Uro, ensomhed og hyppige skoleskift

De skal gøre sig umage for sprogligt at forstå hinanden, billedkunstnerne og deltagerne i kunstskolen på udrejsecentrene i Avnstrup og Sjælsmark. Nogle familier taler flydende dansk efter at have boet mange år i Danmark, andre kan næsten intet. Nogle gange kan Google Translate hjælpe. Og for det meste kommer man langt med fagter.

“Det er ofte os kunstnere, der ikke forstår sproget, der bliver talt. Men beboerne deler ofte et fælles sprog, for eksempel arabisk,” siger Karen Land Hansen, der er med til at arrangere den kunstskole i Avnstrup og Sjælsmark, som Føljeton har fulgt over det seneste år.

“Hvis vi skal male, kan vi pege og spørge, hvilken farve himlen er. Når man så laver en farve bagefter, kan man referere til noget, man har set,” fortsætter hendes kollega Tine Hecht-Pedersen.

Hver onsdag tager de sammen med kunstnerne Hanne Ravn Hermansen, Rau Flyvbjerg Nielsen, Gitte Ladegaard, Tina Kallehave og Marie Flarup Kristensen mod enten Hvalsø eller Hørsholm, hvor de to og to står for dagens kreative værksted.

Et ophold på de danske udrejsecentre er som udgangspunkt midlertidigt, selvom det for manges vedkommende ender med at vare op til flere år. Derfor er det ikke altid de samme, der møder op i kunstskolen, og man kan som kunstner ikke regne med, at den familie, der var i Avnstrup eller på Sjælsmark i sidste uge, stadig bor på udrejsecentret.

“Der kommer hele tiden nye grupper og kulturer til. På vejen kan vi ikke vide, hvem der møder os,” siger Tine Hecht-Pedersen.

Når sproget kan være en udfordring i kunstskolen, skyldes det blandt andet, at det ikke er alle beboere på de danske udrejsecentre, der får sprogundervisning. De kan tage til danskkurser udbudt i Røde Kors’ interne tilbud, mens enkelte i særlige tilfælde har kunnet få fripladser på uddannelsesinstitutioner som VUC efter aftale med Røde Kors.

I mange tilfælde er undervisningen dog ikke kompetencegivende – og altså dermed ikke noget, man får et diplom eller eksamensbevis for, som man kan vise til en potentielt kommende arbejdsgiver. I december 2025 blev en gruppe af udlændinge “uden lovligt ophold” frataget adgangen til en række undervisnings- og sundhedstilbud, herunder muligheden for at få SU.

“Udlændinge uden lovligt ophold skal ikke have mulighed for at tage del i det danske samfund. De skal ud af landet så hurtigt som overhovedet muligt,” sagde udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S).

Må hverken arbejde eller lære dansk

Reem er en af de beboere, som de Røde Kors-ansatte – der tilbyder kaffe i kunstskolens pause – fortæller har boet på Avnstrup “alt for længe”. Personalet er frustrerede over, at Reem ikke må få lov til at bruge sine evner. Hendes teenagesøn Abbas har boet det meste af sit liv på centret, selvom regeringen siger, at udrejsecentre skal være et sidste stop inden udrejse fra Danmark.

Når familier i gennemsnit bor på de danske asylcentre i otte år, kan det skyldes flere ting: At de lande, regeringen vil udvise dem til, ikke vil tage imod dem; at de risikerer forfølgelse eller tortur, hvis de bliver udvist; eller at sagsbehandlingen af andre årsager har trukket ud, hvilket heller ikke er unormalt andre steder i udlændingesystemet. Som konsekvens af skiftende stramninger tager det for eksempel i gennemsnit 19 år at opnå statsborgerskab i Danmark – der først kræver permanent ophold.

Abbas har brugt en stor del af sin barndom på Avnstrup. Han går i den lokale folkeskole i stationsbyen Hvalsø vest for Roskilde og har i dag tre venner fra den lokale folkeskole på besøg. De synes, det er sjovt at være hos ham, siger de. Måske særligt om onsdagen, når der er kunstskole.

Mens Abbas kan få besøg af sine venner, må Abbas’ mor Reem hverken tage danskkurser eller et job uden for centret, fortæller Røde Kors-personalet. Derfor går hendes hverdag med at følge og hente Abbas fra skole og kunstskole. Og ellers vente.

