Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
Tidens nyheder kommer i forskellige grader af nedslåethed. Der er de grove – som eksempelvis, at USA’s præsident har overfuset den amerikanske højesteret og indført endnu en runde global straftold. Så er der de lidt mindre graverende, som trods alt er værd at dvæle ved. Til sidstnævnte kategori hører DTU’s undersøgelse af danskernes kostvaner, som viser, at stort set ingen følger de officielle kostråd. Vi spiser mere kød, mere slik, og til ernæringseksperternes store gru: Færre kartofler.
Folkesundheden kan tillade sig at fælde en tåre eller to over rodfrugtens retræte. Kostforsker Sisse Fagt forklarer til DR, at kartofler indeholder store mængder C-vitamin, jern og kalium. For dem, der ynder at slanke sig, er rodfrugten også et udmærket valg, da den mætter mere end andre kulhydrater som pasta og ris.
Ser man bort fra sundhedsformaninger, er det vel også paradoksalt at forkaste hjemmedyrkede fødevarer i en tid, hvor klimaudfordringer og en omskiftelig geopolitik situation kalder på mere selvforsyning. Udviklingen er imidlertid gået den modsatte vej. I 1963 var 92 pct. af grøntsagerne på det danske marked produceret i Danmark, i 2025 var det 26 pct. Tilsvarende var 52 pct. af frugterne herhjemme danskproducerede, mens det i dag er sølle 9 pct.
Siden landets første McDonald’s åbnede i 1981 på Vesterbrogade i København, har vi mere eller mindre bevidst gjort os afhængige af amerikanske madprodukter. Vi har bevæget os fra sæsonbaseret husmandskost med kød, kål og kogte kartofler til mere importeret, forarbejdet færdigmad med rigelige mængder fedt og sukker.
Det er, som om vi har svært ved at erkende vores amerikanske sukkerafhængighed. Fulgte man bare lidt med i nyhederne sidste år, fik man indtryk af, at danskerne kæmper en heroisk kamp mod fødevarer importeret fra det autoritære USA. “Hver anden dansker har bevidst undladt at købe amerikanske varer,” berettede TV 2. Den patriotiske folkestemning bredte sig i supermarkederne. Ud med Mars-barer, aldrig mere Coca Cola!
Men som Coop Danmark har forklaret til Politiken, forblev det ved snakken. På trods af et kortvarigt salgsdyk propper vi amerikanske madprodukter i indkøbskurvene som aldrig før. Boykottet var en hyperpolitisk farce, der afslører, at vores rygsøjler er omtrent lige så solide som en Twix-bar. Colaen bruser i årene på Holger Danske.
Digital afhængighed
Vi ikke kun blevet slaver af USA’s søde sager, men også deres knap så søde teknologi. Og det er velsagtens endnu mere bekymrende. For mens den kulinariske amerikanisering trods alt kun udgør en fare for vores nationale kolesteroltal, truer den digitale amerikanisering vores demokrati og nationale sikkerhed.
Samtidig med Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer USA som en trussel mod Danmarks nationale sikkerhed, samarbejder statslige myndigheder som dansk politi og PET fortsat med det amerikanske overvågningsmonopol Palantir. Politiet behandler data om borgerne i en tilpasset version af techgigantens platform Gotham ved navn POL-Intel. Dybest set ved vi ikke, hvilke data om os de behandler, eller hvor de ender. Politiet er en hemmelighedsfuld institution. Men man har dog sine bange anelser.
Som vi for nyligt skrev i føljetonen Algoritmisk oligarki, bliver Palantir styret af den ultrakonservative techmilliardær Peter Thiel, og hans demokratifjendtlige kompagnon Alex Karp – begge med tætte økonomiske og personlige forbindelser til Trump-administration. Når Palantirs integreres hjertet af den offentlige infrastruktur herhjemme, bliver kærlighedsforholdet mellem techgiganten og den amerikanske regering giftigt. Som der står i FE-rapporten: “USA bruger nu sin økonomiske og teknologiske styrke som et magtmiddel, også overfor allierede og partnere.”
Så hvad skal vi stille op med Palantir? Man kunne eksempelvis gøre som Schweiz og helt undlade at invitere dem ind i første omgang. Et graverprojekt fra det schweiziske medie Republik viser, hvordan Palantir over en periode på syv år forsøgte at gøre deres hoser grønne hos de schweiziske myndigheder. Gennem en storstilet lobbyindsats fik de en lang række møder med agenturer i forsvarsministeriet – bl.a afholdt i Palantirs lyssky pavilloner under det økonomiske topmøde i Davos.
Men de schweiziske myndigheder afviste konsekvent Palantirs tilbud, enten fordi man vurderede, at teknologien var unødvendig, eller at den ville skade deres omdømme. Palantir måtte til sidst opgive ethvert håb om et schweizisk samarbejde, da militæret gennemførte en intern undersøgelse, som kom frem til, at klassificeret, schweizisk militærdata risikerede at ende i hænderne på de amerikanske efterretningstjenester CIA og NSA. Lytter du med Hr. Hummelgaard?
I skrivende stund svirrer der rygter om, at statsminister Mette Frederiksen udskriver folketingsvalg. Palantir – Danmarks digitale afhængighed af USA – bør blive et nøgletema i valgkampen. Alt andet vil være at give efter for techoligarkernes stille revolution. I mellemtiden kan vi passende spise nogle flere kartofler. /Claes T. Sørensen