Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Hver eneste af de 15 gange, Folkemødet er åbnet i Allinge på Bornholm, er kritikken den samme: Tobaksindustrien, medicinalfirmaerne og techgiganterne er aldrig mere end en gratis fadøl væk fra regeringstoppen. Alligevel kan røsterne lyde lidt højere i år.
Antallet af folk, man traditionelt ville kalde lobbyister, er ifølge professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Anne Skorkjær Binderkrantz “eksploderet” i løbet af den periode, Folkemødet har eksisteret. “Der er på få år sket en virkelig voldsom vækst i lobbybranchen. For 10-15 år siden fandtes den næsten ikke i Danmark,” siger hun til Dagbladet Information.
Binderkrantz er en af forskerne bag Magtudredningen 2.0 og udgiver i dag torsdag bogen ‘Politik for professionelle’, der beskriver hvordan antallet af det, hun kalder politikprofessionelle kun er steget. Det er folk, der arbejder professionelt med at påvirke politik, og som både kan være lobbyister i form af ansatte på PR-bureauer, men også miljøorganisationer såvel som finansfolk eller sågar nogle advokater.
Fællesnævneren er, at målet er politisk indflydelse. Ordet lobbyist har fået negative associationer, hvilket også tobaksfirmaet Philip Morris fremhæver ved årets folkemøde: at ordet gerne bruges mod dem, man ikke kan lide.
Argumentet lyder ofte, at alle har ret til indflydelse. Som den konservative politiker Nikolaj Bøgh sagde til Atlas Magasin i 2021, mens han dobbeltjobbede som lobbyist i bureauet Grace PA – hvilket han i øvrigt stadig gør i dag: “Jeg mener, at alle har ret til at blive hørt i den politiske proces. Man kan jo igen sammenholde det med advokatbranchen: selv den mest bestialske morder har ret til et ordentligt forsvar”.
Problemet ved den fortælling er bare, at ikke alle har en lige stor stemme.
“Hvis vi starter på den positive side, så er det jo rigtigt nok. Hvem ved mest om banker? Det gør bankerne. Hvem ved mest om biler? Det gør bilindustrien. Men de råd, de kommer med, vil altid være nøje afvejet i forhold til, hvilke økonomiske interesser de har. Så at betragte det som en kilde til at blive klog på det næste emne på dagsordenen, er superfarligt,” sagde Kenneth Haahr, historiker og forsker ved den europæiske lobbyvagthund Corporate Europe Observatory, da Føljeton udgav en serie om konsulentindustriens indtog i Bruxelles, der ligesom i Danmark er voksende.
Corporate Europe Observatory er i dag torsdag ude med en ny rapport, der viser, at de største interesseorganisationer i EU ikke kun bruger flere penge på lobbyisme end tidligere. De får også flere resultater igennem. Budgetterne er steget med 50 pct. siden coronatiden, og EU-Kommissionen og parlamentet lytter mere glædeligt efter.
Men det mest afgørende er ikke pengene, hvor fx grønne og udviklingspolitiske organisationer de seneste år ellers har fået skåret massivt i støtten, som Kenneth Haahr også pegede på i 2024: “Der er mange eksempler på, at store brancher inden for erhvervslivet ikke har haft brug for at sætte særlig mange penge i spil. Fordi de er blevet inviteret ind i maskinrummet fra start,” sagde han og fremhævede finanskrisen.
“Her fik vi meget håndgribelige beviser på, hvad dårlig regulering kan betyde. Så vi stillede os selv det enkle spørgsmål: Hvem havde Kommissionen rådført sig med i det årti, der var gået forud for finanskrisen? Billedet var meget tydeligt”.
Corporate Europe Observatory konkluderede dengang, at Kommissionen kun inviterede bankfolk til at give råd og vejledning i at lave lovgivning for netop bankerne: “Da vi udgav vores rapport, var svaret fra en enkelt embedsmand fra Kommissionen, at når man har brug for råd om banker, spørger man jo ikke en bager.” /Emma Louise Stenholm