Kære læser, velkommen til ugens første Gâzâ Brîef.
Israels hærchef Eyal Zamir meddelte i weekenden, at hæren nu orienterer sig efter et nyt territorielt udgangspunkt i Gaza. Ved et møde med soldater i nord kaldte han den såkaldte gule linje for “en ny grænse”. Linjen skal fungere både som et fremskudt forsvar og som udgangspunkt for fremtidige operationer. Udtalelsen kom under en rundtur i Beit Hanoun og Jabalia, hvor store dele af byområderne er lagt i ruiner.
Han tilføjede, at hæren skal fastholde beredskabet og forberede sig på mulige overraskelsesangreb. Det beskrev han som et centralt element i en kommende flerårig plan. Zamirs udtalelser skal ses i lyset af, at Israel i dag holder mere end halvdelen af Gaza-striben. I den amerikanske tyvepunktsplan for Gaza skal israelske styrker gradvist trække sig tilbage, når en international styrke overtager de udpegede zoner. Endnu er der ingen tegn på, at en sådan styrke er ved at blive etableret.
Mens Israels militære ledelse udstikker nye grænser, fortsætter drab på civile i områder, der ligger uden for den israelskkontrollerede gule zone. I al Mawasi blev en treårig pige ramt af israelske skud. Ifølge palæstinensiske Quds News Network hedder hun Ahed al Biyouk. Hun blev bragt til Nasser-hospitalet i Khan Younis omgivet af sin nærmeste familie. Dagen forinden blev en 70-årig kvinde og hendes søn dræbt af en israelsk drone i Gaza City.
Palæstinensiske sundhedsmyndigheder rapporterede syv dræbte lørdag. Søndag meldte ministeriet om seks nye drab. Ifølge myndighederne er mindst 373 mennesker dræbt, og 970 såret, siden våbenhvilen efter planen skulle træde i kraft.
Våbenhvilen i Gaza, og den tilhørende tyvepunktsplan for enklavens fremtid, hænger i en tynd tråd. Qatars premierminister siger, at forhandlingerne står et afgørende sted. På en konference i Doha i weekenden forklarede han, at situationen stadig kun kan betegnes som en pause, ikke en egentlig våbenhvile. Ifølge ham kræver en våbenhvile fuld israelsk tilbagetrækning og normal adgang ind og ud af Gaza. Ingen af delene er på plads.
De samme betingelser rejser en række arabiske og muslimske landes ministre i en fælles erklæring om Rafah-overgangen. Landene advarer mod Israels planer om kun at åbne grænseovergangen for udrejse og siger, at dette strider mod den første fase af USA’s tyvepunktsplan. Ministrene afviser enhver ordning, der tillader udrejse uden mulighed for at vende tilbage, og siger, at en sådan praksis vil være et skridt mod at fordrive befolkningen fra området. Passage i begge retninger, udtaler ministrene, er en forudsætning for en bæredygtig implementering af planen.
På Vestbredden presser Israel fremad med nye beslaglæggelser og anlægsprojekter. Ifølge mediet The New Arab har hæren beordret inddragelsen af omkring 1.160 dunam jord, svarende til cirka 116 hektar, til opførelse af en ny israelsk mur i Jordandalen. Planen omfatter en patruljevej samt grøfter og volde, og den medfører nedrivninger i et bælte på 20 meter på hver side af den kommende konstruktion.
Aktivisten Dror Etkes oplyser, at projektet vil skabe et sterilt område mellem barrieren og Allonvejen, den østlige hovedrute gennem Jordandalen, som han mener vil blive tømt for palæstinensiske beboere. Han peger på et tilsvarende projekt fra 2024, hvor en ny barriere afskar lokalsamfund fra store mængder dyrkbar jord.
Ifølge den israelske avis Ynet gennemfører finansminister Bezalel Smotrich en flerårig plan på 2,7 mia. shekel, svarende til godt 5,3 mia. kr., der skal udbygge infrastruktur og etablere nye bosættelser. Planen omfatter flytning af tre militærbaser til den nordlige del af Vestbredden og oprettelsen af sytten nye bosættelser. En særskilt pulje skal bruges til at registrere palæstinensisk jord som israelsk ejendom i det israelske landregister.
Den palæstinensiske premierminister, Mohammad Mustafa, siger i et interview med Financial Times, at regeringen i Tel Aviv fører en politik, der gør livet på Vestbredden umuligt for palæstinenserne. Han henviser bl.a. til bosættervold, hyppige militære aktioner og skatteindtægter, som Israel har tilbageholdt i årevis. Ifølge avisen har israelske operationer dræbt næsten 1.000 palæstinensere i området siden oktober 2023.
Premierministeren siger, at Israel underminerer den palæstinensiske myndighed for at svække grundlaget for en fremtidig stat. Myndigheden er under pres fra internationale partnere for at gennemføre reformer og forberede sig på at kunne administrere Gaza på sigt. Israel afviser imidlertid, at myndigheden må spille en rolle i området.
Vi slutter dagens brief med en større baggrundshistore af den israelske journalist Jacob Magid i Times of Israel. Ifølge hans gennemgang ligger Trumps tyvepunktsplan meget tæt på den fjortenpunktsramme, som USA’s daværende udenrigsminister Antony Blinken arbejdede på i 2023 og 2024.
Begge modeller bygger på en international styrke, arabisk finansiering og en gradvis afløsningsmekanisme for israelsk kontrol i Gaza. Den største og primære forskel er fraværet af den palæstinensiske myndighed (PA) i overgangsplanerne. Ifølge avisen blev myndigheden fjernet efter tydelig modstand fra regeringen i Tel Aviv, som afviste enhver ordning, hvor PA fik en operativ rolle.
Magids artikel beskriver, hvordan denne modstand gentog sig under hele forløbet. Hver gang et amerikansk oplæg nærmede sig et længere sigte for palæstinensisk selvforvaltning, gik processen i stå. Ifølge mediet skyldtes det ikke uenighed om mandatets tekniske udformning, men om den grundlæggende forudsætning. Enhver formulering, der knytter Gaza til et politisk spor, bliver afvist fra israelsk side.
Som en redaktionel bemærkning kan det tilføjes, at denne modvilje over for en palæstinensisk stat ikke er et særtræk ved Netanyahu-regeringen eller et forbigående højresving i forholdet til palæstinenserne. Det er en tværpolitisk linje, der kan føres tilbage til 1967. Israel søger ”strategisk dybde”, irreversible ”territoriale revisioner” og i bedste fald en art palæstinensisk autonomi – minus fuldbyrdet suverænitet.
USA tilbyder incitamenter, våben, garantier og diplomatiske forsikringer, men intet af det får Israel til at ændre kurs på Vestbredden. Og for Washington vejer alliancen med Israel tungere end hensynet til en statsløs befolkning uden strategisk tyngde. Konsekvensen er en tandløs amerikansk politik, der kun rækker gulerødder frem og lader pisken blive hjemme i skuffen.
Magids artikel viser i detaljer, hvordan Washington forsøger at købe israelsk medvirken med den ene præmie efter den anden. Men Israel ser ikke fred, normalisering og regional integration som noget, der opvejer tabet af territorium. For Israel er Vestbredden målet.
Det var alt for dagens Gâzâ Brîef. Jeg takker for din tid. /Poyâ Pâkzâd