Nyhedsanalysen
Hvilken vej?
Selvkørende biler findes allerede, om vi vil det eller ej. I udvalgte amerikanske byer som San Francisco og Austin kan man tage en vaskeægte robottaxi i form af en Waymo, mens Tesla er godt på vej med den konkurrerende Cybercab. Som onlinemagasinet Asterisk fortæller, bliver det pænt afgørende, hvem af de to der vinder ræset. De repræsenterer nemlig også to forskellige filosofiske skoler: Mens Waymo bruger både lidar- og radarteknologi for at gøre køreturen sikker, bruger Tesla kun kameraer ud fra den meget Elon Musk-agtige idé, at robotbiler da må kunne køre fint, hvis bare de kan se det, mennesker kan se.
Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix