Den anti-humanistiske tidsalder

Sidste måned fik The New York Times adgang til interne dokumenter fra Amazon, den næststørste arbejdsgiver i USA. Dokumenterne afslørede, at Amazon fremadrettet vil omlægge sin arbejdsstyrke til at bestå af 75 pct. robotter.

For to måneder siden fik Inger Støjberg nys om en udregning, der viser, at andelen af indvandrere og efterkommere af indvandrere i 2096 vil være vokset til at udgøre 47 pct. af befolkningen.

Og som vi var inde på tidligere på ugen, har den amerikanske konservative kommentator Helen Andrews fået en fornemmelse af, at kvinder nu fylder i alle aspekter af arbejdslivet – hvilket er den primære årsag til de sidste par års intense kulturdebatter.

Ser man på disse tre vidt forskellige eksempler, kan man måske aflede, at vi lever i en “udskiftningens tidsalder”. Hvide mennesker udskiftes med andre “racer”. Mænd udskiftes med kvinder. Og alle mennesker bliver udskiftet med robotter.

Den store udskiftning

Den seneste måned har DF-formand Morten Messerschmidt – flankeret af medie-Danmark – løbet Generation Identitærs ærinde ved at diskutere “remigration”. Den højreekstreme og selverklærede “patriotiske” gruppe har i mange år forsøgt at få remigration på diskussionsbordet. Herhjemme har det bl.a. manifesteret sig i, at medlemmer fra Generation Identitær i sommer kravlede op på Imam Ali-moskeen i Nordvest, affyrede romerlys og begik hærværk ved at hænge et banner ud over moskeen med påskriften “Remigration”.

Medlemmerne af Generation Identitær er ikke etnonationalister, siger de. De kæmper derimod for etnokulturel identitet, som i hvert fald ikke er det samme. Men altså stadig indebærer, at den kultur, man tilskriver sig, er underforstået hvid og kristen. Remigration er en anden måde at sige “etnisk udrensning” på, og “behovet” for denne umenneskelige udrensning kommer altså på baggrund af frygten for “den store udskiftning”: at hvide europæere og amerikanere vil blive “udskiftet” af folk fra andre lande.

Ekstremistiske begreber som “den store udskiftning” – og “den store feminisering”, som har lånt ordlyden herfra – baserer sig grundlæggende på en tanke om, at der kan være “for mange” af nogle mennesker i et samfund. At det ikke er meningen, at minoriteter kan blive andet end netop, hvad de er – minoriteter.

Som den amerikanske forfatter Ta-Nehisi Coates for nyligt sagde til The New York Times-journalisten Ezra Klein i sidstnævntes podcast – som blev udgivet i kølvandet på Kleins rosende ord om den afdøde højreekstreme influencer Charlie Kirk – så er det svært, stort set umuligt, at have en ligesindet samtale – og debat – hvis modparten er grundlæggende uenig i, hvad et menneske er: “Hvis du synes, det er okay at dehumanisere folk, så er en samtale mellem dig og mig formentlig ikke mulig.”

Den største udskiftning

Imens nogle personer synes, at det vigtigste disse dage er at diskutere, om nogle mennesker bare er bedre end andre, og derfor har mere krav på rettigheder, så bliver der blandt de rigeste og mest magtfulde – techmogulerne og milliardærerne – diskuteret om overflødigheden af nogle mennesker.

Selvom Amazon forventer at fordoble deres salg af produkter i 2033, så håber bestyrelsen, at indsættelsen af robotterne vil kunne spare virksomheden for op mod 600.000 ansatte. Som The New York Times skriver, så har firmaet allerede tænkt over en mulig PR-strategi for at håndtere et offentligt backlash som følge af overgangen til automatiserede lagerhaller. Her er planen, at firmaet kan redde deres offentlige image ved at engagere sig mere i “lokalmiljøet”.

Derudover bemærker avisen, at Amazon i de interne papirer undgår at bruge ord som “KI” og “automatisering”, men i stedet tyer til begreber som “avanceret teknologi”. Og i stedet for at skrive robot, bruger virksomheden det selvopfundne udtryk “cobot”, hvor c’et altså henviser til “collaboration”. Et samarbejde mellem menneske og robot. Forelagt papirerne har Amazon udtalt, at de ikke viser “den fulde plan”. Ligesom virksomheden har påpeget, at den jo faktisk har tænkt sig at hyre 250.000 ansatte her over julen, selvom Amazon ikke vil svare på, om disse ansættelser vil være faste stillinger.

“Det er en grusom teknologi. Den erstatter arbejdere, fortærer millioner af liter vand, udleder CO2 i atmosfæren, propaganderer udelukkende for de værste ideologier og fylder verden med mere grimhed og dumhed. Grusomhed er det centrale princip i højrefløjens ideologi,” skriver den britiske forfatter og journalist Gareth Watkins i essayet “AI: The New Aesthetics of Fascism”.

Slutteligt, en ny misogynis tidsalder

I den seneste uge har den britiske feminist og forfatter Laura Bates været i København i forbindelse med udgivelsen af hendes seneste bog Sexisme i en ny tidsalder – sådan genopfinder AI-revolutionen misogyni, hvilket har affødt en del interviews og opmærksomhed. Med rette. Bates startede tilbage i 2012 ngo’en Everyday Sexism Project. Hun har skrevet flere bøger, tidligere bl.a. Mænd, der hader kvinder fra 2020, der fokuserede på onlinekultur og kvindehad på nettet med afsæt i incels.

Bates døber vores samtid “en ny misogyn tidsalder”. Hendes pointe er, at den teknologi, der bliver brugt så eksorbitant mange penge og politiske kræfter på, har et underliggende problem med misogyni og sexisme. 71 pct. af alle mænd i alderen 18-24 bruger KI ugentligt, mens tallet kun er 59 pct. for kvinder i samme alder. Og alt imens den politiske samtale handler om frygten for, at KI kan påvirke demokratiske valg rundt om i verden, står et andet tal og dirrer, nemlig at 96 pct. af alle deepfakes produceret på verdensplan er af ikke-samtykkende kvinder.

Resultatet er hævnporno en masse, skabt med en teknologi som er blevet så tilgængelig, at alle kvinder potentielt er ofre. Læg dertil, at lovgivning i samtlige lande halter gevaldigt bagefter. Hvilket føles enormt ildevarslende med tanke på, hvor mange penge der på nuværende tidspunkt er investeret i en teknologi, som altså ikke har fået adresseret et af sine største problemer.

Når jeg er endt med at bruge en del tid på KI i disse tekster, er det ikke fordi, det er det eneste eller vigtigste, der sker ude i verden. Derimod er KI-teknologien det, som verdens rigeste og mest magtfulde mennesker synes, er det vigtigste. Som tech-journalisten Cade Metz pointerede i The Daily sidste uge, så har OpenAI tænkt sig at bruge mindst 500 mia. dollars på datacentre i USA, hvilket svarer til 15 Manhattan-projekter, eller to månelandinger.

Det er to månelandinger værd i teknologi, hvis – meget, meget forsimplet – hovedformål er at simulere den menneskelige kognition og på den lange bane overflødiggøre mange af vores beskæftigelser. Det er da værd at tænke på. To månelandinger for hvad? Menneskelig overflødighed og kvindehad? /Astrid Plum