Nyhedsanalysen
George Orwell var der for 70 år siden
Det har været almindelig fornuft at erklære den politiske debat for død efter det amerikanske valg, og der har været en lang række af gode forklaringer på, hvordan det dog kom så vidt. Lad det være sagt med det samme og uden skindhandsker – det er længe siden, vi har læst et interessant, klogt eller nyt greb på den debat. Men så ramlede vi alligevel ind i en interessant fremlægning på det dybe internet en sen nattetime: Chefredaktøren fra det satiriske magasin Private Eye, der lige gør opmærksom på, at gode gamle George Orwell sagde præcis det samme, 70 år før Trump blev politiker:
”Vi drukner i snavs. Når jeg taler med nogen eller læser nogen, der har noget at sige, føler jeg oprigtigt talt, at den intellektuelle ærlighed og det balancerede syn på verden er forsvundet fra jordens overflade. Alles synspunkter er ledende, alle synes at forfladige modstanderens synspunkt, og endnu mere bekymrende synes alle at lide under en ekstrem ufølsomhed over for andre end sig selv og sine egne.”
…