Her følger dagens Gâzâ Brîef, der samler døgnets brudstykker af kendsgerninger fra Gaza og regionen. Alt, der kan dokumenteres, står her. Alt andet lades ude. Gâzâ Brîef udkommer takket være jer, der holder det i live ved at læse, dele og støtte arbejdet.
Vi er nu tre uger inde i den skrøbelige, amerikansk-mæglede våbenhvile mellem Israel og Hamas. Tirsdag overgav Hamas endnu en afdød israelsk soldat til Røde Kors, som returnerede liget til Israel. Ifølge israelske medier var der tale om Itay Chay, en israelsk-amerikansk soldat dræbt 7. oktober 2023. Overdragelsen skete som led i våbenhvileaftalen, der indeholder en mekanisme til gradvist at finde og tilbageføre ligene af de dræbte. Ifølge Channel 12 mener israelske militærkilder, at alle kan bringes hjem gennem “intensivt arbejde og samarbejde” med Hamas og andre aktører. Israel har ifølge samme kilde udleveret 15 palæstinensiske lig for hvert israelsk, der er blevet returneret.
De israelske angreb i Gaza-striben fortsætter trods aftalen. Siden aftalen trådte i kraft, har israelske angreb ifølge Gazas sundhedsministerium dræbt 240 mennesker og såret 607. Yderligere 511 lig er gravet ud af ruinerne. Ministeriets samlede dødstal siden oktober 2023 er nu 68.872. Et tal, som ifølge flere fagfællebedømte studier sandsynligvis er et betydeligt underestimat.
Ifølge Haaretz forsøger Trump-administrationen at fremskynde sin “Gaza-fredsplan”, som skal godkendes i FN’s Sikkerhedsråd. Udkastet taler om oprettelsen af en international stabiliseringsstyrke og en gradvis israelsk tilbagetrækning, men efterlader centrale spørgsmål ubesvarede: Hvem skal afvæbne Hamas? Hvem kontrollerer grænserne? Og hvor skal våbnene deponeres?
Frankrig og Storbritannien har ifølge avisen krævet, at resolutionen nævner New York-deklarationen om en tostatsløsning, mens Israel betragter det som en sejr, at FN ikke får direkte myndighed over styrken. Samtidig blokerer Israel fortsat for genåbningen af Rafah-overgangen, selvom de fleste lig af israelske gidsler nu er returneret.
Et parallelt initiativ er dog opstået på palæstinensisk side. Ifølge The Media Line har Hamas og Den Palæstinensiske Myndighed indgået en foreløbig aftale om at oprette et midlertidigt administrativt udvalg for Gaza, ledet af en PA-minister, der skal overvåge grænseovergange og sikkerhed. Men flere nøglepunkter, herunder udstationeringen af internationale fredsstyrker og spørgsmålet om afvæbning, er uløste. Hamas’ Moussa Abu Marzook sagde til Al Jazeera, at “en lang diskussion stadig er nødvendig”, og advarede mod et vakuum, hvis bevægelsen afvæbnes: “Så vil andre grupper udfylde tomrummet, som i Irak.”
Den humanitære situation i Gaza er stadig i katastrofetilstand. Ifølge FN’s Fødevareprogram har omkring en million mennesker fået nødhjælpspakker, men det skulle være langt fra dækkende. Hver familie modtager én pakke, nok til ti dages mad. To måneder efter, at hungersnøden i Nordgaza blev erklæret, er fødevareadgangen stadig “alvorligt begrænset”, lyder det.
FN’s nødhjælpskontor OCHA oplyser, at ingen madkonvojer har nået det nordlige Gaza via direkte overgange siden 12. september. Kun to grænseovergange er åbne, hvilket ifølge WFP “alvorligt begrænser” mængden af nødhjælp. Samtidig har de fleste hjem i syd ikke adgang til vand eller elektricitet, og næsten 283.000 boliger er ødelagt. Ifølge den norske Flygtningehjælp har Israel siden 10. oktober afvist 23 anmodninger fra ni nødhjælpsorganisationer om at indføre basale nødhjælpsartikler som telte, tæpper og køkkensæt. Over 1,4 millioner mennesker står uden ordentligt ly, mens vinteren nærmer sig.
