Majid Asgaripour/Reuters/Ritzau Scanpix
Krigens røg rejser sig over Iran, der i øjeblikket regeres af et midlertidigt tremandsråd, efter landets leder Ayatollah Ali Khamenei lørdag blev dræbt i et amerikansk-israelsk missilangreb. Der er forlydender om, at Khameneis søn Mojtaba Khameini om kort tid vil indtage posten som regeringsleder.
Magtskiftet udspiller sig til lyden af fortsatte bombardementer. Israel har meddelt, at de onsdag morgen har angrebet flere regeringsbygninger i Teheran, herunder præsidentkontoret. Tirsdag ramte amerikanske og israelske missilangreb civile mål i det vestlige Teheran samt olie- og atomfaciliteter landet over. Iran har svaret igen med missil- og droneangreb, der bl.a har ramt den amerikanske ambassade i Riyadh. Ifølge iranske myndigheder er mindst 780 personer i hele landet blevet dræbt siden i lørdags.
+ The Guardian zoomer ind på det amerikanske-israelske angreb, der dræbte op mod 168 personer – mange af dem børn – på en skole i Minab i det sydlige Iran.