Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Et medlem af Føljetons redaktion var for et par somre siden en tur på hjemstavnsøen Bornholm. En lun aften i juli fandt han og venner vej til Pilen i Allinge – et elskværdigt værtshus, indbegrebet af røgtæt luft og provinsielle barpriser.
Men der mødte ham synet af en frygtindgydende metamorfose. Den bornholmske beverding havde midlertidigt forvandlet sig til en københavnsk natklub i eksil. Lyserøde lamper glitrede i loftet over en trendy forsamling af moderigtigt klædte sæsonarbejdere, kendte fodboldspillere og knap så kendte influencere.
Der var cocktails til 120 kr, og fadøl til 80. Gentrificeringsgyseren peakede, da vennegruppen skuffede måtte forlade et bordbænkesæt, som en distingveret DJ havde reserveret til kl. 22. Siden hvornår har man kunnet reservere bordbænkesæt?
Bevares, en festlig aften blev det da alligevel – og man forstår en lokal værtshusejers ønske om at udnytte sommerens mange besøgende til lidt profitmaksimering. Samtidig er beværtningens transformation en del af en bredere, bekymrende tendens: at Danmarks øsamfund i stigende grad forvandles fra lokalt forankrede fællesskaber til en sommerlig forlystelsespark for storbyens bemidlede borgerskab.
Slagsiden af de festlige sommeraftener på Pilen er måneders mørke uden for sæsonen, hvor Allinges gader – som mange andre øbyer landet over – ligger øde hen. Et højt antal boligejere opholder sig kun på øerne et par uger om sommeren, mens de om vinteren drager hjem til metropolen. “Henning har ikke længere naboer i Listed,” lyder en melankolsk overskrift i TV 2 Bornholm. Som Henrik Berg – der har boet i den lille kystby siden 1992 – selv siger i artiklen: “Den tryghed, hvor der er lys i vinduerne og røg fra skorstenen, er forsvundet.”
Siden 2021 har Bornholm Regionskommune behandlet mere end 700 sager om brud på bopælspligten, der indebærer, at man som ejer af en helårsbolig har pligt til at sørge for, at boligen er beboet mindst 180 dage om året.
Det siger næsten sig selv: Fraværet af borgere er skadeligt for et samfund. Ifølge Rikke Brandt Broegaard, seniorforsker ved Center for Regional- og Turismeforskning, er tendensen udfordrende for skoler, børnehaver og den offentlige service. For ikke at tale om økonomien: “Der bliver færre skatteydere, og sammenhængskraften i lokalsamfundet kan svækkes. Samtidig ser vi en ulighed mellem lokale ejere og fjernejere, blandt andet i indkomst og uddannelse,” siger hun.
For øboerne er det derfor kærkomment, at social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) – efter opråb fra seks af landets økommuner – har foreslået at hæve bødestraffen for brud på bopælspligten til 100.000 kr. Justeringen er en opgradering af de nuværende regler, hvor en overtrædelse af bopælspligten første gang straffes med en bøde på 10.000 kr. – og anden gang med 20.000. Beløb så lave, at de let kan tjenes ind gennem et par ugers udlejning.
Stabschef i Bornholms Regionskommune Marianne Westergaard vurderer i hvert fald, at forslaget vil have en betydning: “Jeg forventer, at det vil have en præventiv effekt. Folk kommer til at tænke sig mere om,” siger hun til TV 2. (Her er det på sin plads at deklarere, at stabschefen er undertegnede skribents egen mor – i tråd med samtlige fordomme om ethvert øsamfund).
Vi kunne aldrig finde på at forfalde til en Inger Støjbergsk os-og-dem fortælling om den priviligerede storbyelite i de “københavnske saloner”, der ikke gør andet end at tryne de uskyldige, undertrykte landsbydanskere. Alle er velkomne på øerne – inklusive landsholdspillere og halvkendte influencere. Men den geografiske ulighed er reel, og Henning fra Listed fortjener naboer hele året. /Claes T. Sørensen