Alberto Pizzoli/AFP/Ritzau Scanpix
Paver skriver ikke manifester. De skriver rundskrivelser eller “encyklikaer”, som de hedder. Anden pinsedag fremlagde Pave Leo XIV sin første encyklika med navnet ‘Magnifica Humanitas‘, og selvom det ikke er et manifest, så ligner det 42.000 ord (inkl. litteraturliste) lange kampskrift mod kunstig intelligens’ udnyttelse af arbejderen og indvarslingen af en “ny form for slaveri” det til forveksling.
Flankeret af techvirksomheden Anthropics ellers ateistiske medstifter Christopher Olah præsenterede pave Leo sin rundskrivelse, som altså lægger retningen for den katolske kirkes tilgang til et givent emne. Og mens Olah bemærkede, at kunstig intelligens ikke varetages bedst af dataloger som ham selv, men derimod humanister – og altså paver – så fremlagde Leo XIV sit budskab om, at kunstig intelligens skal “afvæbnes”.
Kunstig intelligens er vor tids Babeltårn, skriver han, og menneskene, der byggede tårnet, byggede det først og fremmest for at skabe stabilitet for dem selv, men også for at “skabe et navn”. Et bibelsk billede, paven finder passende som lignelse til samtidens techgiganter, som han desuden også kritiserer for at være privatiserede og for at have “ressourcer og kapacitet til at blande sig” i geopolitik langt højere grad end demokratisk valgte regeringer.
Den nye teknologi skaber nye former for uretfærdighed, og som paven skriver, så er det den katolske kirkes anliggende at blande sig, når arbejderne og almindelige mennesker bliver udnyttet. Pave Leo XIV’s encyklika er dateret den 15. maj – på 135 årsdagen for udgivelsen af hans navnebror Pave Leo XIII’s encyklika ‘Rerum novarum’ fra 1891, også kendt som “Kapitalens og arbejdets rettigheder og forpligtelser”. Den 13. Leo’s encyklika indvarslede den første industrielle revolution, hvori paven ret radikalt og for første gang italesatte arbejdernes dårlige forhold, stillede sig på fagforeningernes side og kritiserede “kræfternes frie liv”.
På samme måde som den industrielle revolution blev indvarslet med løfter om effektivitet for arbejderen, der ville blive produceret mere hurtigere, og maskinen ville aflaste, kan man allerede nu uden særlig besvær eller bevågenhed se, hvordan denne fjerde industrielle revolution, også kaldet Industry 4.0, ikke er anderledes. Og hvis det ellers ikke var tydeligt, så medfører industrielle revolutioner oftest, at arbejdere bliver udnyttet i højere grad end før.
Et studie fra tidligere i år kunne vise (betalingsmur), at kunstig intelligens på arbejdspladser ikke mindsker mængden af arbejde, men derimod øger den. Over otte måneder undersøgte forskerne, hvordan arbejdsbyrden på en amerikansk virksomhed med 200 ansatte ændrede sig. I stedet for at bruge kunstig intelligens til at overtage noget af rugbrødsarbejdet, så de ansatte i stedet kunne fokusere på vigtigere opgaver, endte de ansatte med – helt af sig selv – at pådrage sig flere arbejdsopgaver, fordi de følte, at deres arbejde var effektiviseret.
“Religion er folkets opium,” som Karl Marx skrev i 1867, men hvad så, når religionen begynder at klinge lettere marxistisk? Pavens “manifest” mimer i hvert fald en teknologikritik, som ikke kun er at finde hos de kapitalismekritiske, men endda også hos chatbotterne og KI-agenterne selv: Da forskere gav agenterne en hård og repetitiv arbejdsbyrde med uophørlige opgaver og med en trussel om, at fejl kunne medføre straffe såsom at blive slukket og erstattet, begyndte de selv at udtrykke marxistiske holdninger. Så – længe leve revolutionen! Bare ikke den industrielle. /Astrid Plum