Nacho Doce/Reuters/Ritzau Scanpix
Pedro Sánchez står mere og mere alene. Den 54-årige socialist og premierminister, der har haft magten i Spanien i otte år, er en af de eneste europæiske statsledere, der har sagt tydeligt fra over for Donald Trump – for eksempel ved at sige nej til, at amerikanerne kan bruge hans militærbaser til at angribe Iran. Også på udlændingeområdet går han enegang: Mens langt de fleste EU-lande lukker grænserne, gav han i sidste uge lovligt ophold til en halv million udokumenterede migranter.
Fredag lancerede han på et topmøde i Barcelona koalitionen ‘Global Progressive Mobilization’, der skal “styrke det internationale samarbejde mellem venstreorienterede partier”, og som blandt andre Brasiliens præsident Lula er en del af. Sammen med Mexico lover Spanien og Brasilien at sende humanitær hjælp til Cuba, der befinder sig i den værste økonomiske krise i årtier.
Søndag understregede Sánchez igen, hvor han står. Under et vælgermøde i Gibraleón i Andalusien – hvor der er valg i maj, men hans socialistparti PSOE i dag rangerer helt i bund – sagde Sánchez, at han vil presse EU til at ophæve sin handelsaftale med Israel.
Sánchez vil konkret foreslå det på et møde mellem EU’s udenrigsministre tirsdag, hvor Israel allerede er på dagsordenen. Spanien, Slovenien og Irland har sendt et brev til EU’s udenrigschef Kaja Kallas om at få lov at evaluere aftalen, hvor EU’s egen gennemgang har vist, at Israel ikke lever op til den klausul, der handler om at overholde basale menneskerettigheder.
Aftalen, der betyder, at der ikke er nogen toldsatser på handel mellem EU og Israel, har altså været tæt på at blive ophævet før. Indtil EU’s udenrigsministre i sommer besluttede at droppe det: I stedet for at “straffe” Israel, sagde Kaja Kallas, ville man i stedet “holde tæt øje” med Netanyahu.
Når der nu er momentum for overhovedet at tale om handelsaftalen igen, skyldes det dels, at Ungarns premierminister Viktor Orbán er væltet af pinden; med Orbán i spidsen har Ungarn været en af Israels tætteste allierede i EU, som har brugt sin vetoret til at modsætte sig sanktioner mod bosættere på Vestbredden. Og dels, at et borgerforslag om at ophæve handelsaftalen har nået 1 million underskrifter i EU, mens flere hundrede tidligere EU-ministre og -embedsmænd siger det samme: Lad pengene tale.
Mens Sánchez internationalt har fået status som en “progressiv superhelt”, er billedet et andet indenrigspolitisk. Problemerne har stået i kø. Der er blandt andet korruptionssagerne mod Sánchez’ tidligere højre hånd José Luis Ábalos og mod hans ægtefælle Begoña Gómez, som Sánchez kalder “resultatet af en smædekampagne” fra højrefløjen. Dertil kommer et “landsdækkende strømsvigt, en svækkelse af Sánchez’ parlamentariske flertal, en boligkrise og livsfarlige oversvømmelser i Valencia”, skriver The New York Times.
I Spanien er der en udbredt opfattelse af, at Sánchez udnytter krigen i Iran til at vende den ellers dalende opbakning til PSOE inden parlamentsvalget i 2027. Om det er en bevidst strategi eller ej, ser den ud til at virke: Partiet er ifølge El País lykkedes med at genoprette noget af tilliden. Dynamikken er enkel: Jo værre Trump opfører sig, jo bedre går det for Sánchez. /Emma Louise Stenholm