Reem er altså fanget i en spiral, der gør det sværere for hende og familien at opnå lovligt ophold i Danmark. Inden myndighederne laver en udvisningsafgørelse, skal de blandt andet tage hensyn til personens tilknytning til Danmark samt “konsekvenser for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder i relation til hensynet til familiens enhed”.

Har man først én gang fået afslag på asyl, “kan der efter en konkret vurdering gives opholdstilladelse af andre grunde til uledsagede mindreårige asylansøgere eller til afviste asylansøgere på grund af udsendelseshindringer, eller hvis ganske særlige grunde taler for det, herunder hensyn til familiens enhed og barnets tarv,” skriver Udlændingestyrelsen.

Hensynet til børnenes trivsel er altså en af de ting, som kan forhindre udsendelser af voksne med børn – udsendelser, der desuden ville risikere at være i strid med retten til familieliv under Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Tre fjerdedele har psykiske udfordringer

Mens nogle børn i Avnstrup som Abbas går på en af de lokale folkeskoler i Hvalsø eller Næstved, er en stor del af børnene indskrevet på Røde Kors’ interne skoletilbud. I 2008 gik 7 ud af 10 børn på danske asylcentre på de såkaldte asylskoler. I dag gælder det ifølge Røde Kors’ hjemmeside stadig omkring to tredjedele af børnene – selvom deres mål er, at de fleste skal ud i de kommunale folkeskoler.

Udrejsecentret i Avnstrup er som udgangspunkt forbeholdt børnefamilier, selvom beboersammensætningen lige nu ser lidt anderledes ud end normalt: I februar blev de sidste af beboerne fra Asylcenter Jelling, der også huser voksne par og enlige, flyttet til Avnstrup, efter det politisk blev besluttet at centret skulle lukke. Som vi beskrev i afsnit 1 af føljetonen, blev en række udvisningsdømte kvinder, der tidligere har boet på Kærshovedgård, i 2024 også flyttet til Avnstrup.

Langt de fleste af børnene er i mistrivsel. Det gennemsnitlige barn på Avnstrup har eksempelvis skiftet skole syv gange – blandt andet fordi familierne ofte bliver flyttet rundt i takt med, at centre åbnes og lukkes.

De mange skift både skyldes og forårsager mistrivslen. Folketingets Ombudsmand konkluderede, dengang Sjælsmark husede børnefamilier, at hverdagen var “plaget af uro, ensomhed og uoverskuelighed”. Det var hensynet til børnene, der i 2020 fik regeringen til at flytte børnene ud af Sjælsmarks metalhegn og til Avnstrup. Men børnenes udfordringer er ikke forsvundet.

I en stor rapport om børnenes trivsel på Udrejsecenter Avnstrup konkluderede Røde Kors i 2023, at 56 pct. af børnene “har signifikante vanskeligheder inden for et eller flere områder i en grad, så det påvirker deres trivsel og funktion i hverdagen”. Samtidig er “44 pct. af de undersøgte børn [i] høj risiko for en eller flere psykiatriske lidelser”.

Røde Kors har derfor flere gange understreget, at flygtninge i Danmark ikke bør bo i længerevarende perioder på et udrejsecenter, fordi psykologer vurderer, at børnene “risikerer at tage uoprettelig skade, hvis de belastende og vedligeholdende faktorer til deres mistrivsel fortsætter uden hensyn til deres udviklingsmæssige behov.”

Mistrivslen er også markant hos de voksne.

“Den psykologiske screening af forældrene viser, at 75 pct. af dem har symptomer på markant psykisk mistrivsel, svarende til psykiske lidelser hos størstedelen af forældrene. Over 60 pct. af forældrene oplever håbløshed, nedtrykthed, nervøsitet og træthed uden grund størstedelen af tiden,” skriver Røde Kors.

“Den omfattende mistrivsel påvirker deres evne til at være omsorgsfulde forældre og deres mulighed for at være positive rollemodeller for deres børn. Der er således grund til alvorlig bekymring for de børn, der tilbringer en stor del af deres barndom i asyl- og udrejsesystemet i en håbløs og belastende livssituation.”

På Sjælsmark, hvor der kun bor voksne, er de psykiske udfordringer også synlige for det blotte øje. Voksne, der har psykisk sygdomme og er på medicin, bor i en afdeling for sig selv i et afspærret område. Stierne er nedtrådte, fordi de samme mænd går frem og tilbage, mens de kan høre lydene fra militærøvelser på Høvelte Kaserne, der ligger lige om hjørnet.