“Ingen familie bør tilbringe vinteren under åben himmel,” siger Angelita Caredda fra Flygtningehjælpen, der leder den såkaldte Shelter Cluster i de besatte områder. “Hver dags forsinkelse koster liv.”
I mellemtiden forhandler USA og Israel om adgang for udenlandske journalister til Gaza. Ifølge The Times of Israel har Trump-regeringen gentaget sin opfordring til Israel om at ophæve forbuddet mod udenlandsk presse. Men anmodningen vurderes ikke at have høj prioritet i Washington, og Israel forventes at fastholde forbuddet, som har været gældende siden 7. oktober 2023, med undtagelse af enkelte eskorterede besøg arrangeret af hæren for udvalgte journalister under militært opsyn.
Ifølge Ynet forbereder israelske embedsmænd sig på en “propagandakrig”, når internationale medier får adgang. De frygter ifølge avisen, at en bølge af historier om civile palæstinensere vil skade Israels omdømme. Over 200 palæstinensiske journalister er allerede blevet dræbt af israelsk ild, oplyser Reporters Without Borders.
Tirsdag blev der i det israelske parlament (Knesset) fremsat et lovforslag, der udvider statens kontrol over medierne. Ifølge nyhedsbureauet Anadolu Agency blev loven godkendt ved første behandling med 54 stemmer mod 47 og skal nu igennem to yderligere afstemninger. Loven samler al radio- og tv-regulering i én myndighed og kan, advarer kritikere, give regeringen større indflydelse over nyhedsindhold, som i forvejen skal godkendes af censurmyndighederne.
Israel er allerede et af de lande i verden med de strengeste former for mediecensur, bl.a. gennem det såkaldte militære censurregime, der giver hæren ret til at forbyde offentliggørelse af materiale, den anser for skadeligt for “national sikkerhed”.
Samtidig foreslog en gruppe højreradikale Knesset-medlemmer denne uge en lov, der indfører dødsstraf for palæstinensere dømt for “terrorisme”. Lovens hovedsponsor, Limor Son Har-Melech fra Itamar Ben Gvirs parti Jødisk Magt, udtalte, at loven kun vil gælde “dem, der skader staten Israel”, og eksplicit ikke jøder. Da hun blev spurgt, om den også ville gælde israelske gerningsmænd, svarede hun: “Der findes ikke noget, der hedder en jødisk terrorist.”
Son Har-Melech har tidligere kaldt den terrordømte israeler Amiram Ben-Uliel, der i 2015 dræbte tre medlemmer af en palæstinensisk familie i Duma, for en “hellig mand”.
Ifølge den israelske menneskerettighedsorganisation Yesh Din har israelsk politi mellem 2005 og 2022 åbnet omkring 1.531 sager om bosættervold mod palæstinensere på Vestbredden. Knap 7 procent førte til tiltale, og kun 3 pct. endte med domfældelse. 93 procent af alle sager blev lukket uden anklage. Organisationen kalder det et “systematisk svigt”, der reelt normaliserer den ideologisk motiverede terror som en del af en politik, der fremmer bosættelsesudvidelserne på ulovligt besat palæstinensisk territorium.
Fem israelske soldater står tiltalt for mishandling af en palæstinensisk fange i det berygtede Sde Teiman-fængsel. Den brutale sag har udløst en politisk storm, efter at lækkede videooptagelser viste tortur og voldtægt mod palæstinensiske fanger. Reaktionerne rettede sig i første række mod lækagen, ikke den allerede veldokumenterede tortur, som lækagen blotlagde, skriver dansk-israelske Jonathan Ofir i det amerikansk-jødiske medie Mondoweiss. I denne uge forsvarede voldtægtsmændene sig på et pressemøde i Jerusalem iført sorte masker: “I stedet for tak fik vi anklager,” sagde en af dem ifølge Middle East Monitor. “I prøvede at knække os, men vi er en styrke på hundrede mænd.”
