Total lokal

Kommunal- og regionsrådsvalget er valget om det lokale. Det er valget om ældreplejen og den cykelsti, der aldrig blev til noget. Om byens bibliotek og pasningen af dine børn i børnehaven.

Netop derfor er kommunal- og regionsrådsvalget ikke kun forbeholdt de store landsdækkende partier. I lokalpolitikken er der plads til lokallister, som kun stiller op i én kommune eller én region. Til tirsdagens valg giver de lokale partier således lidt ekstra kolorit til stemmesedlerne i hele 87 ud af landets 98 kommuner.

De mange lokallister kommer i et væld af forskellige udformninger. Nogle har fokus på en bestemt by i kommunen, nogle er opstået ud af uenigheder i de klassiske partier, mens andre er tydelige enkeltsagspartier. Af og til ser man også kuriøse partier som ‘Valgfest med mexicansk tema’, der var opstillet til regionsrådet i 2017 og 2021 i Region Hovedstaden – Føljeton talte dengang med partistifteren.

Selvom der ofte er opstillet mange lokallister i storbyerne, er tilslutningen til de lokale partier størst i landdistrikterne. Ved sidste valg stod lokallisterne dog kun for under fem pct. af stemmerne. Sådan har det ikke altid været, forklarer kommunalforsker og professor ved Syddansk Universitet Ulrik Kjær til Føljeton. Før en kommunalreform i 1970 reducerede antallet af kommuner fra 1.098 til 277, var lokallisterne dominerende i kommunalpolitikken:

“For 60 år siden var der rigtig mange lokallister i Danmark. Der var det mere normalen, end det var undtagelsen. Idéen med dem var jo dengang, og er fortsat, at der er nogen, der synes, at vi skal blande partipolitik uden om kommunalpolitik. Altså forstået på den måde, at når man træffer beslutninger lokalt, så er det ikke nødvendigvis noget, der skal passe ind i en partibog, som skal ramme hele Danmark, men mere noget, hvor man tager hensyn til lokale forhold, og derfor har nogle holdninger, der er meget fraværende af ideologi og partiprogram oppefra.”

Ønsket om lokal uafhængighed fra partipolitik var netop årsagen til, at den tidligere borgmester i Hirtshals Kommune Knud Størup i 1970’erne forlod Socialdemokratiet og blev lokallistepolitiker. “Jeg ville ikke lade mig dirigere af, hvad fagforeningerne synes. Hvad de synes, det er deres sag, men jeg havde en anden. Jeg var interesseret i, hvad borgerne i Hirtshals Kommune synes,” siger den tidligere lokalpolitiker til Føljeton. Borgerne i Hirtshals Kommune var tydeligvis også interesserede i, hvad den nu 86-årige nordjyde mente, for han endte med at sidde 28 år som borgmester fra 1978 til kommunens nedlæggelse i 2006.

Også to nuværende borgmesterkandidater fra lokallistepartier, Anita Uggerholt Eriksen fra Tønder Listen og John Brædder fra Guldborgsundlisten, peger på fordelene ved at kunne beslutte tingene selv. “Der er ikke nogen, der skal diktere noget fra Christiansborg om, hvad vi skal have af holdninger til det ene eller det andet. Så det er en kæmpe fordel at være lokalliste,” fortæller Anita Uggerholt Eriksen til Føljeton.

Både hun og John Brædder er en del af organisationen Lokallisterne i Danmark, hvor de bl.a. sparrer med hinanden om det organisatoriske arbejde. John Brædder var borgmester i Guldborgsund fra 2010 til 2021 som lokallistepolitiker og sidder nu også som viceformand for Lokallisterne i Danmark. Herigennem møder John Brædder mange af landets lokallister og ifølge ham ser udviklingen positiv ud:

“Der opstår flere og flere lokallister, som gerne vil i en anden retning, i forhold til, at de ikke kan se sig i de landsdækkende. Og det jeg hører fra dem alle sammen, det er jo, at de vil sgu godt være med i politik, men de vil kun være med i det, man kalder lokalpolitik. Og så vil de selv have lov til at have direkte indflydelse på, hvordan man skal føre, og hvad det er for en politik, man skal føre. Der er nogen, som har følt sig en anelse omklamret i de landsdækkende partier.”

Ifølge borgmesterkandidaten fra Guldborgsundlisten skal vi helt tilbage før den kommunale strukturreform i 2005 – der, ligesom kommunalreformen i 1970, gik hårdt ud over lokallisterne ved at reducere antallet af kommuner fra 271 til 98 – for at finde et valgår med så mange opstillede lokallister.

Kommunalforsker Ulrik Kjær ser dog ikke udelukkende positive tendenser for de mange lokallister. Ifølge Kjær bliver kommunalvalget nemlig i stigende grad landspolitiseret. Det ses bl.a. på valgplakaterne, hvor partiledere som Pia Olsen Dyhr eller Alex Vanopslagh figurerer side om side med spidskandidaterne. De landsdækkende partier har fået en stigende opmærksomhed på kommunalpolitik, og det presser lokallisterne. “De får jo ikke stjernedrysset fra en udenrigsminister, der dalrer forbi og ryger lidt pibe på torvet. Altså, det kort kan de ikke trække.”

Generelt peger flere ting i retning af en landspolitisering. De landsdækkende partier stiller efterhånden op i langt de fleste kommuner. Og emner, der lige så godt kunne diskuteres lokalt, såsom placering af vedvarende energianlæg, bliver ifølge Ulrik Kjær i stigende grad gjort til store landspolitiske diskussioner. Dermed mister lokallisterne også den funktion, de ellers tidligere har udført. “Hver gang vi i det hele taget prøver at lægge et landspolitisk filter ned over kommunalpolitik, så går det også ud over lokallisterne,” lyder det fra Ulrik Kjær. “Lokallisternes store fjende er landspolitisering.”

På trods af kommunalreformer og landspolitiseringens indtog i kommunalpolitikken, arbejder John Brædder fortsat på at genindtage borgmesterposten i Guldborgsund Kommune: “Vi kæmper, og tror på det. Indtil det modsatte er bevist, så bliver jeg borgmester. Og hvis ikke, så må jeg jo fortsætte med det gode liv, jeg faktisk har nu.”

I et land, hvor under tre procent af befolkningen er medlem af et politisk parti, kan man se de mange opstillede lokallister som et udtryk for en stærk vilje til at deltage aktivt i den lokale demokratiske samtale. Uanset, hvor mange af de eftertragtede byrådspladser lokallisterne får rundt omkring i landet, er lokallisterne en demokratisk sejr. /Oliver Brinkmann