”Et chokerende højt tal”. Sådan beskriver UNICEF’s talskvinde de 9.300 børn i Gaza, der stadig behandles for akut underernæring, selv om en våbenhvile på papiret skulle have lettet nøden.
Talskvinden beskriver spædbørn på under ét kilo, født så afkræftede, at deres vejrtrækning alene er en kamp for at overleve. Trods en betydelig stigning i nødhjælp siden oktober-aftalen peger UNICEF på gentagne hindringer.
Lastbiler afvises fortsat i stort mål ved grænserne. Ruter er fortsat lukkede eller ødelagte. Kombinationen af vintervejr, fragmenterede ruter, utilstrækkelig service og begrænset adgang til beskyttelse forværrer særligt forholdene for børn, ældre, eneforsørgere og mennesker med handicap.
Gazas humanitære situation er fortsat præget af dyb nød, selv om våbenhvilen har gjort det muligt at øge nødhjælpen. UNRWA beskriver et territorium, hvor angreb, fordrivelser og kollapsede basale systemer fortsætter i et omfang, der underminerer enhver udsigt til stabilitet.
Organisationens seneste situationsrapport beskriver fortsatte bombardementer og beskydning langs den såkaldte gule linje. Samtidig har forskydninger i de cementblokke, der markerer linjen, sat nye fordrivelsesbølger i gang.
Over halvdelen af Gazas sundhedstilbud er ude af drift, og 93 procent af alle skolebygninger er enten beskadiget eller ødelagt. Samtidig er adgang til vand, sanitet og affaldshåndtering stadig en grundlæggende mangelvare. Hundredtusinder bor fortsat i telte, hvor vinterkulde og svigtende hygiejne udgør daglige risici.
På Vestbredden hersker volden også, men i en anden form end i Gaza. Ifølge UNRWA er 1.034 palæstinensere, heraf mindst 224 børn, blevet dræbt siden oktober 2023, og over 228 alene i år. Den israelske operation Five Stones i Tubas fortsatte ind i december og førte til udgangsforbud, bevægelsesrestriktioner og afbrudte tjenester, også for UNRWA’s egne aktiviteter.
Sideløbende skriver den amerikanske avis Christian Science Monitor om en markant stigning i vold fra israelske bosættere. Overfald, brande, ødelæggelser og væbnede angreb er blevet hyppigere og mere åbne. FN registrerede mere end 260 hændelser alene i oktober, og i løbet af året er der dokumenteret over 2.600 tilfælde.
Flere israelske kommentatorer vurderer, at regeringen i Tel Aviv ikke kan gribe ind over for bosættervolden uden at risikere et opgør med sin egen yderste højrefløj. Resultatet er, at bosætterne i praksis agerer med næsten total straffrihed.
Mens volden og ødelæggelserne tiltager, er de diplomatiske forhandlinger om næste fase i Trumps tyvepunktsplan fortsat i stampe. Middle East Eye beskriver, hvordan Hamas i forhandlinger i Cairo har tilbudt en langsigtet ’hudna’ – en våbenhvile på syv til ti år – hvis Israel trækker sig helt ud af Gaza.
Ifølge en palæstinensisk embedsmand indebærer forslaget, at Hamas begraver sine våben og garanterer, at ingen raketter affyres fra enklaven i perioden. Til gengæld skal regionale aktører overvåge parternes overholdelse.
Forslaget er markant, fordi Hamas indtil videre kun har indvilliget i en afvæbning som led i en samlet løsning på besættelsen. Her gælder tilbuddet dog alene Gaza og ikke bevægelsens aktivitet på Vestbredden.
Samtidig udvikler situationen sig uden for Gaza og Vestbredden, hvor Israel fortsætter sine militære eskalationer i regionen. Israelske luftangreb ramte tirsdag flere byer i det sydlige Libanon. Et angreb i Jbaa beskadigede civile huse, mens det israelske militær hævdede at have ramt en træningsfacilitet for Hizbollah.
FN’s fredsbevarende styrkers ledelse udtalte dog, at man ikke har set beviser for, at Hizbollah genopruster syd for Litani-floden – en central israelsk påstand. Libanons præsident fastholdt landets forpligtelse til våbenhvilen og opfordrede til internationalt opsyn med situationen.