Censur og statskontrol rækker nu ud over landets grænser. Ifølge The Intercept slettede YouTube i oktober over 700 videoer, som dokumenterede israelske overgreb i Gaza og på Vestbredden ved at lukke kanalerne for tre palæstinensiske menneskerettighedsorganisationer: Al-Haq, Al Mezan og det palæstinensiske Center for Menneskerettigheder. Sletningen skete som følge af amerikanske sanktioner mod organisationerne, udstedt af Trump-administrationen efter Den Internationale Straffedomstols anklager mod premierminister Benjamin Netanyahu og tidligere forsvarsminister Yoav Gallant for krigsforbrydelser i Gaza.
YouTube bekræftede, at kontiene var blevet slettet for at overholde de amerikanske sanktioner. Organisationerne kaldte beslutningen en “alvorlig tilbagegang for ytringsfriheden” og en “censur, der beskytter gerningsmænd mod ansvar”.
Den palæstinensiske journalist Robert Inlakesh skriver på X, at YouTube samtidig slettede hele hans dækning af israelske soldaters beskydning mod civile, herunder børn, og derefter lukkede hans Gmail-konto uden forklaring.
Mens Gaza forsøger at overleve, fortsætter Israels hær sine daglige angreb mod det sydlige Libanon. Ifølge Times of Israel ødelagde et israelsk luftangreb tirsdag en bil i byen Kfar Dajjal, mens israelske tropper natten før krydsede grænsen ved Mays al-Jabal og sprængte et hus i luften. Den libanesiske præsident Joseph Aoun opfordrede til forhandlinger og krævede, at Israel trækker sine tropper ud i overensstemmelse med våbenhvilen. En tilbagetrækning, der aldrig er fuldbyrdet.
Israels nordkommando ventes torsdag at fremlægge en plan for yderligere eskalation. Militære kilder siger til israelske medier, at hæren ”indtil videre har undladt” at angribe Beirut, men antyder, at “ingen steder i Libanon vil være immune”, hvis konflikten blusser op.
Volden eskalerer også fortsat på det ulovligt besatte Vestbredden. Ifølge det palæstinensiske nyhedsbureau WAFA, citeret af Middle East Monitor, gennemførte israelske soldater og bosættere i oktober 2.350 angreb, herunder 1.584 direkte udført af hæren. Det omfatter fysiske overgreb, afbrændte marker, nedfældede oliventræer og beslaglæggelse af jord. Nogle områder blev helt afspærret for palæstinensere, mens bosættere fik adgang til at udvide deres bosættelser.
Fra Gaza fortæller journalisten Rami Abou Jamous, der har ført en dagbog i det franske medie Orient XXI, hvordan livet efter våbenhvilen ligner “at vågne efter en operation uden at vide, hvor slemt man er såret”. Hans kvarter i Rimal-distriktet i Gaza City er kun delvist intakt, men mod nord er Shati’-lejren og Sheikh Radwan jævnet med jorden. “Vi er ude af krigen, men krigen er ikke ude af os,” skriver han.
Han beskriver et samfund reduceret til ruiner og røg. Familier, der deler et enkelt æble. Kvinder, der samler brænde blandt murbrokker, og børn, der ikke kan komme i skole, fordi ingen skoler længere findes. ”Der er ikke længere noget liv i Gaza,” skriver han. ”Kun ikke-liv.” Kun ”ikke-krig og ikke-fred”.
Det var dagens Gâzâ Brîef. Tak for at læse med! Vi er tilbage i morgen med de seneste udviklinger. /Poyâ Pâkzâd