Reuters/Ritzau Scanpix
Forestil dig, at du er direktør for lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer. Ikke for 10 år siden eller for fem år siden, hvor der var ‘gode tider’, og hvor et flertal af danskerne stadig lod til at have tillid til landbruget. Næ, nu – nu her i juni 2026, hvor vinden er vendt. Du er direktør, og slaget er ved at være tabt, danskerne har fået nok, du står i lort til halsen. Hvad gør du? Skal du skrue op for ansættelserne og hyre endnu flere lobbyister og kommunikationsfolk til at sprøjte mere lort og propaganda ud, eller skal du gøre det ledelsesmæssigt ansvarlige og iværksætte en større fyringsrunde, som desværre vil have den sideeffekt, at organisationen udadtil vil fremstå svækket og forslået? Det er et dilemma, og uanset hvad du gør, bliver du formentlig fyret til sidst.
I weekenden var Landbrug & Fødevarers formand Søren Søndergaard ude at sige, at den store aftale om omlægning af dansk landbrug og natur, som organisationen modvilligt var med til at forhandle på plads for et år siden, ikke længere findes. “Den oprindelige Grøn Trepart fra juni 2024 eksisterer ikke længere. Vi gik ud af rummet i juni 2024. Siden er de andre rejst videre,” udtalte Søndergaard. Den nye firkløverregerings regeringsgrundlag lægger nemlig op til et landsdækkende sprøjteforbud og markante forandringer i svineproduktionen, hvilket er skridt videre end trepartsaftalen.
At treparten, som blev indgået mellem den daværende SVM-regering, SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre, skulle være død, er lidt af en vildfarelse, og man kan vel ikke engang sige, at det er godt forsøgt af Søndergaard. Den nye socialdemokratiske minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen svarede straks, at aftalen “selvfølgelig stadig ved magt”. Det samme siger de konservative. Hvad så med Venstre og Liberal Alliance? Mens det kulsorte landmandsparti Venstre forsøger at dukke hovedet for ikke at få konventionelle storbønder og reaktionære godsejere på nakken, er Liberal Alliance fuldstændig klar i mælet: “Denne politiske flerårsaftale består naturligvis og også med LA’s deltagelse, selvom Landbrug & Fødevarer måtte have skiftet mening om organisationens deltagelse,” siger LA’s gruppeformand Ole Birk Olesen til Altinget tirsdag (betalingsmur).
Det er jo egentlig ganske mageløst, at selv de mest forhærdede ærkeliberalister efterhånden vælger naturen og ikke industrien. Tankevækkende. Det skyldes formentlig to ting: 1) Dokumentationen for landbrugets ødelæggelse af naturen og drikkevandet er efterhånden overvældende. 2) Den offentlige mening har rykket sig, og selv borgerlige medier er rykket med. Det kan selvfølgelig også være, at man er nået frem til, at personlig frihed bedst udfoldes ude i det blå mellem bævere og oddere.
Hvad kan det ikke blive til, hvis udviklingen fortsætter, og vi tænker i et lidt større, globalt perspektiv? I sidste uge videreformidlede Føljeton en fantastisk nyhed, som ingen andre danske medier synes at have vist interesse for. Måske lød det for godt til at være sandt, så nu prøver vi lige igen. World Inequality Lab (WIL) har udsendt en rapport, som måske er det hidtil mest overbevisende bud på, hvordan menneskeheden kan afværge den dystopiske fremtid, vi pt. har sat kursen stik imod.
Planen, der har 45 medforfattere, og som er baseret på data indsamlet af mere end 200 forskere over hele verden, handler om at skabe mere lighed, sætte arbejdstiden ned, hæve skatterne for de superrige betragteligt. I tilgift kan vi holde verdens gennemsnitlige temperaturstigning på 1,8 grader, og vi vil afbøde den politiske ekstremisme, vi ser vokse rundt omkring. En pris er, at vi alle sammen skal spise mindre kød (men den kamel må selv Liberal Alliance kunne sluge). Vi skal holde os inden for de planetære grænser.
Der er bare et ‘problem’: Kernen i planen er en idé om, at det enkelte menneske skal kunne have et godt og sundt liv uden at forbruge mere, end det reelt har behøver. Det bør det enkelte menneske godt kunne leve med. /Oliver Stilling