Finansminister Smotrich udtaler, at Israel ’snart må vende tilbage’ til Libanon for at fastholde det, landet mener at have opnået under krigen i 2024, og flere israelske embedsmænd har i månedsvis omtalt en ny konflikt som sandsynlig. De tusindvis af angreb siden våbenhvilens begyndelse i 2024 gør det i praksis svært at skelne mellem en afsluttet og en fortsat krig.
Syrien følger et lignende mønster. Tre civile blev tirsdag såret, da israelske tropper fra en nyoprettet kontrolpost i Quneitra åbnede ild mod demonstranter. Ifølge det israelske militær blev der affyret ”advarselsskud”, efterfulgt af ild mod ”hovedagitatorerne”.
Israel har etableret en række nye kontrolposter i regionen efter invasionen i december sidste år, hvor styrker rykkede ind i det tidligere demilitariserede område mellem Quneitra og Golanhøjderne og siden har opereret i flere provinser. Forhandlinger om israelsk tilbagetrækning er fastlåste.
Inde i Israel rejser avisen Haaretz en debat om landets dybe militære afhængighed af USA. Avisen beskriver et forsvarssystem, hvor kampfly, helikoptere, artilleri, pansrede køretøjer og missilforsvar alle hviler på amerikansk finansiering og leverancer. Selv materiel, der omtales som rent israelsk, er afhængigt af amerikanske motorer, reservedele og infrastrukturanlæg.
I løbet af de seneste to år er den amerikanske bistand midt i krigen vokset markant: ud over de årlige 3,8 milliarder dollar har USA finansieret store militære byggeprojekter i Israel og godkendt omfattende våbenkøb, fra F-15IA-fly og tunge transporthelikoptere til panserkøretøjer, præcisionsbomber og missilsystemer.
Samtidig nærmer den eksisterende tiårige bistandsaftale sig udløb. Forhandlingerne om en ny aftale begynder i en politisk situation, hvor støtten i USA er styrtdykket, både i Kongressen og i befolkningen.
På venstrefløjen er utilfredsheden drevet af krigens ødelæggelser i Gaza, mens modstanden på højrefløjen i stigende grad kommer fra isolationistiske strømninger, der stiller spørgsmål ved omfanget af amerikansk engagement i Mellemøsten.
Trump har gentagne gange signaleret utilfredshed med støtteniveauet og har samtidig varslet tættere sikkerheds- og våbensamarbejde med Golfstaterne og Tyrkiet. Ifølge Haaretz betyder det, at Israels forhandlingsposition er svækket, og at den amerikanske støtte ikke længere kan tages for givet som en automatisk politisk konsensus i Washington.
Vi slutter dagens brief med en artikel af den amerikansk-arabiske pollster James Zogby.
Ifølge meningsmålinger gengivet i Arab Weekly ønsker 43 pct. af amerikanske vælgere at reducere den militære støtte til Israel, mens blot 13 pct. ønsker at øge den. Tallene er endnu mere markante blandt Demokraterne. Her går 58 pct. ind for at skære i støtten, og 68 pct. vurderer, at Israel begår folkedrab i Gaza. Også blandt uafhængige vælgere har holdningerne forskudt sig tydeligt.
Zogby peger på, at disse holdningsskift allerede får konkrete politiske konsekvenser. Flere kandidater til næste års midtvejsvalg erklærer, at de vil afvise bidrag fra pro-israelske lobbygrupper. Det er et betydeligt brud med en langvarig tradition i amerikansk politik, hvor støtte til Israel ofte blev anset som en nødvendig markering af politisk ansvarlighed. Nu viser målinger, at vælgerne snarere belønner kandidater, der er villige til at kritisere Israels krig i Gaza og kræve reduktioner i militærstøtten.
Ifølge Zogby er det ikke længere kritik af Israel, der udgør den politiske risiko, men det modsatte. Kandidater der understøtter status quo eller modtager midler fra pro-israelske grupper, risikerer i stigende grad at fremmedgøre vælgerne.
Kritikken af Israel er med andre ord rykket ind i centrum af den amerikanske debat og påvirker for første gang i årtier selve rammerne for valgkampen.
Det var alt for i dag. Tak fordi du læste med. Hvis du har et øjeblik, vil jeg bede dig overveje at dele briefen med andre. Gâzâ Brîef bygger udelukkende på læsernes hjælp og har ingen annoncer i ryggen – enhver deling gør en reel forskel for rækkevidden. Tak for både din tid og din støtte. /Poyâ Pâkzâd