Nyhedsanalysen
Tegneserier på nettet
The Economist er et spøjst magasin. På lederplads er det borgerligt, mens journalistikken og temaerne, det tager op, i virkeligheden ofte er ret progressive. Måske er det bladets hemmelighed. Her er en disruption-artikel om, hvordan internettet har har ødelagt systemet (dog leveret lidt oldschool). På den ene side har de gamle avisers økonomiske nedtur gjort, at de ikke længere har råd til at købe store tegneserie-striber. På den anden side har nettet sat tegneserietegnere fri. I stedet for at gå til aviserne smider de deres tegninger på et website og spreder ordet på Twitter og Facebook. Et par eksempler nævnes – en af dem er Randall Munroe, der forlod et job hos NASA for at lave tændstikmand-serien XKCD, som er fuld af videnskabsvittigheder og teknologijokes.
…