Nir Elias/Reuters/Ritzau Scanpix
I weekenden optrådte der en opsigtsvækkende overskrift i Politiken: ‘Israelske soldater: Vi manglede hunde. Vi brugte palæstinensiske fanger i stedet.’ Det var et interview med to anonymiserede israelske soldater, stillet til rådighed af den israelske veteran-NGO Breaking the Silence. De fortalte om nogle af de krigsforbrydelser, de har været med til at begå under krigen i Gaza de seneste år. Den ene siger, at der ikke var nogen røde linjer oppefra i systemet. Officielt skulle de angribe Hamas-baser eller finde gidsler, men dagene gik med at hjælpe med at rive palæstinensiske huse ned.
“Hver dag gik to delinger ud på nedrivningsraids, og én deling hvilede,” fortæller de. “I starten føltes det mærkeligt. Meget forkert. Man går ind i et hjem, som tydeligvis har været beboet for nylig. Der hænger familiebilleder på væggene. Der står legetøj på gulvet. Der er tøj i skabene. Og så ødelægger man det hele.”
Pludselig bringer en af dem den israelske hærs brug af menneskeskjolde på banen: “Sådan var det også med de menneskelige skjolde. Det blev en del af rutinen. Det var forbudt, men det var hverdag for israelske styrker.” “Menneskelige skjolde?” spørger Politikens journalist. “Ja,” svarer soldaten. “Man tager en palæstinensisk civil og tvinger ham til at gå ind i bygninger eller ned i tunneler foran vores soldater for at sikre, at der ikke er sprængstoffer eller væbnede militante, der ligger på lur.”
Man behøver ikke være folkeretsekspert for at fornemme, at noget her er rivravruskende galt. Ikke desto mindre spørger journalisten, der er seniorkorrespondent og har beskæftiget sig med Israel og Mellemøsten i flere årtier: “Er det tilladt?” Nej, svarer soldaterne, “det er fuldstændig ulovligt ifølge folkeretten”.
Interviewet er på mange måder mærkeligt. Blandt andet fordi det udelukkende forholder sig til de forløbne to et halvt års krig i Gazastriben, som om den israelske hærs krigsforbrydelser og brud på folkeretten efter 7. oktober 2023 er en beklagelig afvigelse fra en normal, redelig praksis, hvor reglerne følges til punkt og prikke. Men man behøver bare google menneskeskjold, Israel og Politiken for at finde en 24 år gammel notits i samme avis, der viser, at det er en velkendt metode i den israelske hær, som for det første aldrig har haft nogen konsekvenser, og som hæren i øvrigt konsekvent har benægtet eksistensen af.
Det opsigtsvækkende ved artiklen er nu heller ikke de oplysninger, som de to anonymiserede soldater kommer med. Det sensationelle består i, at der overhovedet optræder sådan en artikel i avisen. Danske medier har – ligesom vestlige mainstream-medier generelt – været ekstremt tilbageholdende med at oplyse om israelernes forbrydelser mod den palæstinensiske civilbefolkning. I 2023 og 2024 blev mange af disse forbrydelser som regel forklaret med “jamen, Hamas…”. Det var i hvert fald den israelske hærs kommunikationsafdelings forklaring, og den er gennem årtier blevet købt helt blåøjet.
Men det er som om, der er ved at ske et skifte. Måske fordi folkemordet er blevet live-streamet på sociale medier. Løgnene er blevet svære at opretholde. De er blevet gennemskuet. I USA er man begyndt at tale om, at demokratiske kandidater ved midtvejsvalget i november ikke vil være spiselige for deres vælgere, hvis ikke de er i stand til at anerkende, at der har fundet et folkemord sted i Gaza. Selv højreorienterede amerikanske meningsdannere som Tucker Carlson og Candace Owens taler nu åbent om folkemord og tager afstand fra Israel. The tables are turning.
Lørdag løb den anden udgave af den internationale European Palestinian Network Conference af stablen i Imperial i København. Den enorme biograf var fyldt til bristepunktet, og på programmet var dignitarer fra nær og fjern. Den palæstinensiske journalist Wael Al-Dahdouh, som har mistet hele sin familie under krigen i Gaza, blev hyldet på scenen. Det samme gjorde hans kollega Wejdan Wajdy Abu Shammala, den israelske historiker og menneskerettighedsaktivist Ilan Pappé og Wissam Hamada, som er mor til pigen Hind, der blev dræbt i en kugleregn fra det israelske militær d. 29. januar 2024.
Konferencen var en stor begivenhed – Mogens Lykketoft holdt endda tale – men ingen danske medier var tilsyneladende til stede eller har skrevet om den. Måske tør de i det mindste sende en seniorreporter eller en praktikant næste år. Vinden vender. /Oliver Stilling