Handout/Reuters/Ritzau Scanpix
Den østrigske læge og fader til psykoanalysen Sigmund Freud var glad for kokain. Virkelig glad. I Über Coca fra 1885 hyldede han substansen som et mirakelmiddel med potentiale til at kurere alt fra hjertesygdomme til depression. Selv sniffede han sig ivrigt gennem 1880’erne og 90’erne. Men efter graverende helbredsproblemer og en episode, hvor han næsten myrdede en patient med stoffet, måtte han til sidst opgive sit hvide vidunder.
Freuds ambivalente rejse med kokain minder lidt om Europas forhold til amerikansk teknologi. Først kom beundringen, dernæst afhængigheden, og til sidst erkendelsen af, at det måske er på tide at sige farvel.
Da softwaregiganten Microsoft åbnede sit første kontor i London i 1982, var de færreste europæere bevidste om, at vi med tiden ville blive små dopaminhungrende fisk i et ocean af amerikanske algoritmer. Vores amerikanskproducerede mobiltelefoner kører på amerikanske styresystemer som Android og iOS. Når vi hiver dem op ad lommen, klistrer vores øjne til Metas platforme som Instagram og Facebook.
Basale funktioner i vores hverdagsliv kunne ikke fungere uden amerikansk software. Som Zetlands Asta Kongsted – og Føljetons tidligere kollega – skriver i artikelserien Kill Switch om hendes besværlige forsøg på at leve en måned uden amerikansk teknologi: “Det er dele af det danske militær, af statens it-løsninger, mikrochips og cloudservices, MitID, Aula — fucking Aula! — betalingskort og betalingsservices, og jeg kunne seriøst blive ved.”
Vi gjorde os selv afhængige af amerikansk teknologi på grund af en tillid til USA, som er eroderet med Trump-administrationen – og farerne er nu ved at hobe sig op. Knap ni ud af ti europæere tror, at præsidenten pludseligt kan afskære Europa fra adgang til kritisk infrastruktur. Det er en legitim bekymring, mener flere eksperter.
“Selvfølgelig har amerikanerne killswitches. Men de er indbygget i internettet for at beskytte os mod cybertrusler, hvilket jo er godt i fredstid, men det er klart, at vores bevidsthed om, at de eksisterer giver amerikanerne en stor magt,” siger (betalingsmur) Jan Damsgaard, professor i digital omstilling ved CBS, til mediet Radar.
MAGA-bevægelsen bruger allerede teknologiafhængigheden som et politisk våben. Flere dommere og ansatte ved den internationale straffedomstol ICC er blevet afskåret fra amerikanske betalingsløsninger, og FN’s specialrapportør for de besatte palæstinensiske områder Francesca Albanese kan ikke bruge sit kreditkort nogen steder i verden, fordi administrationen er utilfreds med hendes opråb om folkedrab i Gaza.
I lyset af farerne ved vores digitale junkie-tendenser viser Frankrig sig nu som misbrugskonsulent. I et forsøg på at vriste sig fri af techgiganterne har Emmanuel Macrons regering i sidste uge annonceret, at man vil udskifte Microsofts Windows med det uafhængige system Linux i dele af det offentlige system. Tiltaget gælder (gavelink) kun for de ansatte i den interministerielle styrelse for digitale spørgsmål, men på sigt er planen helt at fjerne amerikanske it-løsninger fra statsapparatet. “Vi må gøre os uafhængige af amerikanske værktøjer og genvinde kontrollen over vores digitale skæbne,” siger David Amiel, Frankrigs minister for offentlige budgetter.
Resten af Europa bør følge trop. Freud stoppede i sidste ende sit kokainsnifferi. Men først efter hans hjerte sandsynligvis havde taget permanent skade, og hans næsebor var så ødelagte, at han knapt kunne trække vejret. Så længe har vi ikke råd til at vente. /Claes T. Sørensen