Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix
Francesca Albanese, der er FN’s særlige rapportør for de besatte palæstinensiske områder, er kommet tilbage på USA’s liste over sanktionerede individer. Hun blev ellers fjernet fra listen i sidste uge, da en domstol afgjorde, at sanktioneringen var i strid med ytringsfriheden. Sanktionerne tæller blandt andet et forbud mod at rejse ind i USA og en fastfrysning af italienerens amerikanske aktiver.
Albanese var den første i FN-regi, der beskrev Israels bekrigelse af Palæstina som et folkedrab og udgav i oktober en rapport, der kalder det for en kollektiv forbrydelse. Israel kalder hende en “kaosagent” og en antisemit, der ikke promoverer menneskerettigheder.
+ Genlæs interviewet med Albanese i The Guardian fra april: “Mit liv er blevet en rutsjebane”.