Kontrolmyten

Grænsekontrollen har ikke fyldt som selvstændigt tema i valgkampen. Men den har været en underliggende præmis: Stramme grænser virker, og det er derfor, at antallet af asylansøgninger i Danmark er markant faldende.

Færre og færre migranter er kommet til Danmark de seneste år. I februar præsenterede Udlændinge- og Integrationsministeriet tal fra årets første måned, der viste, at antallet af asylansøgninger næsten er blevet divideret med 10 sammenlignet med situationen i 2016. Sidste år blev der registreret 1.951 asylansøgninger, “det tredjelaveste antal siden 1998, hvor man startede med at opgøre asyltallene på den nuværende måde”.

“Det er en god nyhed, at der fortsat er meget få personer, der søger asyl i Danmark. Det beviser, at det betaler sig at føre en stram udlændingepolitik,” sagde udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) i pressemeddelelsen. “Det skal vi blive ved med, for det er helt afgørende, at vi har styr på antallet af flygtninge, der kommer hertil, så samfundet kan følge med.”

Antagelsen – at antallet af asylansøgninger er faldet som konsekvens af regeringens udlændingepolitik – har også givet ekko i valgkampen. “Vi har fået styr på antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark,” skriver Socialdemokratiet i sit nyeste udlændingeudspil, der blandt andet har som hovedpunkt, at “flere kriminelle udlændinge skal udvises” – hvilket også SF bakker op om.

Mens valgkampen primært har handlet om udvisninger af udlændinge, der allerede bor i landet, kobler Socialdemokratiet det også til øget grænsekontrol.

“Politiet skal – sammen med andre myndigheder – være klar til at beskytte vores grænser, og transportøransvar skal kunne aktiveres, så transportselskaber sikrer, at rejsende har gyldig rejsehjemmel,” lyder udspillet. “Vi skal være klar til, at nødbremsen trækkes, så grænsen lukkes fuldstændig, og asylansøgere afvises ved grænsen. Og vi vil prioritere de nødvendige midler til en ny grænsepakke med f.eks. indsættelse af forsvaret og droner, der kan sikre en effektiv nedlukning af den danske grænse.”

Også hos Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt, der taler om hjemsendelser og remigration, er en af løsningerne at styrke selve grænserne:

“Danmark er ikke lige så trygt, som det har været. De sidste mange år har vi nemlig haft STORE PROBLEMER med svenske udlændingebander i Danmark. Det har vi blandt andet, fordi grænsekontrollen mod Sverige IKKE er stærk nok,” skriver han på Facebook. Jeg vil gøre alt i min magt for, at grænsekontrollen styrkes så meget, at det strengt taget bliver UMULIGT at komme ind i Danmark som kriminel udlænding.”

Selvom Danmark har haft en såkaldt midlertidig grænsekontrol i nu ti år, er der dog intet, der tyder på, at en såkaldt ‘stærkere’ kontrol vil ændre noget. Grænsekontrollen, der i løbet af årene er løbet op i 1,8 mia. kr. i udgifter for politiet alene, har selv de politikredse, der står for at implementere den, sået tvivl om dens effektivitet.

Føljeton spurgte i 2023 Justitsministeriet om, hvorvidt politikredsene selv havde objektive belæg for at grænsekontrollen er den bedste løsning. Ifølge en aktindsigt kunne kun en enkelt af landets 12 politikredse entydigt svare, at grænsekontrollen er effektiv.

Heller ikke PET  “har … kendskab til sådanne statistikker,” skrev efterretningstjenesten, da lokalavisen Der Nordschleswiger spurgte, om der fandtes objektive belæg for, at den skulle bekæmpe kriminalitet, som det er myndighedernes officielle formål med grænsekontrollen – og som altså er det, både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti kobler sammen med ‘kriminelle udlændinge’.

Den dansk-svenske organisation Greater Copenhagen er for Sveriges vedkommende nået til samme konklusion: 10 års “tillfällig” grænsekontrol kan ikke stå på mål med dens udgifter: Den har kostet 47 milliarder svenske kroner årligt, hvor kun 3 ud af 10.000 kontrollerede personer stoppes.

Ser man bredere på EU, der er ved at implementere en ny asyl- og migrationspagt, er det igen den overvejende konsensus, at grænserne skal styrkes. Også her har antallet af asylansøgninger de sidste år været faldende. Men som den danske migrationsforsker Ahlam Chemlali i januar sagde til Financial Times: “Tallene falder ikke, fordi årsagerne til migrationen er blevet bedre eller har ændret sig. De falder, fordi folk i stigende grad bliver stoppet, tilbageholdt og sendt tilbage, længe før de overhovedet dukker op i de europæiske statistikker”.

Partier som Dansk Folkeparti kunne indvende, at det ikke er et dansk problem – og at grænsekontrollen så faktisk virker. Men det betyder ikke, at der kommer færre på flugt. /Emma Louise Stenholm