Nyhedsanalysen
Fattig indsats
Det føles allerede som en hel menneskealder, men der er trods alt kun gået et år, siden Donald Trump sablede USAID og den amerikanske udviklingsbistand. I sit Washington Post-nyhedsbrev forsøger journalist Ishaan Tharoor at samle op på, hvad nedskæringerne allerede har betydet – og vil betyde fremover: “Suppekøkkener lukkede i det krigshærgede Sudan, og livreddende medicin nåede ikke frem til desperate patienter i Den Demokratiske Republik Congo […] En undersøgelse, der blev offentliggjort i denne uge af det britiske medicinske tidsskrift Lancet, forudser 9,4 mio. ekstra dødsfald inden 2030, hvis den nuværende tendens fortsætter.
Nathan Howard/Reuters/Ritzau Scanpix