Kære læser, velkommen til ugens første Gâzâ Brîef. Udgivelsen kan i denne uge blive mere uregelmæssig end normalt, da jeg står over for en subakut operation, og derfor ikke kan garantere den sædvanlige kadence.
Vi starter hos Benjamin Netanyahu. Efter et terrorangreb på en hanukkah-fejring ved Bondi Beach i Sydney søndag rettede den israelske premierminister lynhurtigt en kritik mod den australske regerings linje i Palæstina-spørgsmålet.
På et regeringsmøde i Dimona sagde Netanyahu, at australsk støtte til en palæstinensisk stat bidrager til at fremme antisemitisme og belønner Hamas, og han efterlyste mere handling fra vestlige regeringer.
Terrorangrebet blev begået af en pakistansk far og hans 24-årige søn og kostede mindst 15 mennesker livet. Ofrene var mellem 10 og 86 år gamle, og mange flere, som deltog i fejringen på stranden, blev alvorligt såret.
Mens Netanyahu kobler angrebet i Sydney til bredere politiske spørgsmål, rykker israelske styrker videre i Gaza. I den østlige del af Gaza City er en midlertidig militær grænse, kendt som ’den gule linje’, siden oktober rykket markant tættere på tætbefolkede boligområder.
Den palæstinensiske journalist Ahmed Hamed vendte efter våbenhvilen tilbage til sit hjem nær Shujaiya-kvarteret i det østlige Gaza City. Under krigen lå huset omkring halvanden kilometer fra den militære grænse. To måneder senere er afstanden skrumpet til cirka 200 meter, og fra vinduet kan han se de gule betonblokke, der markerer linjens fremrykning.
Hamed fortæller, at lyden af bombardementer, nedrivninger og skud vendte tilbage næsten med det samme, da familien flyttede hjem. Det begyndte ved solnedgang og fortsatte til daggry. Først troede de, at kampene foregik længere væk. Men en morgen stod betonblokkene pludselig midt i gaden.
Den gule linje har siden våbenhvilen udvidet sig med mere end en kilometer og dækker nu omkring 53-58 pct. af Gazas territorium. Tusindvis af boliger ligger i det område, linjen har opslugt. Mange familier nåede at vende hjem, trække generatorledninger og installere internet, før de igen måtte flygte, ofte midt om natten og under beskydning.
Israels øverstbefalende, generalløjtnant Eyal Zamir, omtalte for nylig den gule linje som en “ny grænse”. I våbenhvileaftalen er linjen formelt midlertidig, og aftalen omfatter yderligere løfter om israelske tilbagetrækninger planlagt i senere faser.
Ifølge Ahmed Hamed patruljerer israelske kampvogne og militærkøretøjer langs linjen og skyder mod boligkvarterer uden for zonen. En slægtning, Samar Abu Waked, mor til tre, blev ifølge familien dræbt af et skud i hovedet angiveligt affyret fra den israelsk-kontrollerede side af den gule linje.
Andre beboere beskriver lignende forløb. Reem Mortaja fra Shujaiya er blevet fordrevet 11 gange siden krigens begyndelse. Efter våbenhvilen vendte hun tilbage til et beskadiget hus og foretog mindre reparationer. Tre uger senere vågnede familien op til en gul betonblok få meter fra hjemmet og måtte flygte igen. Kort efter blev hele kvarteret bombet og jævnet med jorden.
I sin seneste Gaza Humanitarian Response Situation Report, offentliggjort den 12. december, oplyser FN’s humanitære koordinationskontor, OCHA, at der den 11. december fortsat blev registreret luftangreb, artilleribeskydning og skudvekslinger flere steder i Gaza. Kampene blev rapporteret øst for Gaza City, i Jabalya, Khan Younis og nær Rafah. I Jabalya blev et hus ramt i et angreb, hvor én palæstinenser blev dræbt og fem andre såret.
