Nyhedsanalysen
Gamle hyl fra Ulven
Har man en svaghed for norsk litteratur, er man sandsynligvis også stødt ind i Tor Ulven – den surrealistiske digter med det suverænt seje efternavn, som flere senere norske forfattere (herunder Karl Ove Knausgård) ofte nævner som et stort forbillede. Og har man en svaghed for Ulven, har man måske også hørt, at han som bare 21-årig, tilbage i 1974, indspillede en mystisk lille kortfilm kaldet Mannen med fuglehjernen, som siden har været forsvundet fra offentligheden. For nylig blev kortfilmen dog tilgængelig online, og dermed er, som Vagant skriver, “et myteomspunnet kapittel av norsk film- og litteraturhistorie endelig mulig å se for et større publikum.” Endda et kapitel, som kun tager 12 minutter at se.
Still fra Mannen med fuglehjernen