Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix
Israel har det seneste døgn intensiveret sine luftangreb mod Libanon trods den såkaldte våbenhvile mellem Israel og Hizbollah, der blev annonceret den 16. april. Libanons sundhedsministerium oplyser, at mindst 31 mennesker, heriblandt flere børn, er blevet dræbt i de seneste angreb. Tilmed oplyser Israel at have dræbt Hamas’ nyudnævnte militærchef Mohammed Odeh i et luftangreb mod Gaza By.
+ I mellemtiden opfordrer USA’s præsident Trump en række arabiske lande til at underskrive de såkaldte Abraham-aftaler, der skal normalisere deres forhold til Israel. Opfordringen er ifølge Politico blevet mødt med grinende emojier, afvisning og stilhed.