medlem af Labour. Connolly er advokat, og så er hun venstreorienteret. “Jeg vil være en stemme for fred, en stemme, der bygger på vores neutralitetspolitik, en stemme, der artikulerer klimaforandringernes eksistentielle trussel,” udtalte hun fra Dublin, da sejren var i hus. I Irland er præsidentskabet af overvejende ceremoniel karakter, men som The Guardian formulerer det, er Connollys sejr “a stinging rebuke” (lad os oversætte det til en syngende lussing) til Irlands centrum-højre-regering bestående af partierne Fine Gael og Fianna Fáil.
I en analyse i samme avis omtales Catherine Connolly som en, “der taler så stille, at man skal læne sig frem for at høre hende”. Hun fik 64 pct. af stemmerne – hovedsageligt fra unge vælgere. Hurra for fremtiden. /Oliver Stilling