Kære læser, velkommen til tirsdagens Gâzâ Brîef.
Gaza står foran en genopbygning af sisyfoske dimensioner. Oprydningen er så omfattende, at ingen af de ansvarlige myndigheder tør angive en realistisk tidsramme. Hele området er kontant sagt gjort ubeboelig for mennesker.
De ødelagte bygninger efterlader anslået 68 mio. ton affald bestående af beton, metal, ueksploderet ammunition og menneskelige rester. FN vurderer, at omkring 10.000 døde fortsat befinder sig under murbrokkerne.
FN’s udviklingsprogram, som koordinerer oprydningen, understreger, at arbejdet kun kan lykkes, hvis Israel åbner for indførslen af tungt materiel. I Gaza er der i øjeblikket ni gravemaskiner, 67 hjullæssere, 75 lastbiler og én funktionsdygtig betonknuser tilbage. Det er langt fra nok til opgaven. Israel fastholder imidlertid forbuddet mod tungt materiel, der kan betragtes som udstyr med potentielt militært brug. Det gælder blandt andet tipvogne, hjullæssere, gravemaskiner og knuseanlæg.
Oprydning og genopbygning er knyttet til næste fase af den amerikansk mæglede våbenhvile og tyvepunktsplanen. Forhandlingerne står imidlertid i stampe. Hamas afviser at aflevere sine våben, og Israel fortsætter sine luftangreb. Uden en aftale forventer de israelske myndigheder ikke at give tilladelse til det udstyr, FN efterlyser. I mellemtiden lever Gazas beboere i midlertidige lejre, hvor telte står tæt mellem oversvømmede veje.
FN anslår, at en fuld oprydning vil tage fem til syv år i det mest gunstige scenarie. Indtil videre har organisationen kun kunnet fjerne omkring 209.000 ton murbrokker, primært i perioder, hvor kampene har været mindre intense. Den umiddelbare prioritet er at åbne veje til hospitaler, bagerier og midlertidige skoler. FN vurderer genopbygningen til omkring 70 mia. dollar. USA håber, at golfstaterne vil bidrage væsentligt til finansieringen, men der foreligger endnu ingen bindende tilsagn.
FN’s mineindsatsprogram fortæller, at det har markeret og afspærret hundreder af eksplosive efterladenskaber, men organisationen har ikke haft mulighed for at rydde dem, fordi Israel ikke har godkendt importen af det specialudstyr, der kræves. Ifølge humanitære organisationer bliver mennesker hver uge såret af sprænglegemer, mange af dem børn. FN forventer, at antallet af fundne sprænglegemer vil stige betydeligt, når arbejdet bevæger sig ind i de ødelagte private hjem.
Udviklingen i Gaza har betydning for den amerikansk mæglede våbenhvileplan, der nu nærmer sig afslutningen på sin første fase. Planen, som FN’s Sikkerhedsråd har godkendt, skal afvikle Hamas’ styre og føre til en demilitariseret forvaltning under international kontrol. Den åbner samtidig for normalisering mellem Israel og arabiske lande og lægger et muligt spor ud mod en palæstinensisk stat.
Planen vakler imidlertid på flere punkter. Ingen stater har endnu givet bindende tilsagn om at bidrage til den internationale stabiliseringsstyrke. Samtidig placerer planen et ‘Board of Peace’ i centrum for Gazas fremtidige styring. Donald Trump sætter sig selv for bordenden og er det eneste bekræftede medlem. Tony Blair, længe omtalt som kandidat til en ledende rolle, er ifølge Financial Times gledet ud af processen efter indsigelser fra flere mellemøstlige stater. Han kan ifølge kilder fortsat få en birolle, men ikke i det øverste organ. Blair har ikke kommenteret sagen.
Israels tilbagetrækning fra Gaza er fortsat et usikkert kapitel. Den er betinget af konkrete skridt mod demilitarisering af Hamas og andre militser. Landets militære chef beskriver den såkaldte “gule linje”, som markerer den nuværende israelske kontrol over omkring 60 procent af striben, som både en ny grænse og en fremrykket forsvarslinje. Planen indeholder ingen tidsramme for yderligere tilbagetrækning. Hvis processen går i stå, kan Gaza forblive delt i praksis.
