Gode gammeldags buhråb

Hvad skal man egentlig gøre med de 9 mio. svenska kronor, som man får, hvis man modtager en nobelpris i litteratur?

Den polske forfatter Olga Tokarczuk, som vandt den fornemmeste pris i 2018, har et bud: “Jeg har købt den bedste og mest avancerede version af en [KI-]sprogmodel, og jeg bliver ofte dybt overrasket over, hvor fantastisk den udvider og uddyber min kreative tænkning,” sagde Tokarczuk til et arrangement i Poznań i sidste uge. “Ofte spørger jeg bare maskinen, ‘darling, hvordan kunne vi udvikle det her på en smuk måde?’” fortsatte hun. Tokarczuk har fx spurgt den kunstige intelligens, hvilke sange karaktererne i hendes kommende bog lytter og danser til.

Denne kommende bog bliver efter eget udsagn hendes sidste, da hun ikke mener, at læserne er interesserede i komplekse værker længere. Måske kan det blive til nogle noveller, som vi koncentrationsbesværede læsere kan møve os igennem.

Selvom Tokarczuk udtrykkede en begejstring over for KI, udtalte forfatteren også, at hun har en “dybtfølt, meget menneskelig sorg over en tid, der forsvinder for altid”. “Det gør ondt i hjertet at se den traditionelle litteratur forsvinde – litteratur, der er skrevet over flere måneder i ensomhed, et livsværk skabt i sindet hos et fuldt bevidst, enkelt menneske. Jeg tror ikke, at nogen moderne chatbot nogensinde vil være i stand til at udtrykke sig på en så udsøgt måde.”

Det tror vi heller ikke. Ikke desto mindre mistænker nogle, at en moderne chatbot er en af de regionale vindere af litteraturprisen Commonwealth Short Story Prize. Det er forfatteren Jamir Nazir, hvis novelle er udgivet i det britiske litterære tidsskrift Granta, som har mødt beskyldninger for at have brugt en stor sprogmodel til at skrive sin novelle. Det er svært at bevise, men frøene til tvivlen er nu sået.

Tokarczuk har efterfølgende præciseret, at hun aldrig har brugt KI til decideret at skrive, men hun oplever tydeligvis en teknologi, som ikke kan ignoreres. Og så lyder hun også som en, der har givet op på forhånd.

Det samme gør den amerikanske skuespiller Demi Moore, som er jurymedlem til filmfestivalen i Cannes, der slutter i morgen. “Jeg har altid følt, at modstand avler modstand,” sagde Moore, da hun blev stillet et spørgsmål om teknologien. “Kunstig intelligens er her. Og at kæmpe imod den er at kæmpe en kamp, vi vil tabe. Så jeg tror, det er en mere fornuftig vej at gå at finde måder, hvorpå vi kan samarbejde med den.”

Én, der ikke er blevet spurgt, men alligevel har ytret sig, er Moores skuespillerkollega, Reese Witherspoon, som i sidste måned gik viralt med en video på Instagram, hvor hun opfordrer kvinder til at hoppe ombord på KI-toget, inden det er for sent.

De får teknologien til at lyde præcis lige så ustoppelig og uundgåelig, som tech-cheferne gerne vil have den til at være.

Det er dog ikke alle, der har lyst til at hoppe med på KI-toget. Ifølge en ny meningsmåling synes 70 pct. af amerikanere, at toget bevæger sig for hurtigt. Ved de traditionsrige, afsluttende dimissionstaler på amerikanske universiteter er kunstig intelligens blevet omtalt som “den næste industrielle revolution” og noget, vi bør “omfavne”, men talerne er blevet mødt af gode gammeldags buhråb.

Der er altså stadig nogen, der kæmper imod – og så er der da bedre chance for at vinde kampen. /Meriem-Hadia Charif