Kraftig regn samme dag førte til sammenstyrtninger af bygninger, der allerede var beskadiget under krigen. Over 1.800 mennesker i 18 områder, hvor fordrevne opholder sig, blev ramt af oversvømmelser. FN-partnere iværksatte nødløsninger med sandposer, udpumpning af vand og uddeling af hygiejneartikler til omkring 25.000 mennesker.
Samtidig er den centrale vandledning fra Israel ind i området fortsat ude af drift. FN oplyser, at israelske myndigheder igen har nægtet adgang til vandledningen, hvilket forhindrer reparationen.
Ifølge Muhammad Shehada, analytiker ved tænketanken European Council of Foreign Relations, er Israels strategi med at bruge palæstinensiske militser i Gaza ved at bryde sammen. Det skriver han i det israelske magasin +972.
I Rafah blev Yasser Abu Shabab, leder af den israelsk-støttede milits Popular Forces, dræbt af sine egne mænd. Abu Shabab, en dømt narkosmugler med dokumenterede forbindelser til Islamisk Stat i Sinai, stod i spidsen for en gruppe, som Israel ifølge premierminister Netanyahu selv havde bevæbnet for at modarbejde Hamas.
Efter interne stridigheder om fødevareleverancer, som Israel havde leveret til gruppen, endte en konfrontation med, at Abu Shabab blev skudt og senere døde af sine sår. Hans død udløste en bølge af gengældelser, interne henrettelser og angreb på rivaliserende familier.
Ifølge lokale kilder flygtede flere militsmedlemmer efterfølgende til det vestlige Gaza og overgav sig til Hamas’ sikkerhedsstyrker i håb om benådning.
Forløbet belyser et sammenbrud i Israels forsøg på at styre Gaza gennem kriminelle stedfortrædere, skriver Shehada. Popular Forces og lignende grupper blev brugt til at eskortere, opsnappe og videresælge nødhjælp, til efterretningsarbejde og til operationer mod Hamas. FN-dokumenter har tidligere peget på Abu Shababs gruppe som en hovedaktør i tyveri af nødhjælp.
Israels forsøg på at etablere lokale alternativer til Hamas i de områder, den israelske hær kontrollerer øst for den gule linje, fremstår meget usikkert.
Mens fordrivelserne i Gaza foregår relativt ubemærket af vestlig presse, fortsætter den fysiske omformning af palæstinensiske boligområder på Vestbredden mere åbent. Søndag udstedte israelske styrker en ny militær ordre om nedrivning af 25 yderligere bygninger i Nur Shams-flygtningelejren øst for byen Tulkarm, skriver Middle East Monitor.
Ordren føjer sig til en række tidligere indgreb i området. I løbet af sommeren blev mere end 100 bygninger og boligenheder i flygtningelejrene Tulkarm og Nur Shams ramt af omfattende nedrivninger. Ifølge lokale myndigheder har indgrebene ændret lejrenes fysiske udformning og tvunget mange beboere på flugt.
Tulkarms guvernør, Abdullah Kmeil, opfordrede det internationale samfund, menneskerettighedsorganisationer samt diplomatiske missioner og ambassader til øjeblikkeligt at gribe ind for at forhindre, at nedrivningerne gennemføres.
Ifølge Kmeil er nedrivningerne led i en systematisk politik, der rammer civile mål og underminerer beboernes mulighed for at blive boende i de to områder.
Nedrivningsordrerne i Nur Shams kommer i en periode, hvor israelske militæroperationer, husnedrivninger og administrative indgreb fortsat præger store dele af den besatte Vestbred. I Tulkarm-området har sommerens nedrivninger allerede efterladt kvarterer delvist affolket og forandret deres karakter. Ifølge FN’s handels- og udviklingsorganisation er mere end 2.800 nedrivninger af palæstinensiske hjem og andre strukturer endt med at fordrive næsten 40.000 mennesker på Vestbredden siden oktober 2023.
