Foto: Nasa
I nat lander Nasas månemission Artemis II på jorden. Helt konkret er det klokken 20:07 lokal tid, de fire astronauter Reid Wiseman, Victor Glover, Christina Koch og Jeremy Hansen forventes at splashe ned i vandet ved kysten uden for San Diego. Hvis alt går godt: Selvom den ti dage lange tur rundt om Månen har været teknisk udfordrende – med formålet at teste både rumfartøjet og menneskets tilpasningsevne i den ydre verden – er det ikke dagene i rummet, der har været det farligste ved missionen.
Det er ifølge BBC den del af turen, når rumkapslen Orion skal tilbage ind og gennemtrænge atmosfæren, og dens varmeskjold skal modstå en temperatur på over 2.700 grader celsius. Det er cirka halvt så varmt som Solen.
På mange måder er alt indtil nu gået, som det skulle: “Det, der er sket, er præcis, hvad man havde forventet, og præcis det, man ikke kunne have lært i en simulator,” skriver avisen. Astronauterne kom om bag Månen, de fik deres billeder og strålingsmålinger. “To af de tre planlagte kurskorrektioner på vej til Månen blev droppet, fordi banen allerede var så præcis, at de ikke var nødvendige.”
Missionens officielle formål er at finde ud af, om en månelanding i 2028 – Trumps ønske – er realistisk . Og i første omgang – og mere håndgribeligt – at lære samspillet mellem menneske og maskine at kende: “Der har været problemer med toiletterne. Et problem med en vanddispenser, der krævede, at besætningen fyldte vand på poser som en sikkerhedsforanstaltning.”
Om man rejser til eller rundt om Månen, er det en omkostningstung affære. Når man spørger amerikanerne, hvad de mener om rummissioner, har den største skepsis altid handlet om prisen. Artemis II-mission har kostet 4,1 milliarder amerikanske dollars – hvoraf 75.926 dollars er gået til at få et glas Nutella på 500 gram med.
I en Ipsos-meningsmåling fra kort efter Artemis II fløj ud i rummet svarer to tredjedele af de adspurgte amerikanere, at fordelene ved missionerne opvejer omkostningerne. Men som CNN skriver, er den positive andel typisk lavere, når man tilføjer ordene “milliarder af dollars”.
Beder man amerikanerne rangere månemissionernes formål, som andre undersøgelser har gjort, er det at nå Månen ifølge The New York Times det næstmindst afgørende. At få folk til Mars er endnu mindre vigtigt. Nasa skal i stedet først og fremmest “overvåge asteroider og andre objekter, der kan ramme Jorden” og “overvåge centrale dele af Jordens klimasystem”.
Amerikanerne går altså mere op i at bekæmpe klimaforandringer end at Trump får lov at sætte det amerikanske flag på Månen. Det er opløftende.
Både i Nasa og Den Europæiske Rumorganisation i EU er man afhængige af rumteknologi for at monitorere klimaforandringerne med satellitbilleder, som vi tidligere har beskrevet her i Føljeton. Men det er samtidig også ture som Artemis II, der koster på klimakontoen.
Fra Tired Earth: “Miljøeksperter maner til forsigtighed. De advarer om, at raketudstødningen vil udlede ozonnedbrydende gasser og drivhusgasser i atmosfæren, og at månestøv og udstødning irreversibelt kan forurene følsomme polare isaflejringer og forskningssteder.” Med andre ord: Det kan godt være, at Artemis-missionen er banebrydende, men man skal tænke sig godt om. /Emma Louise Stenholm