William West/AFP/Ritzau Scanpix
Syv kvinder og 12 børn er landet i Sydney og Melbourne – australske statsborgere, der har været strandet i al-Roj-lejren i Syrien siden 2019, og som den australske regering mener har forbindelser til Islamisk Stat. “Alle medlemmer af denne gruppe, der har begået forbrydelser, kan forvente at blive mødt med lovens fulde magt,” siger Australiens indenrigsminister Tony Burke, der siger de ikke vil få nogen hjælp fra myndighederne.
+ Australiens premierminister Anthony Albanese og australske medier har døbt kvinderne ‘ISIS-brude’. Kommentar i mediet Crikey fra februar: “Denne skærpede retorik afspejler naturligvis til dels virkningerne af sidste års ISIS-inspirerede terrorangreb på Bondi Beach under hanukkah. Men tendensen til at skabe frygt for indvandrere generelt og muslimer i særdeleshed havde dog været undervejs i månederne op til angrebet.”