Uden for de palæstinensiske områder fortsætter spændingerne langs Israels nordlige grænse. Israelske militæroperationer i Libanon har præget hverdagen siden våbenhvilen mellem Israel og Hizbollah trådte i kraft for mere end et år siden. Søndag blev mindst tre personer dræbt i israelske luftangreb i det sydlige Libanon, heriblandt et medlem af et kommunalråd, mens endnu én person blev såret.
Ifølge lokale meldinger ramte angrebene en motorcykel i Yater, en bil nær Baraachit og et mål i byen Jwaya nær Tyre. Det libanesiske sundhedsministerium har oplyst, at mere end 330 mennesker er blevet dræbt og 945 såret i Libanon som følge af israelske militære operationer fra våbenhvilen trådte i kraft og frem til slutningen af november 2025. Ifølge FN-eksperter er der i samme periode registreret fire episoder, hvor projektiler er blevet affyret fra Libanon mod Israel, uden at nogen kom til skade.
Ifølge FN er mere end 160.900 mennesker fortsat fordrevet i Libanon, mens gentagne angreb på boliger, veje og genopbygningsudstyr har vanskeliggjort deres tilbagevenden.
Israels forsvar har gentagne gange begrundet angrebene med, at Hizbollah forsøger at genopbygge militær infrastruktur i strid med våbenhvilen. FN-styrken UNIFIL har imidlertid oplyst, at den ikke har set dokumentation for en sådan genopbygning.
Ifølge en ny rapport fra Human Rights Watch har israelske angreb efter våbenhvilen i stigende grad ramt civile genopbygningsaktiviteter i det sydlige Libanon. Organisationen har dokumenteret angreb på oplags- og reparationspladser for entreprenørmaskiner samt på en større cement- og asfaltfabrik mellem august og oktober 2025. Angrebene kostede tre civile livet, sårede mindst 11 og ødelagde hundredvis af tunge maskiner, som ifølge lokale ejere blev anvendt til civile formål, herunder genopbygning for kommuner og offentlige institutioner.
Human Rights Watch oplyser, at organisationen ikke har fundet dokumentation for militære mål ved de ramte steder og vurderer, at den påståede militære anvendelse er for vag til at gøre dem til legitime mål.
The Guardian har afdækket, at amerikanske entreprenører med tætte forbindelser til Trump-administrationen positionerer sig til kommende genopbygnings- og nødhjælpsopgaver i Gaza, selv om der endnu ikke er etableret en fungerende international forvaltningsstruktur for området. Ifølge avisen anslår FN, at genopbygningen af Gaza vil koste omkring 70 mia. dollar, efter at tre fjerdedele af områdets bygninger er blevet beskadiget eller ødelagt under krigen.
Dokumenter gennemgået af avisen beskriver planer om at udpege én såkaldt hovedentreprenør, der skal kontrollere al ind- og udførsel af varer til Gaza mod betaling per lastbil. Ifølge The Guardians beregninger vil en sådan ordning potentielt kunne indbringe op mod 1,7 mia. dollar årligt alene i transportgebyrer.
Ifølge kritikere, herunder humanitære aktører citeret af avisen, risikerer planerne at marginalisere etablerede hjælpeorganisationer og reducere humanitær adgang til et kommercielt spørgsmål, mens Gaza fortsat er underlagt israelsk kontrol og begrænsninger på vareindførsel.
Krigen i Gaza og dens regionale følger har også sat spor i forholdet mellem Israel og dets nærmeste allierede. I en kommentar i den israelske avis Ynet beskriver kommentator Nahum Barnea en voksende irritation i Donald Trumps kreds over premierminister Benjamin Netanyahus håndtering af forhandlinger og militære skridt i Gaza og Syrien.