Mens FN og lokale myndigheder arbejder på at genetablere basale funktioner, og mens internationale aktører forsøger at realisere våbenhvileplanen, fortsætter hverdagen i Gaza med betydelige risici. Det gælder også for de journalister, der dokumenterer situationen. Ifølge Reporters Without Borders blev 29 palæstinensiske journalister dræbt af israelske styrker i Gaza det seneste år.
Ifølge organisationens årsrapport er israelske styrker ansvarlige for næsten halvdelen af alle journalister, der er blevet dræbt på verdensplan det seneste år. Et af de mest alvorlige angreb fandt sted ved Nasser-hospitalet i august, hvor fem journalister mistede livet under et dobbeltangreb.
I alt er omkring 220 journalister blevet dræbt siden oktober 2023. Udenlandske journalister har fortsat ikke adgang til Gaza uden for israelsk-faciliterede ture, hvilket gør palæstinensiske journalister til de primære kilder til uafhængig rapportering fra området.
Presset på journalister strækker sig ud over Gaza. Tyske korrespondenter i Israel beskriver, hvordan en kampagne med udspring i den israelske ambassade i Berlin og dens allierede i Tyskland har skabt et markant pres på dækningen. ARD’s korrespondent i Tel Aviv, Sophie von der Tann, er blevet centrum for angrebene, hvor hun beskyldes for at relativere 7. oktober, nedtone Hamas’ angreb og støtte påstanden om folkemord i Gaza. Israels ambassadør Ron Prosor og den tidligere IDF-talsmand Arye Shalicar har begge offentligt kritiseret hende.
Kampagnen tiltog, efter at von der Tann blev tildelt en af Tysklands mest anerkendte journalistpriser. Der blev afholdt protester ved prisoverrækkelsen, og flere medier, herunder Jüdische Allgemeine og Die Welt, har bragt artikler, der kritiserer hende. Kollegaer beskriver angrebene som personlige og som et forsøg på at afskrække journalister fra kritisk dækning. Flere fortæller, at ambassaden sender klagebreve til redaktioner, besøger chefredaktører og forsøger at påvirke, hvilke journalister der får adgang til IDF’s presseture.
Reporters Without Borders’ direktør i Tyskland advarer om, at når statslige repræsentanter bruger deres position til at udpege og miskreditere journalister, kan det true deres sikkerhed. I en fælles udtalelse fremhæver tyske journalister i regionen, at forsøgene på at miskreditere deres arbejde er blevet rutine, og at organiserede kampagner ofte forstærkes af automatiserede konti på sociale medier.
Samtidig søger Israel at styrke sin internationale propagandaindsats. Ifølge et forslag omtalt i amerikanske medier vil regeringen næsten femdoble sit diplomatiske kommunikationsbudget i 2026 til 729 mio. dollar fra de nuværende 150 mio.
Stigningen falder sammen med en periode, hvor meningsmålinger i USA viser faldende støtte til Israel og voksende sympati for palæstinenserne. En undersøgelse fra New York Times i september viste, at flere amerikanere nu sympatiserer med palæstinenserne end med israelerne, og at 40 procent mener, at Israel bevidst dræber palæstinensere i Gaza.
Officielle amerikanske indberetninger viser, at det israelske udenrigsministerium har afsat 4,1 mio. dollar til kampagner målrettet evangeliske kristne i USA, blandt andet gennem en mobil udstilling om begivenhederne den 7. oktober 2023. Andre optegnelser dokumenterer betalinger til influencere på op til 7.000 dollar per opslag, og Israel planlægger at investere 145 mio. dollar i at påvirke populære AI-baserede tjenester.
Det var alt for dagens Gâzâ Brîef. Tak for at læse med. Jeg samler op igen snarest. /Poyâ Pâkzâd