“Jeg er rystet over, at man kan høre soldaternes skud fra militærområdet, når beboerne har traumer,” siger Tine Hecht-Pedersen.

På Avnstrup er forholdene hospitalskliniske. Bygningen blev indrettet som et asylcenter i 1992, men var oprindeligt et tuberkulosesanatorium og senere plejehospital for psykiatrien, der hørte under Sct. Hans Hospital. “Som det så ofte har været tilfældet i psykiatrien, blev tiloversblevne bygninger dem, der blev overladt til behandlingen af sindssyge,” skrev hospitalets tidligere cheflæge Rasmus Fog i et oprids af dets historie. I 2018 blev Avnstrup et hjemrejsecenter.

Naboerne får penge af staten

Ifølge Røde Kors’ rapporter risikerer den “udtalte håbløshed” på udrejsecentrene også at øge risikoen for, at særligt unge “bliver involveret i kriminalitet og misbrug”.

De seneste år har netop de to ting – kriminalitet og misbrug – været genstand for opmærksomhed i den offentlige debat. I aviserne har man kunnet læse om naboer, der føler sig utrygge, og som derfor har presset på for at få flere danske udrejsecentre lukket. På Kærshovedgård i Midtjylland, hvor der både bor afviste asylansøgere og udvisningsdømte kriminelle, er der kommet “tryghedsskabende initiativer” som videokameraer og vagtværn, som regeringen afsætter millioner af kroner til.

Langt fra størstedelen af beboerne Kærshovedgård er kriminelle, selvom politikere fra flere sider af det politiske spektrum ofte beskriver dem sådan. Over en tredjedel af dem har for eksempel slet ikke nogen dom.

Ifølge en oversigt over de “11.000 lovbrud” som TV 2 skriver er blevet begået på Kærshovedgård det seneste årti, dækker langt de fleste over hverken hård eller personfarlig kriminalitet, men en manglende overholdelse af beboernes opholds- og meldepligt. For hvor udvisningsdømte og afviste asylansøgere tidligere skulle oplyse deres lokation til myndighederne tre gange om ugen, skal de nu gøre det dagligt. Før gjaldt det kun beboere på tålt ophold – en juridisk status, der gives til personer, der har mistet deres opholdstilladelse efter at have begået kriminalitet, men som ikke kan udvises på grund af forholdene i hjemlandet.

Parallelt har naboer til de danske udrejsecentre presset på for en økonomisk kompensation for den utryghed, de påstår at opleve – ligesom den, beboerne på Langeland blev stillet i udsigt, da regeringen havde planer om at opføre et udrejsecenter, der senere blev droppet.

Med en ny bekendtgørelse – hvis arbejde blev iværksat af den daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og trådte i kraft i juni 2023 – giver staten kompensation til dem, der bor i nærheden af udrejsecentrene: De kan få eksproprieret deres bolig eller modtage et kontant beløb. Den første overtagelsesforretning, som processen kaldes, blev gennemført i april sidste år.

Også i Sjælsmark og Avnstrup har naboerne udtrykt ønske om kompensation. I Sjælsmark udtalte den daværende borgmester i Lejre Kommune Carsten Rasmussen (S), at “der burde være kompensation” for den “ekstra byrde”, der ville medfølge for “borgerne”, da børnefamilierne i 2020 skulle flyttes fra Sjælsmark til Avnstrup.

Dynamikken er modstridende. For jo mere, grebet strammes om udrejsecentrene for at gøre hverdagen så meningsløs som muligt, jo værre opleves utrygheden.

Også køkkenpersonalet på Kærshovedgård – der oplever sager om “vold, trusler eller såkaldt uhensigtsmæssig adfærd” – bemærker til Fagbladet FOA, at uroen ofte opstår ud af den situation, regeringen bevidst sætter beboerne i: “Beboerne er megafrustrerede over, at de har fået frataget deres rettigheder, og vi er lidt som kassedamer i forreste linje.”

/Emma Louise Stenholm, fotos af Frederik Danielsen

Alle beboere er anonymiserede af hensyn til deres sikkerhed. Føljeton er bekendt med deres identitet. Flere af de interviewede personer bor ikke længere på Avnstrup og Sjælsmark.