Barnea tager udgangspunkt i det israelske drab på den højtstående Hamas-figur Raad Saad i Gaza, som ifølge Israel blev gennemført efter et Hamas-angreb samme dag og fordi Saad længe havde stået på Israels målliste. I Trumps omgangskreds blev drabet imidlertid opfattet anderledes, og reaktionen beskrives som præget af vrede rettet direkte mod Netanyahu.
Ifølge Barnea vurderes angrebet i Washington som et signal til Trump selv. Netanyahus efterfølgende udtalelse om, at Israels politik forbliver “stærk og uafhængig”, blev i den sammenhæng opfattet som et budskab til Det Hvide Hus.
Barnea skriver videre, at Trump ønsker at komme videre til fase to i våbenhvileaftalen, som indebærer indsættelsen af en international styrke i Gaza. Men Israels fortsatte militære tilstedeværelse kolliderer ifølge Barnea med aftalens forudsætning om israelsk tilbagetrækning.
En israelsk militæroperation i Syrien i slutningen af november blev i Washington set som endnu et tegn på, at Netanyahu ikke er parat til at tage de indenrigspolitiske risici, der følger med de regionale aftaler.
I fredags i sidste uge vedtog FN’s Generalforsamling at bakke op om Den Internationale Domstols vurdering af, at israelske anklager om Hamas-infiltration af FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge, UNRWA, ikke er underbygget.
UNRWA’s generalkommissær, Philippe Lazzarini, beskrev afstemningen som en klar opbakning til organisationens neutralitet og understregede, at Domstolen fortsat betragter UNRWA som en central humanitær aktør i de besatte palæstinensiske områder.
Israel reagerede skarpt. Landets FN-ambassadør, Danny Danon, kaldte UNRWA “et arnested for terror” og anklagede Generalforsamlingen for at vedtage en resolution, der ifølge ham legitimerer samarbejde med terrorister. Også USA tog afstand fra afstemningen og beskrev den som useriøs og udtryk for en vedvarende anti-israelsk slagside i FN.
FN’s Generalforsamling, hvor alle medlemslande har én stemme, vedtog resolutionen med 139 stemmer for, heriblandt Danmark. Tolv lande stemte imod, herunder USA, Israel og Ungarn, mens 19 lande undlod at stemme.
Vi slutter dagens brief med et brev til udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fra Mellemøstnetværket, et uformelt netværk af tidligere politikere, diplomater, forskere og kulturpersonligheder med erfaring og interesse i international politik og Mellemøstspørgsmål.
Ifølge Gâzâ Brîefs oplysninger er brevet blevet delt med Ritzau, men det er endnu ikke blevet omtalt i nyhedsbureauets dækning. Indtil videre må det derfor betragtes som en Gâzâ Brîef-exclusive.
I brevet, som blev sendt i går aftes, opfordrer netværket regeringen til at føre en mere konsekvent udenrigspolitik, hvor folkeretten og menneskerettigheder anvendes ens i forhold til både Ukraine og Palæstina.
Netværket peger på, at Danmark og EU har fastholdt princippet om ukrainsk medinddragelse i fredsforhandlinger om Ukraine, men ifølge brevet ikke stiller tilsvarende krav om palæstinensisk repræsentation i internationale drøftelser om Gazas og Palæstinas fremtid.
Brevet henviser blandt andet til afgørelser fra Den Internationale Domstol om palæstinensernes ret til selvbestemmelse og om Israels besættelse af Vestbredden og Gaza.
Netværket kritiserer, at Danmark deltager i internationale koordineringsstrukturer om Gaza uden palæstinensisk repræsentation, og henstiller til, at regeringen fremover kræver ligeværdig palæstinensisk deltagelse i fredsprocesser og afviser initiativer, der forhandles uden om de direkte berørte.
Brevet er underskrevet af bl.a. Birgitte Rahbek, Mogens Lykketoft, Kirsten Thorup, Knud Vilby og Morten Thing.
Det var alt for dagens Gâzâ Brîef. Jeg er tilbage i din indbakke snarest muligt. /Poyâ Pâkzâd