Onsdag den 7. januar

Næste udgave 03:20:08

Mandel Ngan/AFP/Ritzau Scanpix

Kære læser

Amerikansk tvangsægteskab

Grønlænderne står til at tabe stort. Endnu engang reduceres befolkningen i Kalaallit Nunaat til genstand for andres strategier. Denne gang ikke gennem åben magt, men gennem et tvangsægteskab forklædt som selvbestemmelse – indhyllet i uafhængighedssnak og spejlvendt stolthed. Som i et tvangsægteskab iscenesat som frivillighed skal grønlænderne først presses til formelt at bryde med Danmark. […]

Læs mere

Spisesedlen

Storbritannien og Frankrig er ‘klar’ til at indsætte tropper i Ukraine efter en våbenhvile.

Israel kræver Læger Uden Grænser ud af Gaza, trods at organisationen driver eller støtter mere end 20 pct. af hospitalerne i enklaven.

Kun 388 ud af 23.000 anmeldelser om kontaktbedrageri i løbet af de sidste fem år har ført til dom.

Somalia fordømmer Israels statsbesøg til Somaliland tirsdag.

USA sender fly efter olietanker fra Venezuela, der brød amerikansk søblokade og nu befinder sig i britisk farvand. Imens har Rusland sendt ubåd for at eskortere tankeren.

32,4 mio. rejsende var igennem Københavns Lufthavn sidste år, det højeste antal nogensinde.

Ritzau Scanpix anker dom om salg af billeder af Jens Haanings ‘Take The Money And Run’ uden kunstnerens samtykke.

Nærsynet

Analysen

Heldigvis fik Danmark ikke et venezuelansk-amerikansk valgsystem. Men truslen fra USA er stadig åbenlys.

Det bedste vi har set

Podcasten If Books Could Kill er en anbefaling værd i sig selv. Egentlig gennemlæser de to værter Michael Hobbes og Peter Shamsiri et stykke “lufthavnslitteratur” såsom Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus eller Sapiens af Yuval Harari, der “fangede vores hjerter og ødelagde vores hjerner”, og afmonterer argumenterne helt sagligt og underholdende. Her i 2025’s sidste afsnit (som egentlig er en teaser, men dog på 50 minutter) kommer Hobbes og Shamsiri med deres bedste bud på de værste journalistiske takes fra sidste år. Eksempelvis kronikken i The New York Times’: ‘The Epstein Story: Count Me Out‘.

+ Medværten Peter Shamshiris nyhedsbrev ‘String in a Maze’ er også godt. Læs det seneste afsnit om CBS-chef og dronningen af dårlige takes, Bari Weiss.

I 1997 gik prinsesse Diana igennem et minefelt i Angola for at råbe verden op om faren ved landminer. Det førte til Ottawa-konventionen, som 166 lande underskrev, for at forbyde brug af minerne. I 2025 er både Estland, Letland, Litauen, Finland og Polen trådt ud af konventionen og er i gang med at planlægge et 3.000 km langt minebælte som beskyttelse mod Rusland. Herhjemme taler Liberal Alliance og DF også om at komme ud af konventionen. De evigt kloge hoveder hos Videnskab.dk har en glimrende forklaring på, hvorfor det historisk er en rigtig dårlig idé.

“Der er to hovedprincipper bag italiensk gastronationalisme: Forestillingen om, at landets kulinariske traditioner skal beskyttes mod ‘fremmed kontaminering’, og at dets opskrifter skal bevares for at forhindre enhver ‘manipulation’. Og virkningerne af denne gastronationalisme strækker sig nu fra det politiske område, helt til de sociale mediers ‘rage bait’ med en strøm af TikTok- og Instagram-indhold, der kritiserer ‘kulinariske synder’, som at tilsætte fløde til carbonara eller ananas på pizza.” Den italienske højrefløj har taget carbonaraen som gidsel.

Et sidste ord

Ja, civil ulydighed kan tage sig ud på mange måder.

Længe leve revolutionen.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12