Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Vi har kun lige ramt december, men julens mest vellykkede Grinch-imitator kan allerede være fundet. Carl Andersen hedder han. Udover at han angiveligt udlod at reagere på flere opsigtsvækkende MeToo-sager i Liberal Alliances Ungdom, og derfor i 2019 blev afsat som formand for organisationen, så er han nu folketingsmedlem og beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance. Og så er han en ferm forarger på X – hvor han tilsyneladende mestrer kunsten at sige noget vanvittigt, som en eller anden journalist fra et større medie efterfølgende føler sig kaldet til at lave en hel historie på (og nu også os, irriterende nok).
Først lidt kontekst, så udtalelsen: Søndag kunne DR fortælle, hvordan bl.a. Mødrehjælpen og Red Barnet nu slår alarm over det såkaldte fritidstillæg på 450 kr., som er en del af den stadig mere kontroversielle kontanthjælpsreform, som trådte i kraft 1. juli. Humlen er, at langt færre børn får glæde af tillægget end tiltænkt, da det er betinget af et bureaukratisk krav, hvor forældrene skal huske at indsende dokumentation for, hvad de faktisk har brugt pengene på.
Udover at det virker som en pænt mærkelig betingelse, når hele pointen med kontanthjælpsreformen ifølge regeringen er at forenkle systemet, så har dokumentionskravet også medført, at flere børn de facto er blevet afskåret fra at kunne deltage i sunde sports- og kulturfællesskaber med deres kammerater. Hvilket, hvis man spørger fx Mødrehjælpen eller blot et almindeligt empatisk menneske – som ikke har travlt med at føre politik på sociale medier – åbenlyst er et problem.
Idéen var ifølge regeringen, at det månedlige tillæg på 450 kr. (som kan bruges på fritidsaktiviteter som fx fodbold, svømning eller spejder) skulle komme knap 40.000 børn til gode. Efter kontantsreformen er trådt i kraft, har det imidlertid vist sig, at der snarere er tale om omtrent 15.000 børn. Flere tusinde kontanthjælpsfamilier har nemlig allerede mistet tillægget, sandsynligvis som følge af den fejlslagne dokumentationsmodel.
Spørger man igen det til lejligheden opfundne empatiske menneske – lad os kalde ham Jesús – ville han sikkert påpege, at man som kontanthjælpsmodtager nok hurtigt kan glemme at indsende kvitteringer til kommunen og overse en e-Boks-besked, hvis man ellers er fanget i et kafkask limbo med 37 timers påtvungen eksistentielt dræbende aktivering med dertilhørende krav om møder i jobcentret og obligatorisk jobsøgning midt i et stresset familieliv, hvor størstedelen af tiden bruges på at bekymre sig om, hvordan man overhovedet får mad på bordet. Men spørger man Carl Andersen, må børnene altså nøjes med en tør tudekiks:
“Jeg kan ikke hidse mig op over, at færre får fritidstillægget, når de ikke kan sende dokumentation for at de faktisk køber svømmeudstyr fremfor smøger for de skattekroner”.
Kan du mærke julestemningen?
Til DR uddyber Carl Andersen – løst parafraseret – sin udtalelse med en masse ligegyldigt liberalt tågesnak om, at familierne vel bare kan tage sig sammen og stoppe med at være så klamme og fattige (“Jeg ved bare, at folk på kontanthjælp er overrepræsenteret i forhold til rygning og usunde vaner”), omend han heller ikke mener, at hans ord skal tages så alvorligt: “Det var jo lidt et ordspil på svømning og smøger. Jeg kunne også have skrevet frankfurter og fodbold.” Hertil kan vi vel bare svare, at en halvdoven alliteration næppe kvalificerer sig til at være et ordentligt ordspil. Men at vi da også godt kan lege den leg, hvis det partout skal være: Anfægt automatreaktionerne, anerkend aldrig Andersens aparte apati.
Dårlige bogstavrim aside, er den egentlige historie, hvor katastrofal kontanthjælpsreformen allerede har vist sig at være. Hvilket virkelig ikke bør være en overraskelse for nogen, med tanke på de enormt kritiske høringssvar, som gik forud for reformens vedtagelse. Fritidstillægget er blot en mindre del af miseren; problemet omfatter også alt for lave kontanthjælpssatser (mindsteydelsen, som omkring 20.000 borgere nu skal leve af, er på 6.789 kr. om måneden) og at mennesker ligefrem risikerer at blive tvunget ud i hjemløshed. Ikke mindst som følge af afskaffelsen af den såkaldte paragraf 34, som før gav mulighed for, at kommuner kunne give borgere på kontanthjælp ekstra boligstøtte, hvis nødvendigt.
Som Information tidligere har beskrevet (betalingsmur) meget fyldestgørende, har bl.a. Kommunernes Landsforening, Danske Handicaporganisationer, Kirkens Korshær, Red Barnet, Dansk Socialrådgiverforeningen, Rådet for Socialt Udsatte og Danmarks Almene Boliger advaret om, at kontanthjælpsreformen ville ramme nogle af samfundets i forvejen mest sårbare og udsatte borgere hårdt, og ligefrem gøre, at flere ville få svært ved at betale deres husleje og dermed risikere at blive smidt på gaden.
Trods de meget tydelige alarmsignaler fra nogle af de organisationer, som ved allermest om problemet, har regeringen imidlertid valgt at ignorere høringssvarene – med det resultat, at mange af de frygtede problemer nu er ved at udspille sig i realtid. Hvorfor regeringen alligevel har måttet trække i håndbremsen og fremtrylle en ekstraordinær pulje på 15 mio. kr. til at hjælpe de borgere, der risikerer at miste deres bolig.
Da kovendingen kom tilbage i november, var kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) – som regeringsrepræsentant og pludselig skytsengel for kontanthjælpsmodtagerne – ganske klar i mælet om, at puljen skulle råde bod på reformens fejltrin. Men da social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) mandag kunne fortælle Politiken (betalingsmur) om det kommende lovforslag, som skal virkeliggøre puljen på 15 mio. kr., var hun anderledes afholdende. Faktisk undlod hun at tale direkte om den udskældte kontanthjælpsreform, for i stedet at pege på “strukturelle forandringer” og “forsyningsansvaret”, hvad end det så skal sige.
Hovedbudskabet var, at puljen – som, for lige at gentage det, altså skal forhindre, at folk bliver smidt på gaden som følge af regeringens eget reform-fuck up – alene er et ekstraordinært “supplement”, en gave nu og her, og ikke nogen permanent eller langvarig løsning. Og hvad værre er: Hæstorp ville ikke sige noget om, hvad der så sker, når de 15 mio. kr. er sluppet op. Vores bedste bud er, at det ikke indebærer noget rart for kontanthjælpsmodtagerne. Så glædelig gadejul. Hvis Carl Andersen er Grinchen, må Sophie Hæstorp Andersen være verdens mest modvillige julemand. /David Dragsted