Fra skærmen til gaden

En ny protestgeneration har set dagens lys. Generation Z – der er født mellem 1997 og 2012 – har fra Marrakech til Manila stået i spidsen for massive protester på gader og stræder de seneste måneder. Med piratflag fra en japansk tegneserie og krav om forandring har de væltet regeringer og sat parlamentsbygninger i brand.

Et oprør i Sri Lanka i 2022 kan ses som det første skridt, men de verdensomspændende Gen Z-demonstrationer tog først for alvor fart efter de nepalesiske protester i begyndelsen af september. På bare 48 timer blev Nepals premierminister K. P. Sharma Oli afsat, og den effektive protestbevægelse inspirerede tusindvis af utilfredse unge i hele verden til også at demonstrere.

Alene i september opstod der Gen Z-ledede masseprotester i mindst syv lande. I Filippinerne fik milliardsvindel med offentlige midler folk på gaden. I Marokko var det flere gravide kvinders dødsfald på et hospital, der gjorde udslaget. Og i Peru en ny pensionslov. Alle steder er lunten til den ungdommelige vrede blevet antændt af forskellige sager. Men bag de specifikke nationale kontekster ligger en fælles frustration blandt den unge generation.

Det er en grundlæggende frustration over at gå en usikker økonomisk fremtid i møde. En følelse af at blive efterladt på perronen af en magthavende elite, der ikke har de unges interesser for øje. Protesterne er et oprør mod korruption, nepotisme og stigende ulighed.

Protestsmitte og stråhatspirater

Frustrationerne forbinder Gen Z-bevægelserne. For om man er fra Kathmandu eller Antananarivo, er de systemiske problemstillinger ofte de samme. Og protesterne smitter af på hinanden. De indonesiske protester inspirerede de nepalesiske, der inspirerede de madagaskiske. “Det er, som om de holder hinanden i hænderne på tværs af landegrænser,” siger Subir Sinha, direktør for SOAS South Asian Institute ved University of London, til CNN.

En ting, der også forbinder de unge, er deres valg af symboler. Et flag med en stråhatsbærende pirat er blevet Gen Z-bevægelsernes tydeligste kendetegn. Flaget stammer fra den japanske manga One Piece, der er skabt af Eiichiro Oda og har rekorden som den mest solgte manga-serie nogensinde med over 500 mio. solgte kopier. Populariteten har gjort flaget let genkendeligt i store dele af verden.

I serien står hovedpersonen Monkey D. Luffy i spidsen for besætningen af Stråhatspirater, der bl.a. kæmper mod den oligarkiske Verdensregering. Piraternes modstand mod et uretfærdigt system resonerer blandt en generation af unge, der ønsker en anden fremtid end den, de har udsigt til. Derfor er stråhatspiraternes flag blevet et popkulturelt modstandssymbol. “Vi ved, at Generation Z protesterer over hele verden, og vi ville bruge symboler, der gav mening for vores generation,” udtaler Rakshya Bam, der var med til at arrangere de nepalesiske demonstrationer, til The New York Times.

Flaget vækker også bekymringer hos protestramte regeringer. I forbindelse med Indonesiens uafhængighedsdag den 17. august kom der flere beretninger om politivold mod folk med One Piece-flag, og en minister udtalte endda, at det kunne betragtes som forræderi at flage med den stråhatsbærende pirat. Udtalelsen og politiangrebene fik Amnesty International til at udsende en erklæring, hvori de kaldte angrebene “en åbenlys krænkelse af retten til ytringsfrihed.”

At et flag med en tegneseriepirat kan afføde så store panderynker hos en regering, viser, hvor stærkt et symbol Gen Z-bevægelsens kendetegn er blevet.

Decentrale Discord-demonstranter

Der er ikke noget nyt i, at unge protesterer for forandring. Fra 68’er-oprøret til det arabiske forår har demonstrationer ofte været ført an af unge mennesker. Det, der kendetegner nutidens unge, er dog, at de er født i de sociale mediers tidsalder. Og naturligvis påvirker det måden, de demonstrerer på.

Med sociale platforme som TikTok, Instagram og Discord har de unge fået en række nye værktøjer til at mobilisere folk, uden at skulle have en stor, etableret organisation i ryggen. Informationer kan på kort tid deles med tusindvis af mennesker i hurtigtvoksende fællesskaber. I Marokko, hvor der i øjeblikket bl.a. demonstreres for reformer af sundhedsvæsenet, er oprøret primært organiseret af den anonyme Gen Z 212-bevægelse. Da protesterne begyndte at tage fart, steg bevægelsens Discord-server fra 3.000 til 130.000 medlemmer på få dage, og nu nærmer den sig 250.000 medlemmer. Discord er kendt som en populær social platform blandt gamere og bliver oftere og oftere brugt som protestbevægelsernes primære platform til mobilisering og koordinering.

Den nye online-infrastruktur gør det muligt for protesterne at være mere spontane, decentraliserede og lederløse, forklarer professor i politik og kommunikation ved London School of Economics, Bart Cammaerts, til CNN. En spontan demonstration uden koordinering fra centralt hold og uden en kendt lederskikkelse er sværere for myndighederne at undertrykke, og det kan få flere unge til at turde engagere sig – specielt i lande, hvor man risikerer at miste livet ved at demonstrere.

Selvom det har vist sig at være et vigtigt nyt værktøj med mange åbenlyse fordele, kan de sociale mediers decentrale og lederløse organisering også hurtigt skabe problemer. For jo mere en bevægelse vokser, jo sværere bliver det at holde styr på, at man arbejder mod det samme mål. Så hvordan sikrer man sig at ens bevægelse ikke infiltreres af andre grupperinger? Hvem har ansvaret, hvis noget går over gevind? Og hvordan finder en lederløs online-bevægelse egentlig en leder, hvis det lykkes at vælte den siddende regering?

For at undersøge udfordringerne ved demonstrationer i den digitale tidsalder, stiller vi i morgen skarpt på Nepal, hvor Gen Z-bevægelsernes fremmarch virkelig blev sat i gang, da premierministeren blev afsat og billeder af brændende parlamentsbygninger gik verden rundt. For hvordan blev fredelige protester pludselig til brændende bygninger? /Oliver Brinkmann