Majid-Asgaripour/Reuters/Ritzau Scanpix
Klokken 2 natten til onsdag får vi at se, om Trump gør, hvad han siger – eller om han skifter mening, som han plejer. Tidspunktet, som allerede er en udvidelse af en tidligere deadline, er Irans seneste frist for at få Hormuzstrædet genåbnet. Hvis det ikke sker, vil Trump ødelægge kraftværker og broer landet over, siger han. Og det lader til, at han er ved at blive desperat: “Åbn det fucking stræde, I sindssyge bastards, eller I kommer til at leve i helvede,” skrev han på Truth Social søndag.
Israel og USA er allerede i gang med at gøre Iran til et levende helvede, hvor de mellem søndag og mandag udførte det højeste antal angreb i ti dage målrettet Irans energisektor. Juraeksperter siger, at det vil være en krigsforbrydelse at angribe civil infrastruktur.